 |
 |
| Marianne Rokne - reserven som blev EM helt | ||||||||
|
||||||||
|
Baggrund
Slutrundedebuten kom derimod året efter ved VM på hjemmebane. Rokne var sammen med Elisabeth Hilmo, Sahra Hausmann og Mette Davidsen en af de sidste som blev udtaget. Med en Birgitte Sættem, som spillede forrygende i det der også var hendes første slutrunde og med store navne som Susann Goksør Bjerkrheim, Trine Haltvik, Tonje Larsen, Kjersti Grini og Mette Davidsen på bagspillerbpladserne, var det svært for marianne Rokne at få spilletid. Hun fik chancen mod Australien, som nok ikke var den sværeste modstander. Rokne gjorde det fint og blev topscorer med 7 mål, men blev alligevel sat på bænken i de næste kampe i mesterskabet, som Norge jo endte med at vinde efter den historiske finale mod Frankrig, som først var afgjort efter 4 omganges ekstra spilletid Ved Ol i Sydney var der kun 15 pladser i truppen. Det var svært for Marianne at komme i betragtning og hun var oprindeligt kun udtaget som reserve, men som mange sikkert stadig husker blev Mette Davidsen korsbåndsskadet kort før afrejsen og Rokne kom alligevel til OL. Norge kom til OL som regerende Europa- og Verdensmestre og var selvsagt store guldfavoritter, men i semifinalen mod Ungarn, gik nordmændene ned og holdet måtte til hele Norges skuffelse nøjes med at spille bronzefinale. Nordmændene rejste sig dog til kampen og vandt bronzen efter en spændende toer-finale mod Sydkorea. Om Marianne Roknes mesterskab er der ikke så meget at skrive, hun fik ikke meget spilletid og sad mest på bænken, hvis hun ikke var oversidder og overværede kampene fra tribunen. Efter OL stoppede mange af de etablerede spillere på landsholdet. Dermed var Rokne ved årets EM i Rumænien pludselig en af veteranerne på et ungt og urutineret landshold med mange slutrundedebutanter. Roknes bedste kamp ved EM i 2000 var i øvrigt kampen mod Danmark, hvor hun blev topscorer med 9 mål. Ellers måtte hun finde sig i at stå noget i skyggen af to andre bagspillere som begge var slutrundedebutanter Karoline Dyhre Breivang og Gro Hammerseng. Det var tydeligt at holdet manglede erfaring og Norge måtte tage til takke med en beskeden 6. Plads.
Marianne Roknes egentlige gennembrud med landsholdet kom under VM i Italien i 2001. Især i ottendelsfinalen mod Sydkorea og kvartfinalen mod Frankrig, var hun flyvende. Mod Sydkorea sad hun på bænken til 22 minutter før tid, hvor hun kom ind og nåede at score 7 mål og bleve matchvinder for Norge. I alt scorede Rokne 38 gange ved VM og havde dermed en stor andel i at Norge nåede finalen, hvor man dog kom til kort mod det imponerende russiske landshold med bl.a. Irina Poltoratskaya, Anna Kareeva, Romanskaya m.fl., som vandt finalen klart med 5 overskydende mål. Året efter blev Marianne Rokne vraget til EM i Danmark, selvom mange mente hun havde gjort det godt for Tertnes. Den manglende EM udtagelse betød at Rokne valgte landsholdet fra på ubestemt tid. Klubmæssige meritter Med Tertnes opnåede Marianne sølv i serien i sæsonen 1998/1999 og sølv i NM sæsonen 2001/2002. Det nærmeste hun var en guld-medalje med Tertnes, var sæsonen 1999/2000 hvor Tertnes spillede sig i finalen i EHF-cupen. Her tabte Tertnes sammenlagt med et mål til spanske Ferrobus Mislata efter en højdramatisk returkamp. I 2003 søgte Marianne nye udfordringer, og ville prøve sig selv af i en anden klub end barndomsklubben Tertnes. Valget faldt på den danske klub Skovbakken/Braband som i dag hedder SK Aarhus . Som ny i klubben, ville selvfølgelig gerne Marianne vise hvad hun kunne. Men en alvorlig forstrækning i låret, satte hende i stedet ud af spillet i et halvt år. Hun kom til gengæld meget stærkt tilbage i sæson 2, men der gjorde Århus holdet det til gengæld generelt så dårligt, at man rykkede ud af Toms Ligaen. Eftersom Marianne ikke rigtigt kunne se sig selv i den næstbedste danske række, måtte hun i sommeren 2005 finde en ny klub og her faldt valget som bekendt på Aalborg DH, hvor Rokne blev holdkammerat med bl.a. de norske landsholdsspillere Isabel Blanco samt Katrine og Kristine Lunde . Marianne Roknes overgang til topholdet Aalborg DH gik over al forventning. Den ene sæson Rokne spillede i Aalborg er måske hendes bedste sæson nogensinde. Hun var gennem hele 2005/06 sæsonen en af Aalborg DHs bedste spillere og havde en stor aktie i både bronzemedaljen i den danske serie samt semifinalepladsen i Champions League. De gode præstationer i Aalborg blev der lagt mærke til hos den norske landsholdsledelse og i efteråret 2005 blev Marianne Rokne udtaget til sin første landsholdssamling i tre år og det gik over al forventning.
tilbage på landsholdet I comeback-kamp mod Frankrig blev Rokne norsk topscorer. Hendes gode præstationer gjorde at hun også blev udtaget til den norske VM trup til VM i Skt. Petersburg. Pga det norske landshold til VM var meget hårdt ramt af skader (Gro Hammerseng, Katja Nyberg, Gøril Snorroeggen, Vigdis Hårsaker og Linn-Kristin Riegelhuth) fik Rokne en endnu større rolle end forventet. Marianne Rokne blev således norsk VM topscorer med 42 mål og Rokne kunne alt i alt være sin indsats bekendt, selvom det pga de mange afbud blev til en beskeden 9. plads Efter VM valgte Rokne at forlænge sin kontrakt med Aalborg til sommeren 2008, men så begyndte forskellige hændelser i Aalborg, som det ikke tjener noget formål at komme ind på her. Kort kan det konstateres at Rokne mente ikke hun fik udbetalt den løn hun som landsholdsspiller havde krav på, derfor sagde hun sin kontrakt op og forlod klubben i marts 2006. Hun kom aldrig til at spille flere kampe for Aalborg og tvisten varede helt til august, hvor Rokne ved en retsag fik medhold. Marianne Rokne havde jo spillet en helt forrygende sæson og mange klubber ville gerne tegne kontrakt med hende, Rokne ville også gerne blive i Danmark og det endte med at blive GOG med Jan Pytlick som træner, som marianne Rokne valgte som sin nye klub Eftersom Rokne ikke havde trænet længe var hun vel ikke helt på sit nedste de turneringen startede i 2006, hvor hun endda blev skadet kort inde i sæsonen. Marianne Rokne kom dog forholdsvis hurtigt tilbage, men det tog selvfølgelig tid at genfinde kampformen og derfor var Rokne ikke med på det norske EM hold, som rejste til EM i Sverige. Rokne var dog opført som reserve. Så da Katja Nyberg blev skadet i den allerførste kamp mpd Slovenien blev Rokne indkladt som erstatning, hun var først spilleberettiget i mellemrunden og måtte derfor se de sidste to gruppe kampe fra tribunen. Som den sidst udtagne, var hun heller ikke den der var det umiddelbare førstevalg mht spilletid I starten af finalen mod Rusland blev Gro hammerseng skadet og her havde Marit Breivik reelt ikke noget alternativ til Rokne. Gøril Snorroeggen havde undervejs i turneringen ikke fungeret i bagkæden i angrebsspillet og derfor blev valget i stedet at Rokne spillede angreb og Anette Hovind spillede forsvar. Det fungerede som bekendt forrygende, Rokne scorede to regulære mål og da den sædvanlige straffekastskytte Anette Hovind var udvist, kom Rokne også til at tage to straffekast, som hun omsatte i mål. Guldmedaljen ved EM, som var Marianne Roknes første EM medalje var først og fremmest en holdsejr, men Rokne havde i finalen ydet en væsentligt bidrag. Marianne Rokne var også indstillet på at kæmpe for en plads i truppen til VM i Frankrig og efter Kikki Lundes skade, havde hun vel også gode muligheder for at spille sig langt ind i truppen, men i en af de allerførste klubkampe i denne sæson kom hun til skade med knæet. Heldigvis for Rokne var det ikke en korsbåndsskade, så hun slap for en operation, men skaden var dog slem nok til, at hun må forvente at være ude i fire måneder og dermed altså går glip af VM. Marianne Rokne ventes tilbage kort ind i det nye år, hvor man kan være sikker på, at hun vil kæmpe sit bedste for at erobre en plads på det norske hold til Ol i Bejing
|
