af
Caroline Frøstrup, Anne Sofie Axelsen og Louise Nielsen
Line
Daugaards sæson 2005-06 blev noget atypisk. Line lagde ud
som lyn og trorden i sæsonens første kamp mod SønderjyskE,
hvor hun scorede 8 gange og tilsyneladende var der lagt op til en
sæson, hvor Line ville sætte en tyk streg under sin
position som en af Verdens bedste håndboldspillere...Bare
68 dage senere spillede Line sin foreløbig sidste kamp.
Ikke en gang Line selv vidste, at hun var gravid da kampen mod Frederikshavn
blev spillet et par måneder senere, men kort tid efter vidste
hun det, og når Line efter jul var omklædt og deltog
i opvarmningen til EHF kampen mod Nordstrand, var det vist mest
for at narre fjenden.
Line
Daugaard efter kampen mod FCK - foto Rosenkilde
En
ting har heldigvis ikke været atypisk ved Line Daugaards sæson.
I lighed med sidste år(se sidste års A - Å på
linket HER)
har Line svaret på en frygtelig bunke spørgsmål,
som herunder er ordnet alfabetisk til en ny version af "Line
Daugaard fra A til Å" - spørgsmålene er
primært lavet af Anne Sofie Axelsen, Caroline Frøstrup
og Louise Nielsen
Samtlige
fotos med Line Daugaard med undtagelse af det lige herunderneden
fra 2002 er fra det sidste år, dvs de viser Line som 27 årig
Aviser
- Hvilken avis vil du helst starte søndagen med
Jeg
kan egentlig bedst lide Midtjyllands
Avis I weekenden. Jeg synes det er hyggeligt med lidt lokalt
stof.
All Times - du har sikkert været spurgt om det før,
men hvilket år synes du Ikast har haft det stærkeste
hold? Det
var I 2002 hvor Kjersti desværre blev skadet lige op til slutspillet.
Angora
- Kan du lide den form for humor, som Drengene fra Angora repræsenterer?
Jeg
sad klistret til skærmen alle de fredage de var på skærmen.
Ambitioner
- Har du stadig ambitioner som håndboldspiller Jeg
har masser. Men først og fremmest har jeg en ambition om,
at fortsætte med at udvikle mig som håndboldspiller.
Jeg vil gerne blive bedre så længe jeg spiller.
Afsavn
- gennem pressen har vi fulgt dig i nogle af de glæder du
har haft ud af at dedikere dit liv til håndbold, men hvad
med afsavn, har der været mærkbare afsavn ved livet
som eliteidrætsudøver i olympisk guldmedalje-klasse Først
og fremmest er jeg gået glip af mange ting omkring familien.
Der er mange mærkedage de har måttet fejre uden mig.
Derudover bliver der jo stillet nogle krav til hvor professionelt
du lever som eliteidrætsudøver. Så når
tøserne har givet den gas mellem jul og nytår, har
jeg ret ofte siddet med en sodavand og spekuleret på, om det
mon ikke var smartest bare lige så stille at liste af. Det
har selvfølgelig været lidt surt ind I mellem, men
absolut ikke et afsavn jeg har lidt for meget under. Det er et klart
valg der er taget.
Line
Daugaards bedste klubhold All Times: Ikast Bording 2002 - Ikast
vandt alt og var uden diskussion Danmarks bedste hold, da Kjersti
Grini blev skadet - det svarer vel til hvis dagens Slagelse
hold mistede Bojana Popovic. Pga savnet af Kjersti vandt Ikast
ikke DM, men både pokalfinalen og EHF cuppen blev kørt
hjem i fin stil...fra venstre er det (9 Sara Hansen,derefter
VISTNOK fløjen kristina Black, Line Daugaard og Natasja
Dybmose.....udover de nævnte talte holdet bl.a. spillere
som Kristine Andersen, Tonje Kjærgaard, Grit Jurack, Isabel
Blanco, Beate Siti, Trine Jensen, Henriette Mikkelsen m.fl.
- det var tider......foto Kurt Larsen, Ikast Avis
B:
Bibliotek
- du var med i den her biblioteksreklame,
men ellers er det ikke så meget, du har været i reklamer
og talk shows, har du nogensinde sagt nej til at deltage i en reklame Ja,
hvis jeg ikke syntes jeg kunne stå inde for det der blev reklameret
for. Generelt har jeg ikke haft så stort behov for at promovere
mig selv. Pengene kan selvfølgelig være gode, men min
erfaring siger mig, at det påvirker mig I en retning hvor
det let tager focus fra mit håndbold. Det er lettere at spille
bold når man nøjes med at koncentrere sig om dét,
og jeg er egentlig ikke interesseret I at folk skal kommentere ret
meget på hvad jeg laver uden for banen.
Børnebørn
- bliver dit og Jeppes barn det første barnebarn på
begge sider ? Ja
Brian
eller Birte - har i overvejet hvad den lille skal hedde? Det
er under overvejelse.
Bøger
- sidste år anbefalede du et par gode bøger (Jordens
Søjler og Engle og Dæmoner) - har du et par nye tips Jeg
skal til at gå I gang med "Hundehoved"
af Morten Ramsland. Det glæder jeg mig til, jeg har hørt
meget godt om den.
Bitter
- nogle mennesker har det med at bære nag i urimeligt lang
tid, har du let ved at tilgive Det tager for mange kræfter at bære nag, men hvis
folk virkelig har svigtet mig må de også forvente at
tilliden er væk, og så må man jo bare forsøge
at få et tåleligt forhold til personen, så man
trods alt stadig kan samarbejde. Men hvis jeg skal være helt
ærlig findes der da folk inden for håndboldverdenen,
som jeg den dag I dag har svært ved at tilgive. Det kan jo
også komme så langt ud, og folk kan opføre sig
så respektløst, at der ikke er andet for end at cutte
forbindelsen fuldstændigt.
C:
Cha-cha-cha
- Kunne du finde på at stille op i Vild med Dans eller andre
af de populære fjernsyns programmer, hvis du blev spurgt? Nej
comeback
- Hvis alting går efter planen, hvornår ser vi dig så
tilbage på håndboldbanen? Jeg
har et håb om, at kunne spille kamp efter jul, men jeg har
ingen idé om hvor lang tid det vil tage mig at komme i form
igen.
cd
- sidste år havde eva cassidy sat sig fast i cd afspilleren,
hvad hører
du i dag Lige
for tiden er jeg fuldstændig betaget at U2´s ONE med
MJB. Jeg kan høre den igen og igen..
citron-halvmåner
: hvad er din yndlingskage Ingen
nævnt, ingen glemt..
college:
flere og flere steder kan man tage på efterskole og kombinere
9. klasse med håndbold - Viborg har fx stor succes med deres
håndboldcollege og noget der minder om det findes i holstebro,
i oure, i randers og vel også i Ikast - hvis det havde fandtes
i din tid, tror du så du havde kastet dig ud i sådan
noget. Måske.
Det er svært at forestille sig at være ungdomsspiller
I disse håndboldgale tider. Jeg tror egentlig jeg syntes der
var lige rigeligt med håndbold, da alle udtagelserne til landshold
osv startede. Jeg syntes det var hyggeligere at være der hjemme
med mine klubkammerater. Men hvis veninderne var taget af sted var
jeg muligvis også.
chokolade
- lys eller mørk? Lys
Mary
J. Blige og U2 er blandt Line Daugaards musikalske favoritter
- nummeret "one" er en populær ringetone
D:
Dessert
- Hvad er din yndlings dessert?
Ingen nævnt ingen glemt
Desperate
Housewifes: Har du nogle serier du følger med i på
TV
Jeg
er halvbesat af Prison
Break på TV3. Det er helt genialt!
DHF
- Du har spillet over 100 landskampe og bragt dansk håndbold
meget hæder, gør DHF noget som helst for at vise de
gamle stjerner respekt. Altså om man fx får en særlig
invitation til landskampe eller der bliver afholdt en årlig
banket eller noget i den stil ? Nej
Dolce
Vita - er du et mærkedyr ? Jeg
er nok en kombination. Jeg synes ikke der er specielt god stil over
et sæt tøj, hvor alt er købt fordi det lige
er det rigtige mærke. Det er ikke særligt personligt.
Hellere kombinere dyre mærker med noget fra H&M feks.
dommerne
- ind i mellem er der meget hård kritik af dommerstanden,
og det duer selvfølgelig heller ikke hvis resten af setuppet
er top professionelt og dommerne ikke har ordentlige vilkår
til at blive optimalt gode dommere, men altså synes du sådan
hen over en bred kam at de danske dommere er gode nok Jeg
synes at vi har nogle dommerpar som nyder stor respekt blandt spillere
og trænere, bla fordi de er dygtige til at kommunikere. Desværre
er der også lidt for mange eksempler på det modsatte.
Det er vigtigt, at dommerne får nogle gode evalueringer, så
de har en chance for at udvikle sig og løbende blive bedre.
Det kan både være fra spillere og trænere, men
selvfølgelig også fra folk der er uddannet til det.
Når det er sagt mener jeg også, at de nogle gang bliver
behandlet temmeligt urimeligt. Det er da pinligt, at enkelte spillere
og trænere sviner et andet menneske til på det groveste,
blot fordi de er dommere I en håndboldkamp. Det er mangel
på respekt og opdragelse at blive grov og fysisk. Også
selv om dommerne har begået en fejl.
De dommere man har I Europa Cuppen er for det meste I en katagori
for sig selv
...så
siger Line Daugaard ikke mere, men det ses indimellem ret tydeligt,
at dommere som til dagligt dømmer i eksempelvis den polske
liga har svært ved at følge med til at dømme
fx. en EHF cup kvartfinale, red.anm.
E:
Egon
Olsen - hvis man siger ordene "typisk dansk", hvad er
så din første association En
lørdagsfrokost med lækkert pålæg og snaps.
Efter
håndboldkarrieren - Tonje Kjærgaard har et par gange
trådt til som assistenttræner og er vist med i eliteudvalget
i Ikast, Kristine Andersen og Åsa Eriksson sprang til og hjalp
klubben da Gro Hammerseng blev skadet - når du slutter er
det så helt slut, eller kunne man forestille sig at se dig
i en eller anden funktion i Ikast, fx som en slags pressechef (se
også under M, medier) Det
er svært at sige, det må tiden jo vise.
EM
- hvem tror du vinder EM i Sverige ??
Danmark,
Norge eller Serbien
Danmark
A - Line Daugaard tror på at LyngholmLadies kan gøre
en god figur i EM - foto Paul Fekjær
F:
Forældre
- vi ved jo at dine forældre er skolelærere, men har
du egentlig nogensinde selv haft din mor eller far til lærer Nej
Fra
- er du god til at sige fra
Ikke
god nok.
frederikshavn
- da du spillede ligakampen i frederikshavn medio november, vidste
du da godt, at det ville blive den sidste håndboldkamp i meget
lang tid, hvis du gjorde hvad tænkte du, da kampen var forbi Jeg
var ikke klar over at jeg var gravid, det fandt jeg ud af kort tid
efter.
Fødselsdag
- Hvordan fejrer man typisk en fødselsdag i din familie ? Min
mor laver en lækker middag. I år tror jeg, at Jeppe
og jeg tager på Juelsø
Hotel og får en lækker middag.
Fordomme
- især landsholdet er blevet promoveret som "de smilende
håndboldpiger", synes du i bliver anerkendt tilstrækkeligt
som professionelle atleter eller er der stadig fordomme ? Der
er jo nogle enkelte som har et vedvarende behov for at svine damehåndbold
til. Det lugter lidt af sure rønnebær... Jeg synes
dansk damehåndbold gang på gang har vist sit værd
og lang hen ad vejen også fået meget respekt for det,
men at høre én udtale, at kvindehåndbold er
underholdning mens herrehåndbold er sport, synes jeg er uretfærdigt.
Der bliver sgu knoklet rundt omkring, og så synes jeg sådan
en bemærkning er usaglig, og nedgør et stort stykke
arbejde.
fremtiden
- er Ikast Bording stadig med i toppen om 10 år Ja
(selvfølgelig, red anm.)
G:
Gasolin'
- Fik du set det du ville - Der er ikke meget du ikke har vundet,
af de få ting du ikke har nået, er der noget som ærger
dig mere end andet, at du ikke lige nåede den og den titel/hæder Jeg
ville gerne have haft en VM medalje.
Giftes
- Har I fastsat en dato ?
Vi
blev gift d. 23 juni I år
glæde
- udover den lille, hvad glæder du dig så til i det
kommende år? At
komme I gang med håndbolden igen.
7.
januar 2006 - Line Daugaard præsenteres for foreløbig
sidste gang som topspiller, fra EHF cup mødet ,mod Nordstrand
- foto Rosenkilde