af
Katrine Johansen Heier - oversat af Per Hviid
Baggrund
Mette Davidsen er født 26. juni 1976 i Bergen. Fodbold,
squash og atletik i barndommen lagde grunden for det som skulle
blive en flot håndboldkarriere. Metts håndboldkarriere
startede i klubben Åsane, men senere skiftede hun til
Tertnes og det er først og fremmest fra tiden i Tertnes,
at håndboldinteresserede i både Norge og Danmark
stadig husker.
Bortset
fra et ophold i Hypo Niederösterreich i sæsonen 95-96
har Mette Davidsen spillet i Tertnes i hele sin seniorkarriere.
Allerede som 23 årig var Mette Davidsens Tertnes mest
scorende spiller nogensinde - Mette Davidsen viste meget tidligt
et stort talent for håndbold, idet hun debuterede på
det norske A landshold som 16 årig i 1992 i en kamp mod
Korea i Bodø.
 |
| Mette
Davidsen og Katrine som har lavet interviewet med Mette
- Mette Davidsen har været et stort håndboldidol
for både Katrine og for europamester's danske redaktør |
Året
efter - i 1993 - var hun med i den norske trup ved VM på
hjemmebane, hvor Norge vandt bronze,hun var med til at blive
nr. 4 ved VM i Østrig/ungarn i 95, hun var med ved OL
i Atlanta, på sølvholdet ved EM i Danmark i 1996
og hun var med til at vinde sølv ved VM i 97. Ved alle
disse mesterskaber måtte Mette konkurrere om spilletid
med den 7 år ældre Susann Goksør, som af
mange regnes for Norges bedste playmaker nogensinde. Det var
da også mere på baggrund af Goksørs kvaliteter
end dårligt spil af Davidsen, at det ikke blev til så
meget spilletid ved disse mesterskaber.
Op
til EM i 1998 blev Susann Goksør korsbåndsskadet,
hvilket betød at et stort ansvar hvilede på Davidsens
skuldre, Mette Davidsen levede dog fint op til forventningerne
og spillede et forrygende flot mesterskab, hvor hun især
i de afgørende kampe, herunder ikke mindst finalen mod
Danmark, virkeligt spillede godt. Mette Davidsen havde tidligt
i 1997 mistet sin mor og sejren blev derfor naturligt nok dedikeret
til moren.
Pga
en skade var Mette Davidsen op til VM i 99 længe tvivlsom
og blev udtaget som en af de sidste til den norske trup. Susann
Goksør var ved dette mesterskab tilbage fra sin korsbåndsskade
og ved dette VM var der nogenlunde ligemeget spilletid til Mette
og Susann Goksør. Marit Breivik viste begge stor tillid
- nogle kampe startede Goksør på banen andre var
det Mette Davidsen som startede. Som de fleste over 20 år
sikkert husker vandt Norge mesterskabet ved at slå Frankrig
i en forrygende finale som måtte i forlænget spilletid.
Desværre skulle det senere vise sig at denne VM finale
blev Mette Davidsens sidste slutrundekamp for Norge.
På
klubplan havde Mette ikke rigtig vundet noget før det
i 98-99 sæsonen blev til sølvmedaljer. På
daværende tidspunkt havde Tertnes et forrygende hold med
bl.a. Mette Davidsen, Kjersti Grini, Janne Kolling og holdet
nåede da også til semifinalen i EHF cup, hvor man
måtte se sig slået af de senere vindere fra Viborg
HK....Året efter nåede Tertnes helt til finalen,
hvor modstanderen var spanske Ferrobus Mislata. Den første
kamp på udebane tabte Tertnes med to mål, men desværre
lykkedes det kun at vinde returkampen hjemme i Bergen med en
enkelt og dermed blev det altså til samlet sejr til spanierne.
Finalen
mod Ferronus Mislata blev den sidste for Tertnes store hold
- efter sæsonen forlod både Kjersti Grini, Mia Hundvin
og Janne Kolling klubben og Mette Davidsen var udset til at
skulle være klubbens drivkraft. Sådan skulle det
imidlertid ikke komme til at gå!!
Mette
var i stor form op til OL i Sydney i 2000 og viste strålende
spil frem mod turneringen, men bare et par dage før afrejsen
var hun uheldig. I en træningskamp mod Ikast i en turnering
i Årdal røg korsbåndet i venstre knæ,
hvad der selvfølgelig var frygtelig ærgeligt for
Mette Davidsen, skaden skulle nemlig vise sig at være
begyndelsen til enden for den elegante norske playmakers karriere..
Mette
Davidsen tog dog i første omgang sammen med den ligeledes
korsbåndsskadede højre fløj Janne Tuven
med til Sydney for at støtte det norske landshold, som
vandt bronzemedaljer ved at besejre Sydkorea i kampen om 3.
pladsen
 |
| Mette
Davidsen - foto Paul F. |
Efter
OL blev Mette Davidsen opereret i knæet, operationen gik
fint og Mette var indstillet på at kæmpe sig tilbage
på håndboldbanen, i efteråret 2001 fik hun
en strålende comeback for Norge og så frem mod VM
i Italien. Selv mens Mette Davidsen var skadet havde det ikke
skortet på tilbud fra både norske og undelandske
klubber, men Mette foretrak at blive i Tertnes for om muligt
at vinde noget med Bergen-klubben.
Desværre
begyndte knæet at drille igen og hun måtte gennemgå
en menisk-operation. Ni måneder efter operationen havde
hun stadig problemer med knæet, Mette Davidsen forsøgte
alle mulige behandlingsmetoder men ligemeget hjalp det, hun
var også generet af en slitage skade, som der ikke kunne
gøres noget ved og havde hun fortsat med håndbold,
havde hun risikeret at ende i en kørestol. Derfor var
der ingen vej tilbage og i 2002 traf hun den bitre beslutning
om som 26 årig og med 148 landskampe / 257 scoringer på
cv'et at stoppe sin aktive karriere. Hun forsøgte sin
en kort periode med beach håndbold, men ellers blev der
hurtigt stille om Mette Davidsen.
Sidste
sommer kom så den overraskende melding om et comeback.
Det Kari-Anne Henriksens succesfulde comeback som gav Mette
Davidsen nyt håb. Hun tog til Danmark og blev genoptrænet
med succes. Efter flere måneder med knaldhård træning
kæmpede hun sig tilbage på håndboldbanen og
lidt over 4 år efter sin afsked med håndbolden,
var hun ved sæsonstarten sidste år klar til comecack
for Tertnes. I comeback kampen overraskede hun alt og alle,
Mette spillede strålende den tid hun var på banen,
scorede 6 gange og blev kåret til Tertnes bedste spiller.
Sådan fortsatte det gennem resten af efteråret,
Davidsen løftede siompelthen Tertnes spillet flere niveauer,
hun var holdets topscorer og mange drømte allerede om
at se Mette Davidsen tilbage på landsholdet.
Efter
en hård periode med flere kampe på kort tid sagde
knæet stop igen omkring nytåret 2006/07, noget som
førte til at Mette måtte stå over i flere
kampe og resten af sæsoen røg. Med Mette Davidsen
ude af holdet tabte Tertnes en hel del kampe i anden halvdel
af sæsonen, selvom man havde mistet mange spillere endte
man alligevel på 6. pladsen lige efter Bækkelaget
som var bedre indbyrdes.
Ironisk
nok er det nu det højre knæ som volder Mette Davidsen
problemer. Det var nemlig det venstre knæ som i sin tid
var grunden til at Mette Davidsen måtte stoppe, korsbåndet
i højre knæ gik i stykker helt tilbage i 1994 og
det har ikke voldt Mette problemer før nu, hvor hun igen
er usikker på om hun har spillet sin sidste håndboldkamp.
Mette
Davidsen var i sin storhedstid en verdensklassespiller med sjædne
kvaliteter, hun var pågående og fintestærk
med en herlig udfordrende spillestil, hendes skud såvel
som hendes finter var i verdensklasse, Hendes unikke blik for
spillet, hendes evne til at gøre sine medspillere gode
og sidst men ikke mindst hendes fabelagtige underarmsskud er
kvaliteter, som vi er mange der håber vi ikke har set
for sidste gang
Kilder:
Bergensavisen
Bergens Tidende
Dagbladet
Håndballmagasinet
VM-program 1999
 |
| Mette
Davidsen - officielt foto fra Tertnes hjemmeside |