TALENTERNE
- The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens
stjerner i dansk håndbold
Pernille
Kristensen - muren fra Freja
Hvor
det måske især er på venstre back og på
stregspillerpladsen at det nuværende ungdomslandshold har
en meget stor bredde, har det vist sig, at der i årgang 90
- 91 er rigtigt mange dygtige keepere - en af dem som spåes
at have de bedste muligheder for at gå hele vejen og måske
en dag stå i målet for A landsholdet er Frejas unge
keeper Pernille Kristensen - Pernille er en høj pige med
en god rækkevidde - hun er god båe oppe i målet
og i bunden af målet, har et virkelig godt udkast og så
siger alle - inklusive Pernille selv, at hun simpelthen brænder
for håndbold. Hun er meget interesseret i at lære nyt
og arbejder konstant for at forbedre sig.
Pernille
er hovedpersonen i denne udgave af Next Generation.....
Pernille
Kristensen (til ventre) og Lotte Griegel med dagens madration
på Tenerife turen. Pernille og Lotte er vist landsholdets
hhv. højeste og mindste spiller, det virker til at der
er et godt venskab mellem to af landsholdets yngste spillere
- de har i hvert fald stor gensidig respekt for hinandens dygtighed
og er vist i øvrigt også værelseskammerater.....fotoet
er udlånt at Pernille
Pernille
præsenteres
hvad
er dit fulde navn?
Pernille Kristensen
hvornår
har du fødselsdag
4 marts 1991
højde
og vægt ??
182 cm, 74 kg
hvilken
plads spiller du
Målmand
har
du så altid stået på mål ?
Nej, jeg har faktisk engang spillet venstre back, men så manglede
vi pludselig en målmand på mit hold, og så prøvede
jeg det, og nu har jeg snart stået i fire sæsoner.
hvad
er dit rygnummer ?
Nummer 1
Har
du altid spillet i Freja?
Ja, det har jeg gjort siden minimix.
hvor
gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik
det til?
Jeg startede i 1998, så jeg var 7 år. Egentlig ville
jeg starte til fodbold, men da jeg så kom derned stod alle
børnene bare i en lang række og skød på
mål, og det var altså for kedeligt til mig og så
var det vi så en annonce i avisen fra en håndboldklub
(Freja) og så prøvede jeg det, og det var bare lige
mig:
har
du søskende ?
Ja jeg har en storebror på 24 år, der hedder Brian,
og han er bare super
er
der andre i din familie, der spiller/har spillet håndbold?
Nej, det er der ikke.
har
du gået til andre slags sport end lige håndbold ?
Ja, jeg har gået til dans, springgymnastik og faktisk har
jeg engang også gået til ishockey, men det var ikke
lige mig.
hvorfor
tror du så lige det blev håndbold der løb med
opmærksomheden?
Jeg tror, det er fordi at håndbold er en sport, der er gang
i, og hvor der hele tiden sker noget, og det er bare lige mig
Mange
af europamester's brugere har måske ikke hørt om Freja
- kan du prøve at fortælle hvad Freja er for en klub?
Ja, altså Freja
det er en mindre klub som ligger på Bellahøj i
København, det er en meget social klub, hvor alle kender
alle og dette gør, at vi har et utroligt stærkt sammenhold.
Som
landsholdsspiller har du garanteret allerede haft følere
for andre klubber, men du spiller stadig i Freja - kan du sætte
ord på, hvad der er fedt ved jeres hold?
Vi har et hold bestående af utrolig mange søde og rigtig
gode håndboldspillere, og mange af os har spillet sammen,
lige siden vi var helt små, så det gør også,
at vi har et utrolig stærkt sammenhold både på
og udenfor banen. Det er super fedt
landsholdet
i Fjerritslev, det er Pernille som vender ansigtet mod kameraet.....fotoet
er udlånt at Pernille
Pernille
og håndbolden
Du
har fået dit gennembrud som håndboldspiller i en meget
ung alder, du var en af de første årgang 91 spillere
på landsholdet - hvor gammel var du da du første gang
blev udtaget til udvalgte hold, fx. kredshold, hvis i har det i
københavn, eller talenttræning eller lign?
Det første jeg blev udtaget til, var Københavns udvalgte
hold, og dengang var jeg 13 år.
har
du aldrig tænkt på at skifte til fx. ydun eller FIF?
Nej, det har jeg faktisk ikke, for jeg synes, at vi har haft og
har et godt hold i Freja, som jeg har kunnet udvikle mig på
Mange
i din alder tager på håndboldcollege - er det noget
som du har overvejet ?
Ja det har jeg, endda mange gange, og det er endnu ikke helt sikkert,
hvad jeg skal til næste år.
Der
er noget med du spiller ynglinge, du fortalte mig i telefonen at
der er flere 90*ere på dit hold, kan du sige hvordan aldersfordelingen
er på jeres hold?
Det hold jeg spiller på det består af 6 90`ere, 3 89`ere,
4 88`ere og så mig der er 91`er.
Som
91'er i ynglingerækken spiller du mod spillere som er over
3 år ældre end dig - har du så været vant
til det også tidligere - det jeg tænker på er
at du sagde noget om at i havde haft den samme stamme på jeres
hold siden puslinge, men jeg fik ikke lige fat i det ?
Ja, da vi var puslinge, var de fleste af mine rigtig gode venner
90`ere, og da de så skulle rykke op, fik jeg så lov
til at rykke med dem, sådan at jeg kom til at spille en årgang
ældre. I denne sæson havde vi ikke nok junior og ynglinge
spillere til at danne hold, så derfor rykkede de andre 90`ere
og jeg op og spillede på ynglingeholdet:
Iflg.
DHF's hjemmeside har du spillet 12 landskampe - du er den af keeperne
på landsholdet, som har spillet flest landskampe, men hvilken
kamp debuterede du egentlig i?
Jeg debuterede i sommeren 2006 til et stævne i Frankrig i
kampen mod Rusland.
og
når du tænker tilbage på debuten, hvad er så
det første billede, som flyver gennem tankerne på dig?
Det er helt klart et billede af hvor vi står og synger den
danske nationalsang, det var virkelig fedt:
fra
turen til Frankrig hvor Pernille debuterede - f.v. Mette Jensen,
Sara Iversen, målvogterne Kamilla Schou-Jensen, Pernille
Kristensen, Sofie Thestesen, Kamilla Mikkelsen, Mathilde Thybo,
Anna Sophie Okkels og Maria Fisker
da
du kom med på landsholdet - kendte du nogen af de andre spillere
i forvejen?
Nej, jeg kendte overhovedet ikke nogen, men jeg synes, at de andre
piger var rigtig gode til at tage imod en
hvad
synes du var det allerbedste ved at være med landsholdet?
Der er ikke en speciel ting, der har været det allerbedste,
jeg synes bare, det at blive udtaget og være med på
landsholdet er en kæmpe oplevelse:
Men
det er også hårdt arbejde - hvor lang tid bruger du
på håndbold?
Jeg bruger næsten al min tid på håndbold, jeg
træner i hal 3 gange om ugen og derudover løbetræner
3 gange om ugen og styrketræner 2-3 gange om ugen.
hvad
med kost - er det noget du allerede er begyndt at tænke på?
Ja, jeg er begyndt at tænke på hvad jeg spiser, da der
jo skal en masse energi indenbords med alt den træning, og
desuden har dem, der er på landsholdet også fået
kurser i kost og ernæring. Men det kan dog ikke ændre
på, at jeg elsker slik (det må man sige var et ærligt
svar, tak for det pernille ;-) - red. anm.)
I
har allerede vundet en del med det nye landshold - hvilken kamp
tænker du tilbage på med størst glæde og
hvorfor?
Jeg tænker tilbage på alle kampene med et smil på
læben, men hvis der er en, jeg lige sådan skal vælge
ud, så tror jeg, jeg vil sige den sidste kamp vi spillede,
som var mod Serbien den 4 marts (min fødselsdag). Fordi det
var en rigtig jævnbyrdig kamp, som var rigtig spændene,
og det var en kamp man virkelig skulle kæmpe i for at vinde,
og den slags kampe er de bedste: Desuden synes jeg også, at
alle på U17 gjorde en rigtig god indsats i den kamp
I
har mødt flere af de nationer, som plejer at ligge helt fremme
ved mesterskabs-stævnerne og bortset fra Rumænien har
i slået alle - kan i vinde en medalje ved EM ?
Jeg synes at vi har et rigtig godt og stærkt hold, så
ja det tror jeg vi kan:
Ved
du egentlig hvornår holdet bliver udtaget?
Jeg tror at holdet bliver udtaget ved det næste stævne
som er Scand Iberico.
det
landshold som var lige før jer, altså 88-89 har haft
nogle helt fantastiske resultater - er det noget som i kan mærke......Som
udenforstående kan man både forestille sig at det måske
kan være inspirerende for jeres hold at de har gjort det så
godt, men også at det kan være svært at leve op
til så gode resultater - men tænker i overhovedet over
det?
Jeg synes at 88-89 landsholdet, har gjort det kanon godt, og vi
skal nok også gøre, det bedste vi kan - og så
skal det jo nok gå:
billedet
her er taget efter sejren over Spanien i turneringen på
La Santa - den anden keeper er et af de andre usædvanligt
store tkeeper- alenter i årgangen, Bardha Krasnigi
Så
nogle spørgsmål om dig selv som spiller - hvis du nu
skulle beskrive dig selv med en træners briller, hvad ville
så være dine stærke sider?
At jeg virkelig brænder for håndbolden, og er en træningsnarkoman,
god til at læse skytterne og lange udkast.
og
hvor er der plads til forbedringer?
Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, og det
er jo bl.a. det, der gør det sjovt, men der er da flere ting
jeg kan blive bedre til.
Hvad
mener du er de vigtigste egenskaber for en god keeper?
Vilje, fight, temperament, hurtighed, og at kunne læse spillet/skytterne.
Hvad
er det bedste ved at spille håndbold?
Alt, jeg synes bare at håndbold i sig selv er en kanon fed
sport
og
hvad er det værste?
Det ved jeg ikke.
Hvem
var dit første håndboldidol?
Det var Anja Andersen og Tonja Kjærgård.
I
dag er du måske nok ved at være for gammel til at have
deciderede idoler, men har du et forbillede - en keeper (eller en
anden spiller) som du synes gør det særligt godt?
Jeg synes Kasper Hvidt er sej, for han er en utrolig fighter, og
ellers synes jeg generelt, at der er rigtigt mange gode målvogtere
i kvinde ligaen:
Kan
du sige en træner som har betydet særlig meget for din
karriere og som du har lyst til at fremhæve? Maibritt Andersen fordi hun bl.a. var den, der fik mig til
at stå på mål og lærte mig de grundlæggende
ting, men ellers vil jeg især gerne fremhæve min nuværende
træner John Johansen og hans assistent træner
Jesper Berg fordi de har udviklet mig og støttet mig
utrolig meget - Tak
Hvem
hepper sådan en freja spiller så egentlig på i
TOMS Ligaen?
Der er ikke nogen jeg hepper fast på:
og
hvor er du henne om 10 år?
Uh det er svært at sige, det tror jeg at tiden må vise,
men forhåbentlig går det mig godt:
Pernille
på tur til Italien med veninden Sille
Pernille
udenfor banen - teenager i tiden
Hvad
laver du egentlig til daglig, når du ikke spiller håndbold?
Håndbold tager selvfølgelig det meste af min tid, men
ellers kan jeg rigtig godt lide at være sammen med mine venner
og hygge:
hvad
er dit yndlingsfag?
Matematik og idræt
og
hvis du har et hadefag?
Så tror det er geografi:
hvad
kunne du tænke dig mht. uddannelse?
Det ved jeg ikke endnu men foreløbig skal jeg på gymnasium.
og
hvor er du henne og hvad laver du om 25 år?
Den er for svær (OK, fair nok, red. anm.)
har
du eller har haft nogle fritidsinteresser udover håndbold?
Nej, der er ikke rigtig tid til andet end håndbold:
karakteriser
dig selv med 5 ord
Glad, Fighter, konkurrencemenneske, ærlig og en hygger
hvad
kan gøre dig gal?
Hvis vi har spillet kamp og jeg ikke synes jeg har stået godt,
så bliver jeg gal på mig selv.
og
selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad?
Når tingene lykkes:
bøger
eller tegneserier??
Begge dele.
slik
eller grøntsager??
Der hælder jeg mest til det søde, så det må
blive slik
(det kan vi så forstå, red anm.)
hvad
er din livret?
Indisk mad.
Har
i nogle dyr derhjemme?
Nej.
Pernille
hvis du nu var et dyr - hvilket dyr ville du så gerne være?
En panter for den virker hurtig og snu
aktiv
ferie eller daseferie??
Jeg kan godt lide daseferier, men bare ikke for længe af gangen
nævn
en bog du synes alle skulle læse?
Hmm, der er ikke nogen speciel:
hvad
for en film har du sidst været i biografen for at se?
Den nyeste af Anja og Victor filmene:
yndlings
mærke i deo, parfume og den slags??
Det er forskelligt det afhænger af humør og årstid:
yndlings
mobil-mærke??
Lige nu har jeg en Sony Ericsson mobil, så det må vidst
være det (Bonus link -
gratis temaer til Sone Ericsson)
SLUT
PÅ INTERVIEWET
1.000
tak til Pernille for at medvirke til interviewet - serien om "Next
Generation" er helt klart det mest populære indslag vi
har på europamester.dk og vi er da selvfølgelig stolte
af at være det håndboldmedie, som første gang
præsenterer de mange danske talenter for en større
offentlighed
Og
til allersidst lige det sidste billede
landsholdet
har fået guldmedaljer i turneringen på Lanzarote
i 2006-