TALENTERNE - The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens stjerner i dansk håndbold

Gitte Andersen - kuglelynet fra Randers HK

interview af Rasmus Windfeldt

Lige som Mie Augustesen og Camilla Dalby er Gitte Andersen den første generation af vores egne spillere, der har fået et kanon gennembrud i kraft af Randers HKs talentarbejde.

Gitte har i denne sæson været en fast del af Randers HK ligatrup og til trods for at hun kun er årg. 89 (1. års yngligespiller) har hun allerede opnået at få en overbevisende debut i ligaen.

Gitte er først i de senere år blevet rykket på højrefløj efter flere år på backen, det betyder selvfølgelig at hun rent fløjspecifik skal arbejde meget teknisk for at indarbejde grundskud og specialskud der passer til netop hende. Omvendt har Gitte i kraft af de mange år som bagspiller en utrolig spændst, hop - og springstyrke som selvfølgelig kommer hende til gode på fløjen.

Hvad angår contraspillet er Gitte helt unik ift. at læse og vurdere hvornår hun skal stikke af sted fra sin forsvarsposition og har en hurtighed med bolden som de fleste ville misunde.

Rent forsvarsmæssigt har Gitte udviklet sig utroligt meget de sidste 6 måneder, dette hænger selvfølgelig også sammen med at vi i ligatruppen har stor fokus på netop dette område og desuden lægger stor vægt på den fysiske træning.

Overordnet vil jeg betegne Gitte som en ivrig spiller med et dejligt stort temperament, som kan blive hendes helt store styrke. Men den største styrke Gitte besidder er at hun vil gå gennem ild og vand for at nå sine mål.

Martin Albertsen,
træner Randers HK

Gitte Andersen - foto Anton Nordestgaard...som skrivebordsbillede HER

Gitte præsenteres

Hvad er dit fulde navn?
- Gitte Evendorff Andersen

Hvornår har du fødselsdag?
- 21. juli 1989

Højde og vægt?
- 1,70 m og 66 kg

Hvilken plads spiller du?
- Jeg spiller højre fløj. Dog kan jeg godt spille lidt back, da jeg har spillet det som mindre :

Er der andre i din familie der spiller håndbold?
- Min mor og min storebror har spillet lidt for sjov. De fleste i vores familie går op i sport, men de vil hellere se det i fjernsynet.

Har du gået til anden sport end håndbold?
- Jeg har spillet meget fodbold. Derud over har jeg gået til svømning, gymnastik, lidt badminton og lidt golf.

Gitte Andersen - foto Mads Skamris

Gitte & Håndbold på klubplan

Hvorfor begyndte du med at spille håndbold/Hvor gammel var du?:
- Jeg har altid været med i hallen, når min storebror har spillet håndbold, så da jeg blev gammel nok, startede jeg selv. Dog stoppede jeg efter 1 år, fordi jeg syntes, det var kedeligt. Så startede jeg igen senere. Der har jeg vel været 6-7 år.

Du spillede mest bagspiller som børnespiller, hvorfor tror du det?
- Fordi jeg var lidt vild : Ej, da jeg var mindre, var jeg en af de store. Jeg havde en god skud- og springkraft i forhold til de andre, så jeg var "flækker", da jeg var mindre. Nu er jeg så en af de mindste

Du har jo altid været en meget talentfuld og dygtig spiller, har du altid haft lyst til at satse meget på håndbolden?
Mange tak skal du ha'. :
Ja, det har altid været en barnedrøm for mig, siden jeg har set landsholdet i tv, men det er jo først nu her, at jeg har fundet ud af, at den drøm måske kan gå i opfyldelse.

Hvordan endte du så på fløjen?
Da jeg kom til Randers Freja som 1. års pige, kom jeg på hold med Dalby, og derfor kom jeg på fløjen. Som 2. års pige spillede jeg så back igen, og så fløj som 1. junior igen med Dalby på backen. Så det har været lidt svært at finde min rigtige plads, men den kom så for et år siden, da jeg blev rykket op fra junior holdet til ynglinge holdet. Siden da har jeg været fløj.

Gitte Andersen (til højre) prøver sammen med Laura Danielsen at dømme op for europamester.dk's hovedperson, den fantastiske Line Fruensgaard,ikke nogen let opgave, foto Kenneth Rosenkilde

Nu er du jo med i liga truppen som ynglingespiller, hvordan er det ikke at spille og træne sammen med sine kammerater på samme alder?
- Det er selvfølgelig lidt underligt, at alle mine veninder træner sammen uden mig. Jeg synes, det har været sjovt at være ungdomsspiller, men jeg er glad for, at det er blevet mere seriøst til træning. Der er ikke noget værre, end en dårlig træning. Så kunne man ligeså godt have været blevet hjemme.
Desuden er der jo også Dalby og Mie med i liga truppen, og de er kun et år ældre end mig, så vi er et par stykker af de unge.

Hvordan er det at være i en liga trup med stjerner som Fruelund, Silitch & Terese P?
- Det er rigtig godt for os unge. Vi kan lære utrolig meget af dem både på og uden for banen. I starten var det da lidt underligt, men nu er vi jo sammen hver dag, så jeg tænker ikke over, at de er "stjerner".

Kom skiftet meget pludseligt/overraskende for dig?
- Både og. Jeg havde ikke regnet med, at det skulle gå så stærkt, men jeg har jo trænet med holdet længe. Det var jo så pga. en skade, at jeg kom med. Det er en stor chance for mig, og den er jeg glad for, jeg har fået.

Man må sige at Randers HK virkelig satser på danske talenter, med både Camilla Dalby, Mie Augustensen og dig selv i liga truppen. Hvordan er det at være i en klub hvor både træneren, klubben og omgivelser tror på unge danske spillere?
- Det er det bedste, jeg har oplevet. Allerede fra vi er junior spillere, bliver vi behandlet rigtig godt. Jeg synes, hele klubben er meget professionel, og vi har nogle rigtige dygtige trænere, som virkelig brænder for at udvikle talenter. Specielt har jeg nydt rigtig godt at Anders Faber i mine ungdomsår og nu Martin Albertsen. Ikke kun håndbold, men også meget mentalt. Det er vigtigere for klubben at vi som ungdomsspillere bliver udviklet så meget som muligt frem for at vinde DM for ungdom. Dog har det vist sig, at udvikling også skaber resultater

Den fedeste kamp for Randers HK sidste sæson, må være sejren i Viborg, hvordan oplevede du den sejr?
- Det var en rigtig god håndboldkamp. Vi var bagud stort i første halvleg, men vi får spillet os op så vil kun er bagud med to ved pausen. 2. halvleg spiller vi bare rigtig godt, og vi vinder jo så med to. Det var en speciel sejr pga. at AG, Frue, Lotte, Berit og Martin har været i Viborg tidligere i deres karrierer.

Gitte Andersen - foto Mads Skamris

Gitte og U landsholdet

Det første element frem mod landsholdet er for en ung spiller jo kredsholdet, deltog du i det?
- Ja, jeg har været på kredsholdet to år. Som 2. års pige og som 1. års junior.

Hvordan startede din landsholdskarriere?
- Efter kredsstævnet blev jeg udtaget til talenttræningen i Nord. Her har Heine så holdt lidt øje med mig, og han har hele tiden været ærlig om, at skulle jeg på landsholdet, skulle jeg være fløj. Efter jeg så er blevet fast fløj i klubben, har jeg så været så heldig, at blive udtaget til den første samling efter VM engang i oktober 2006. Min debut var til en turnering i Rumænien i november/december 2006 :

Hvad er forskellen på træning med u - landsholdet og med Randers HK?
- Vi træner rigtig meget teknisk træning i klubben. Og selvfølgelig taktisk frem mod kampene. Det er der ikke så meget af på U. Her træner vi mere det kollektive spil både i angreb og forsvar.

U - landsholdet er jo meget kendt pga. deres rigtig mange dygtige spillere, det sociale og først og fremmest fordi de er et rigtigt vinderhold, hvordan ser du på det?
- På samme måde. Mange dygtige spillere, godt socialt sammenhold og den helt rigtige vindermentalitet. Det er et rigtig godt hold.

Hvad er planen for u-landsholdet den kommende tid?
- Lige nu er vi faktisk i Vejen. ( 14. - 20. maj). Så er der to landskampe i næste måned. Det er det, der ligger nærmest.

Hvordan ser du på konkurrencen på højrefløj på landsholdet?
- Den er hård. Siden VM har vi været tre med til alle samlinger og alle turneringer. Så den er helt sikkert hård.

Nu spiller du jo i klubregi med Matilde Thybo (landsholdfløj på DY-landsholdet) hvad er det klubben kan med udvikling af højrefløje?
- Ikke noget specielt. Klubben udvikler alle talenter, og der har vi jo så været to på højre fløj. Det er jo kun en fordel

Hvad er dit mål/drøm med landsholdet?
- Drømmen er selvfølgelig A-landsholdet. Men lige nu kunne det da være fedt med en plads på EM-holdet til august.

Gitte Andersen - foto Klaus Thøstesen

Gitte udenfor banen

Hvad bruger du tid på når du ikke er til håndbold?
- Så bruger jeg tid på mine venner og veninder og min familie og så selvfølgelig lektierne.

Hvad kan gøre dig sur
- En dårlig træning/kamp. Uærlige mennesker.

Hvad kan gøre dig glad :
- God træning/kamp. At de mennesker, jeg holder af, har det godt :

Kommer mange af dine veninder fra håndboldkredsen?
- Ja, det gør de fleste af dem jeg omgås til hverdag. Dog har jeg en barndomsveninde, der ikke spiller håndbold mere, og min bedste veninde bor i Aalborg og har aldrig været interesseret i nogen form for sport. Det er dejligt at kunne koble helt af og tænke på alt andet end håndbold, når jeg er sammen med hende.

Har du nogen forbilleder?
- Anja Andersen har altid været mit idol. Specielt som spiller.

Du har fået fri fra håndboldtræningen en aften, hvad bruger du tiden på?
- Så slapper jeg af med veninderne, familien eller laver lektier.

Karakteriser dig selv med 5 ord?
- Temperamentsfuld, ærlig, glad, seriøs og vild..

Hvilken cd lytter du mest til for tiden?
- Ikke nogen specielt. Alt andet en techno. Men gerne Kashmir, Tina Dickow, Tim Christensen, Poul Krebs og gamle danske

Hvilken film så du sidst i biografen?
- Jeg går ikke særlig tit i biografen. Film interesserer mig ikke så meget, og hvis jeg ser film, vil jeg helst se dem hjemme

Gitte Andersen - foto Kenneth Rosenkilde

Gitte og fremtiden

Hvad vil du gerne uddanne dig som?
- Det ved jeg ikke endnu. Jeg har stadig tre år tilbage på Handelsskolen, da jeg tager den på 4 år. Jeg har ikke travlt med at blive færdig

Hvad er dine mål med håndbolden?
- At komme så langt som jeg kan, imens jeg stadig synes, det er sjovt.
Selvfølgelig gerne A landsholdet og at være en mere markant spiller i ligaen

Hvad drømmer du om?
- Jeg drømmer om at blive lykkelig og om at rejse rundt og opleve verdenen. Og så drømmer jeg om en dejlig familie engang

Går du med en træner i maven, når karrieren er forbi om mange år?
- Lige nu vil jeg sige nej. PT er det ikke noget, jeg har lyst til, men måske ændrer jeg mening engang.

Hvem bliver Dansk mester i næste sæson i dame ligaen?
- Det er svært at svare på. Men hvis Viborg kan få holdet til at funger, bliver de stærke.

Hvordan kommer det til at gå med Randers HK næste år, tror du?
- Jeg håber, det kommer til at gå godt med vores hold i ligaen, og at de nye spillere falder godt til


SLUT på interviewet

Tak først og fremmest selvfølgelig til Gitte Andersen for at medvirke, men også til Martin Albertsen for at hjælpe med forordet og for altid at være rigtig hjælpsom og imødekommende overfor vores projekt og endelig til Camilla Dalby for at etablere kontakten med Gitte

Rasmus Windfelt

Gitte Andersen og Camilla Thorsen, foto Kenneth Rosenkilde