|
Martin
Albertsen - en træner vender hjem
interview
med spørgsmål af Rasmus Windfeldt og Per Hviid
Martin
Albertsen var fra 2002 til 2004 assistenttræner i Viborg HK,
i 2003-04 sæsonen var han således med til at føre
Viborg HK til en trible triumf, men det er vel først efter
han forlod Danmark og førte Leipzig frem til sejr i både
det tyske mesterskab og i den tyske pokalturnering, at han for alvor
har slået sit navn fast som en af Danmarks mest spændende
unge trænerprofiler. Martin er en moderne træner for
hvem resultatet er vigtigt, men måden resultatet opnåes
synes at være ligeså vigtigt, udgangspunktet er offensivt
håndbold, hvor bolden flyttes hurtigt rundt mellem spillerne
- Martin Albertsen nærmest bobler af ideer og visioner og
er som sådan en utroligt spændende personlighed, som
det skal blive meget spændende at følge i næste
sæson, hvor ideerne skal prøves af på barndommens
hjemmebane i Randers
 |
| Martin
Albertsen i Leipzig - i næste sæson sætter
Martin sig selv på den ultimative udfordring når
han skal søge at føre barndomsklubben Randers
HK til succes - foto fra Leipzigs
hjemmeside |
Spørgsmål
til Martin Albertsen er for 95%s vedkommende lavet af Rasmus Windfeldt,
der som ungdomstræner og leder i Kristrup Boldklub er godt
inde i forholdene i Randers HK. Rasmus har delt spørgsmålene
i disse afsnit
"
De første træneroplevelser og erfaringer
" Tiden i Tyskland
" Randers HK
" Lidt andet end håndbold
" Drømme for fremtiden
De
første træneroplevelser og erfaringer
Du
startede jo som træner i Vorup FB´s ungdomsafdeling,
hvordan kom du i gang?:
Min første virke som træner var med et puslingehold
i Vorup FB. Jeg valgte at hjælpe med netop dette hold da min
kusine Katrine spillede der. Jeg har altid gerne villet lede
andre så det faldt ganske naturligt for mig at blive træner.
Et
af de mest succesrige ungdomshold i Randers, var jo holdet med Katrine
Fruelund, Merete Møller, Heidi Johansen o.s.v. Dem var du
jo træner for, hvad var så specielt/godt ved netop den
årgang?:
Denne årg. viste 100% hvad de ville med deres håndbold
og arbejdede alle benhårdt for denne succes. Desuden var denne
årgang heldige med at Håndboldligaen (hed dengang 1.
div.) ikke havde samme niveau som i dag, så rigtig mange fra
dette kuld fik allerede som 2. års ynglinge deres gennembrud
som ligaspillere!
Spillede
du selv håndbold?:
Jeg har selv spillet ungdomshåndbold på højt
niveau. Som seniorspiller nåede jeg at være med på
højt niveau i den nystartede håndbold-sammenslutning
VFB/DB i Randers inden kroppen ikke helt ville være med og
jeg besluttede mig for kun fokusere på trænervejen.
Hvordan
kom du i kontakt med Viborg HK?:
Ulrik Wilbek havde set et lys i min måde at håndtere
tingene på i Randers/Vorup og hentede mig til Viborg HK.
Du
fortsatte jo med flotte resultater i VHK, var det et stort skifte
fra forholdsvis lille Vorup til stor mægtige Viborg?:
Da jeg startede op i Viborg HK var organisationen og rammerne omkring
klubben slet ikke så langt fra andre danske klubber. Så
på denne måde var springet fra Randers ikke så
stort. I den seksårige periode jeg havde virke i Viborg HK
voksede organisation og rammerne til det vi ser i dag.
Som træner handler det i den sidste ende om at træne
håndbold og der er mindre forskel på de forskellige
hold og klubber end de fleste folk forestiller sig.
Senere
kom du jo med ind omkring VHK´s ligahold, hvordan var det?:
Ulrik Wilbek havde i årene forinden forsøgt at gøre
min person klar til denne opgave gennem trænerkurser, mange
samtaler og vejledninger. Jeg kan kun nok engang takke Ulrik fordi
han hele vejen igennem troede på denne unge fyr. Selvom der
fra flere sider var undren over hvorledes denne unge træner
dog kunne få lov til at blive assistenttræner for et
af verdens bedste mandskaber. Fra pigernes side gik der ikke mange
dage før de bakkede mit virke 100% op og tingene udviklede
sig hurtigt. I mit andet år som træner for ligadamerne
kom Ryan til og vi fandt hurtig ud af at vi arbejde bedst sammen
ved at dele opgaverne i mellem os. Dygtigt set og modigt gjort af
Ryan, men gevinsten gav sig selv til sidst!
Hvordan oplevede du jubelsæsonen hvor Ryan, Peter J og
dig selv stod for ligatitlen, pokaltitlen og EHF cup sejren?:
Ja det var en fantastisk sæson, hvor hele teamet virkeligt
stod sammen.
Men jeg har også sådanne lidt aparte erindringer fra
denne sæson. Pigerne var fantastiske og vi havde en super
tid sammen - det vil jeg aldrig glemme. Ledelsens og specielt sportschefens
reaktioner på denne jubelsæson var til at overskue.
Det står i stor kontrast til den overdådige anerkendelse
og gaveregn, vi netop har oplevet i Leipzig. Den største
anerkendelse Ryan og jeg selv oplevede var da den tidligere mangeårige
formand for Viborg HK og nuværende stadioninspektør
Torben Simonsen inviterede os på brunch og roste vores arbejde
og arbejdsindsats på bedste vis.
 |
| nye
spillere i Leipzig i 2005, fra venstre Katrine Fruelund, Ulrike
Stange, Ragnhild Sørlie (lillesøster til anfører
Else Marthe), Martin Albertsen, Camilla Thorsen, Vivien Walzel
og Chana Masson - foto fra Leipzigs
hjemmeside |
Tiden
i Tyskland
Hvorfor
blev det lige Leipzig som du valgte?:
Jeg havde spillet Champions League to år forinden mod netop
HC Leipzig og set hvilke professionelle rammer og organisation der
blev arbejdet med her. Desuden var det min drøm at blive
cheftræner for et europæisk storhold så da det
stod klart at denne drøm ikke i første omgang kunne
effektueres i Viborg HK lå beslutningen lige for.
Er
det meget forskel på træningsmetoderne i Tyskland i
forhold til i Danmark?:(tænker her på træningsmængde,
træningsøvelser, mentalitet osv.)
På mange områder kan de danske spillere og trænere
stadig lære meget af de udenlandske ligaer og deres måde
at gribe tingene an på. Fx at træningsmængden
med den rigtige tilrettelæggelse sagtens kan øges for
de danske ligamandskaber. Der trænes meget mere individuel
udvikling i udlandet end i DK - med fysisktræning og teknisk
detalje træning. De udenlandske spillere er mere udholdende
i den forstand at de sagtens kan træne den samme øvelse
igen og igen! Hvor der i DK er en tradition for at der hele tiden
skal være afveksling m.m.
Hvordan
har niveauet i den tyske liga været efter din mening?:
Der er fire rigtig gode mandskaber i Bundesligaen. Efter min mening
ville et hold som HC Leipzig kunne begå sig mod de store danske
mandskaber og holdet ville ikke tabe én kamp i Arena Leipzig
Sæsonen
i Tyskland blev jo stor succes for Leipzig og dig, det må
være fedt at slutte ordentlig af?:
Jeg har i min korte tid som senior træner været så
heldig at kunne forlade klubber efter jubelsæsoner og dette
er selvfølgelig den bedste måde at slutte på.
Men det er også med et grædende øje jeg forlader
HC Leipzig. Klubben har støttet mig i tykt og tyndt også
i perioder hvor familielivet viste sig fra den stygge side. Jeg
har fået en masse venner i og omkring klubben som jeg håber
jeg kan holde kontakt til.
Selve afslutningsugen i Leipzig er noget af det vildeste og mest
professionelle jeg har oplevet i min trænerkarriere. Til den
sidste kamp var Arena Leipzig total fyldt med officielt 6200 fans
(mit bud tæt på de 7000) alle klædt i klubfarverne
og ellevilde, ja, en total fed oplevelse. Dagen der på efter
en rigtig lang nat med fest skulle holdet så hyldes på
den lokale herregård, her troppede så over 3000 fans
op og vi fejrede endnu engang sæsonen med musik og fest! Tredje
dagen var det så over 1000 sponsorernes tur til at hylde holdet
ved et aften arrangement fuldt med underholdning og flotte taler.
 |
| som
ekspertkommentator ved VM i Skt. Petersburg, tv. rip fra ZULU |
Randers
HK / Den danske liga
Et
nyt kapitel er jo startet jo for dig i Randers HK, ansvaret for
et hold i verdens bedste liga, det må du da glæde dig
til?:
For mig som person var det selvfølgelig en drøm at
komme til at træne byens hold i min barndomsby.
Jeg mener også at det var det helt rigtige tidspunkt Randers
HK valgte at søsætte dette nye projekt med tilførsel
at ny træner og nye super spillere.
Klubben arbejder nu benhårdt på at få den nye
struktur kørt igennem såvel sportsligt som administrativt.
Selv forsøger jeg at bidrage til denne proces med mine erfaringer
fra tidligere klubber.
Jeg har nu i godt to uger* været coach i Randers HK og jeg
må sige at pigerne har nogle fysiske, tekniske, taktiske og
psykologiske områder de skal forbedre men de er træningsparate
og ivrige for at lære. Derfor er jeg sikker på at vi
inden for kort tid nok skal finde den rigtige vej! (svarene er modtaget
fra Martin den 9.6. 2006 red. anm.)
Randers
er pr. tradition en stor håndboldby, og du modtages som noget
nær byens fortabte søn - hvordan har du det med det
enorme forventningspres, som du er udsat for fra folk i Randers?:
Hvis du som coach siger ja til et job i en håndboldby som
Randers skal en af drivkræfterne være forventninger
såvel internt som eksternt så det har jeg det godt med.
Min erfaring fra nogle af Europas håndbold-flagskibe, hvor
forventningspresset er mere end enormt er forhåbentligt også
nok ballast til at tage udfordringen op i Randers HK. I øvrigt
kan jeg kun sige at opbakningen til Randers HK´s nye projekt
og min person har været dejlig at opleve og jeg glæder
mig utroligt meget til sammen med den øvrige lederstab og
pigerne at få Randers helt frem igen på håndboldlandkortet.
Det
er efterhånden et spændende hold som der er ved at blive
sat sammen i Randers HK, hvad har du af forventninger til den kommende
sæson?:
Jeg har den forventning at det tager tid at få spillet til
at fungere og det kan sagtens være at det tager mere end den
første halvdel af sæsonen inden alle forstår
hvilken spillestil der skal praktiseres - så må vi se
om hvor mange point vi har tabt i denne proces? Hvis vi pointmæssigt
er fint med når anden halvdel starter op efter jul ja så
kan vi godt lave en overraskelse.
Desuden
forventer jeg at vi med dette hold kan spille rigtig underholdende
og seværdigt håndbold
Den første rigtige kamp for dig bliver jo pokalkampen imod
Ikast d. 17 august, hvordan ser du på det opgør?:
Denne kamp ligger midt i holdenes forberedelsesperiode, så
man skal nok ikke forvente at se to sammenspillede mandskaber. Det
er klar at Ikast/Bording har et fantastisk mandskab og vi vil gå
til denne opgave som underdogs og meget ydmyg. Der til trods vil
vi ikke ligger os på ryggen tværtimod vil vi spille
vores chance- Jeg forventer at Randershallen til netop denne pokalkamp
bliver total fyldt og det er klart at dette vil motivere mine spillere
endnu mere!
Din
egen klub Randers HK har kraftigt meldt ud at man ikke er interesseret
i at deltage i en evt. piratliga, hvad er din holdning til sådan
en liga?:
Al nytænkning for dansk og europæisk håndbold
er godt! Jeg er af den holdning at specielt nu hvor DHF har budt
visionære holdninger vel-komne og tilsagt at forbundet sammen
med klubberne er parat til at arbejde benhårdt for at forbedre
vores produkt - ja så skal klubberne tage udfordringen op
og støtte deres forbund!
Derudover mener jeg det er utroligt vigtigt at EHF gør det
samme altså byder de europæiske topklubber indenfor
og gør Champions League økonomisk og professionelt
eftertragtet ellers laver de europæiske topklubber uden for
DK en Europaliga uden for EHF og håndbolden vil dermed blive
splittet! Hvilket IKKE kommer dansk håndbold til gode
- efter sigende skulle EHF vade rundt i penge, dem skulle de tage
at få brugt fornuftigt, nu. Det er sgu surrealistisk at kun
vinderen af Champions League kan slippe fra denne turnering med
lidt plus på kontoen?!
Er
der nogle bestemte modstandere som du glæder dig til at stå
overfor i den kommende sæson?:
Jeg er den type træner der altid glæder mig utroligt
meget til næste kamp og sådan vil det også blive
til næste sæson!
Man
kan sige at din træneruddannelse startede i Vorup, så
gik den over Viborg, og derefter til tyske Leipzig, man kan vel
godt sige at ringen er sluttet, ved at du er hjemme i Randers igen?:
Ja, det kan du have ret i og det rigtige dejlige ved sluttede ringe
er at nye ringe begynder:!
 |
| ......Som
træner handler det i den sidste ende om at træne
håndbold og der er mindre forskel på de forskellige
hold og klubber end de fleste folk forestiller sig., citat fra
interviewet, foto fra Leipzigs
hjemmeside |
Du
har aldrig lagt skjul på, at din håndboldfilosofi er
noget med højt tempo, sideskift og offensivt håndbold
- kan du uddybe lidt?:
Jeg mener det bedste forsvar er at angribe. Teknisk angrebs - og
forsvarsspil er fremtidens håndbold, hvor der mere og mere
spilles i små zoner og afsluttes ved først bydende
lejlighed - betegnelsen effektiv og underholdende håndbold
vil mere og mere vinde ind. Der er ingen tvivl om at vi i Danmark
med vores seniorspillere skal træne mere og mere tekniskhåndbold
hvis vi fortsat skal være på højde med udviklingen!
Desuden skal den fysisketræning tilrettelægges bedre
så spillerne fysisk kan følge denne udvikling. I mine
øjne skal de danske spillere mellem 14 og 20 år virkelig
lægge vægt på den fysisketræning så
de i fremtiden kan udføre tekniske detaljer med større
kraft og præcision. Spillerne i disse årgange er efter
min mening ikke i god nok almen træningstilstand til moderne
håndbold!
Randers
HK har fået tilgang af bl.a. Katrine Fruelund, Nina Wörz
og Terese Pedersen kommer der yderligere tilgang til holdet?:
Vi har nu længe været i en god dialog med Burgers til
højreback. For holdets skyld håber jeg meget hun stiger
ombord da hun er en fantastisk spiller til den form for moderne
håndbold vi gerne vil spille - men nu må vi se. Desuden
drømmer jeg om at nogle af de unge i løbet af sæsonen
blomstre op og viser sig klar til ligaholdet.
RHK
vandt DM for ynglinge - er der nogle af årgang 87-89 spillerne
som er med i ligatruppen?:
Fra og med denne uge er fire spillere fra netop dette hold indlemmet
i ligatræningen.
Bl.a. den unge Gitte Andersen der kun er årg. 89 deltager
i liga-træningen. Gitte spiller højrefløj og
har alle forudsætningerne til med tiden at udvikle sig til
en rigtig god ligaspiller med landsholdspotentiale.
På
højreback får Camilla Dalby årg. 88 også
muligheden i ligatruppen. Med den rette arbejdsindsats inden for
de fysiske - og mentaleområder kan Camilla også drive
det til noget stort. Hun besidder en teknik der indtil videre har
bragt hende rigtigt langt og nu skal vi så "bare"
have det sidste med.
Allround
bagspilleren Julie Breinhild Nielsen årg. 87 er den eneste
der reelt er "gammel nok" til at være seniorspiller
fra og med næste sæson. En rigtig fighter med et hårdt
og præcist skud
På
målvogter positionen har vi udset stortalentet Stine Bonde
Jensen til at være tredjevalg efter Terese Pedersen og Olga
Hoffmann. Stine skal stille og roligt have udviklet sin fysiske
volume og springstyrke. Derudover skal hun som i øvrigt alle
de andre suge så meget som overhovedet muligt til sig fra
træningen med nogle af de allerbedste spillere i Danmark.
(Når
Martin Albertsen ikke nævner Mie Augustesen skyldes det sikkert
at Mie allerede har fået et gennembrud i ligaen, men rent
faktisk er den unge fløj aldersmæssigt stadig ynglingespiller
i den kommende sæson, red anm.)
En
ting er tilgangen, men Randers mister også markante spillere
som Lene Tønnesen, Pernille Fisker og Karina Jørgensen,
nu kan der ske så meget, skader kan spille ind osv., men som
du ser det i dag, hvad er dit succeskriterium for næste sæson
?
Klubbens målsætning er at vi bliver blandt de 6 bedste
mandskaber i Håndboldligaen og kan vi leve op til denne bliver
det en god succes.
Men det allervigtigste er at tilskuerinteressen vokser i Randers
så byens piger mærker interessen og forsøger
at leve op til denne.
Martin Albertsen som person:
Hvad
er dit mål med trænergerningen?:
Det vigtigste for mig er processen med målet for øje/i
sigte!
At jeg hele tiden udvikler mig personligt
At min lederstab fortsat udvikler sig
At min spillertrup forsat udvikler sig
At vi sammen griber nogle af de stjerne vi sigter i mod
Mine
hold skal fortsætte med at løfte pokaler
"Min
overordnede målsætning som teamchef er at få det
optimale ud af hver enkelt spiller i forhold til de strategier,
der udarbejdes i samarbejde med holdet. Den enkelte spillers kvaliteter
skal herefter gøre kollektivet stærkere gennem den
forskel, der altid vil være på personerne"
Dit
idol er Michael Laudrup, hvad fascinerer dig ved ham?:
Måden Michael Laudrup tackler medierne og andre omgivelser
på borger for kvalitet og omtanke. Han har altid i mine øjne
været fair og sober i sin optræden og så virker
han som et meget positivt menneske der søger og tager tingene
som udfordringer
Mange
danske trænere har ligesom dig taget en læreuddannelse,
kan du bruge noget af den som håndboldtræner og hvorfor
tror du der er så mange skolelærere som trænere?:
Mange af de udfordringer du kommer ud for som skolelærer kan
sagtens benyttes i dit virke som træner. Desuden får
du som lære selvfølgelig også stor viden om undervisningsteknik,
pædagogik m.m. Dog vil jeg sige at jeg personligt benytter
mere af min viden og erfaring fra andre uddannelser fx Lederen som
Coach eller fra den for nyligt beståede EHF Master Coach
uddannelsen (tillykke, red. anm). Jeg tror at man som coach
hele tiden skal forsøg at lære sig selv bedre at kende
for derefter at lede andre.
Hvordan
var det at have sin dagligdag i et andet land?:
Efter min mening skulle alle have en mulighed for at komme ud i
verden og opleve et andet land og en anden kultur. Specielt vi danskere
har godt af at komme ud fra de trygge rammer i lille danevang. Dagligdagen
var ikke så anderledes fra vores danske dagligdag men det
er klart at du ikke lige smutter over til dine gamle venner og familie
i DK så du er tvunget til at lave et nyt netværk i en
ny by. Vores held var selvfølgelig ag HC Leipzig er en stor
håndboldfamilie der er super gode til tage imod nye familiemedlemmer.
Ellers var det en utrolig oplevelse for mig at leve i en stor by
med omkring 500.000 indbyggere, sådanne en by sover aldrig!
Du
har fri fra håndboldtræningen en dag hvad foretager
du dig?:
Det at være coach for et håndboldhold er en livsstil
for dig og familien så jeg har egentligt "aldrig"
helt fri, og dette arbejde er pt så livsbekræft-ende
at jeg og min familien nemt kan forenes med denne livsstil!
Når jeg har tid i skemaet er jeg oftest sammen med venner
og familien. Går i Biffen eller ser en god DVD-film
Hvad
er din største oplevelse indtil nu i dit liv?:
Jeg har utroligt svært ved at sige præcis hvilken titel
inden for håndbold der har betydet mest. De var alle lige
fantastiske at opleve dog må jeg sige at Leipzig på
den mest professionelle måde virkelig forstår at fejre
byens hold!
De sidste dage i Leipzig bød også på mange personlige
fede oplevelser. Bl.a betød det utroligt meget for mig at
mærke den ændring i livsopfattelse holdet havde tilført
byens indbyggere. Både sponsorerne, fansene og klubben som
helhed berettede om hvorledes vores måde at håndtere
livet som professionelt håndboldhold på havde rokket
ved deres "personlige verdensbilleder". Specielt værdier
som det at inspirere, og motivere hinanden, give hinanden energi.
Også holdets ærlighed havde givet respekt fra omverdenen.
Sidst men ikke mindst det at holdet levede efter et positivt livssyn,
hvor vi hele tiden forsøgte at se mulighederne. (Tyskere
er normalt et meget skeptisk folkefærd)
 |
| "Min
overordnede målsætning som teamchef er at få
det optimale ud af hver enkelt spiller i forhold til de strategier,
der udarbejdes i samarbejde med holdet. Den enkelte spillers
kvaliteter skal herefter gøre kollektivet stærkere
gennem den forskel, der altid vil være på personerne".,
citat fra interviewet, foto fra Leipzigs
hjemmeside |
Hvordan
slapper du af?:
Om
aftenen efter kl. 21.00 foran tvet
eller på café
med en latte!
Hvad gør dig glad?:
At familien står op hver morgen og er sunde og raske. Min
mor og min onkel døde alt for tidligt og nuværende
sygdom i familien har givet den lærdom at man skal leve livet
og i øvrigt nyde hvert sekund
!
At jeg får nogle sunde og raske børn.
At jeg i ny og næ har tid til personlig kvalitetstid/fordybelse.
At arbejde sammen og i øvrigt omgås mennesker der er
ærlige og glade. der har et positivt livssyn og hele tiden
søger/ser mulighederne
At se spillerne på mit hold udvikle sig inden for et af de
fysiske, tekniske, taktiske eller psykologiske områder.
At opleve en fyldt håndboldarena.
At delmål og "målet" nås. Tro mig der
findes ikke mange federe ting i håndboldsporten end at løfte
pokalen til sidst..!
Drømme
for fremtiden
Hvad
laver du om 10 år?:
Så
er jeg en familiefar med min. to børn (første er på
vej her i sommerferien).
Derudover
vil håndbolden og lederskab fortsat være en stor del
af min mit liv.
Det
kunne jo være at Spanien drømmen nu var en realitet?
( læs Hvad drømmer du om?)
Landstræner
engang?:
Personligt vil det for mig være en stor ære at blive
træner for nationens stolthed. Men for at dette skulle kunne
blive en virkelighed er der utroligt mange aspekter der skal flaske
sig
Hvad
drømmer du om?:
At jeg og min familie med tiden kunne nyde solens stråler
i Spanien kombineret med et attraktivt trænerjob i samme land.
Derudover skulle der være tid til at familien løbende
kunne besøge de fantastiske klubber jeg har været så
heldig at være engageret i. Viborg HK, Randers HK og ikke
mindst HC Leipzig vil for altid have en stor plads i familiens hjerter.
At menneskeligheden forsætter udviklingen af det positive
livssyn, så vi realistiske drømmere kan undgå
de psykiske hug omverdenen ynder at give. "Ikke et ondt ord
om janteloven her, den kan vi jo alle lære at leve med:"
At Randers HK bliver en rigtig positiv oplevelse for håndbold
DK til næste sæson og at vi med tiden kan blive kandidat
til en titel i DK.
At Randershallen til hver Randers HK hjemmekamp bliver totalt fyldt
til sidste plads og at hallen derfor skal udvides for at vi kan
begejstre flere fans!!
At jeg sammen med tre af mine gode venner og kollegaer Morten Arvidsson,
Jørgen Gluver og Ryan Zinglersen kan få handballsite.com
til at blive en succes. Vi har netop opkøbt haandboldtips.dk
for at kunne videre udvikle siden og vil i løbet at kort
tid kunne præsentere et produkt der kan hjælpe trænere
og klubber på ALLE niveauer med alt hvad der skal bruges for
at tingene fungere
.
|