Beth Jørgensen - Roskildes Popovic

af Rene Lystrup

Gennem sæsonens løb har jeg sammen med Steen Nautrup fulgt Roskildes nyoprykkede 1. divisions hold gennem de fleste kampe. Man skal ikke følge Roskile mange minutter før spilleren med nr. 9 falder i øjnene. Beth Jørgensen er Roskildes dynamo og kreative omdrejningspunkt.

Jeg synes Beth Jørgensen er en spændende spillertype og jeg har gennem dette interview forsøgt at tegne et portræt af Beth Jørgensen som håndboldspiller og samtidig løfte en flig for, hvad det er for en person, som bor inde i håndboldspilleren Beth Jørgensen

Men lad os til en begyndelse høre, hvad forskellige håndboldfolk egentlig har at sige om hvad Beth Jørgensen er for en størrelse. Først ordet over til nogle af holdkammeraterne fra Roskildes 1. divisions hold

   
Målvogter Line Sjöstedt Pedersen fra Roskilde Håndbold om Beth Jørgensen:

- På Banen vil jeg sige at Beth er en dygtig teknisk spiller-vigtigt at være vågen i målet for man ved ikke altid hvad hun finder på! :-) Og så har hun et godt overblik for sine medspillere!! Og hun er fuld af gode ideer - både på og udenfor banen - om det så altid er godt kan du jo nogen gange bedømme som tilskuer :-) Og så er hun med til at sætte gang i den uden for banen!

Stregspiller Mette Bjorholm Gravholt fra Roskilde Håndbold om Beth Jørgensen:

- Som privatperson er hun Loyal, ærlig og stædig.
Som håndboldspiller skifter hun lidt stil, hun bliver mere "fanden i voldsk", da hun er enorm seriøs med det, stiller store krav til sine medspillere og er hudløs ærlig både med positiv og negativ kritik...
Alt i alt, en dejlig pige!

Bagspiller Julie Juhl Jakobsen fra Roskilde Håndbold om Beth Jørgensen:

- Som håndboldspiller: kreativ, præcis og temperamentsfuld og selvfølgelig bragende dygtig.

Som privatperson: Glad/festglad, impulsiv, fjollet.

fotos:
Line: klaus Thøstesen
Mette: Mads Skamris
Julie: Rene Lystrup

og et par af de trænere som gennem årene har haft Beth Jørgensen

Nuværende træner i Ikast Bording EH, tidligere har Beth haft Kenneth Jensen som træner i Silkeborg Voel:

- Jeg har ikke fulgt hende så nøje de seneste sæsoner, men naturligvis bemærket at hun igen gør sig meget positivt bemærket i 1. division. Det er dog ikke noget der pludselig er sket i denne sæson, for allerede inden hun skiftede til Silkeborg-Voel KFUM opfattede jeg Beth som en af de spillere med det største potentiale overhovedet i rækken.

kkk Tidligere Roskilde Håndbold træner Peter Bruun Jørgensen om Beth Jørgensen:

- Beth er en gennembrudsstærk spiller, med et herligt temperament. Hendes styrker er netop hendes temperament, hun har vindermentalitet og igen er hendes gennembrud en stor del af hendes styrke. Og så har hun faktisk et rigtigt godt skud fra distancen.

Enkelte svaghedspunkter har hun dog også, hendes fysik er ikke så god, men dette skyldes de mange skader hun har gennemgået. Og så skal hun blive bedre i sit forsvarsspil.

Alt i alt en god spiller og en god pige.

og efter alle disse flotte ord, er det vel på tide, at vi ser et par fotos af Beth Jørgensen

På hjemmebane mod Silkeborg Voel På udebane mod Team Tvis Holstebro
..og Beth Jørgensen helt privat med lange negle (ikke mange håndboldspillere har så lange negle)
 

Beth Marie Jørgensen - Blå Bog

- Alder 25 år, født den 13. dec. 1982.

- Hvor bor du? På Frederiksberg

- Familie? Min familie bor i Kalundborg (Rørby- en lille by 5 km fra Kalundborg).

- Hvilke klubber har du spillet i? Jeg fik min håndboldopdragelse i Rørby Værslev. Herudover har jeg spillet i TMS Ringsted, Silkeborg Voel og Roskilde Håndbold.

og er et vel på tide at gå over til selve interviewet


Del 1 - Om Beth Maria Jørgensen og håndbolden

- Hvad er dine personlige mål for din håndboldkarriere?
I dag er mine mål med håndbolden anderledes, end de var tidligere.
Nu gælder det om af få så god en placering i 1-div som muligt, samt at kunne komme igennem 3 gange ugentlig træning med mit knæ.
Inden min knæskade havde jeg nogle andre drømme og mål med min håndbold, men realistisk set har jeg lagt dem på hylden.
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har drømt om at spille liga håndbold, men de gange jeg har fået tilbudet, har jeg prioriteret spilletid i 1-div frem for at sidde på bænken i en liga klub.

- Hvad er dine stærke sider på banen, og hvilke ting arbejder du med at forbedre?
Hmm... Det er lidt svært at skulle sidde og rose sig selv!
Men mon ikke mine stærke sider er mit overblik for mine medspillere og mine finter.
Det jeg klart kan forbedre er mit forsvar. -men det er blevet bedre :

- Du er jo ikke ligefrem den stille og rolige type på banen, hvordan vil du selv beskrive dit temperament?
-
Ja jeg har temperament, men det mener jeg også man skal have - Jeg vil jo vinde!
Der er mange der siger, at du er en helt anden person uden for banen? Smiler, ja det er jeg nok. En dag, da vi kørte hjem fra træning sagde Mette Gravholt "Du er den største kælling på en håndboldbane, men udenfor er du så blid - jeg forstår ikke, du kan blive så hård, når du er på banen" - og det forstår jeg heller ikke altid selv.

Beth og træner John "Speedy" Larsen under en time out

- Du er jo en meget stor profil hos Roskilde Håndbold, jo faktisk så stor, at du nærmest er mere mandsopdækket end Toms Ligaens største profil Bojana Popovic - hvordan er det at spille så meget tid mandsopdækket?
-
Nu bliver Bojana jo ikke mandsopdækket så meget mere, smiler.
Men det er frygteligt og frustrerende, hvis spillet ikke fungerer for ens medspillere (men det er heldigvis blevet meget bedre efter jul)!
Jeg føler mit eget niveau falder, når jeg skal stå oppe på midten og glo.
Fra sæson start til julepausen havde jeg i alt 2 ½ times spilletid uden mandsopdækning.

- Kan du nævne hvilke trænere du gennem tiden, har udviklet dig mest under?
-
Der er ikke nogen tvivl om, at det er Peter Bruun Jørgensen! Han er den type, der kan udvikle en spiller individuelt. Samtidig var han forstående i forhold til mit knæ. Han har virkeligt givet mig meget.
Jeg tror, at det er en stor fordel for en træner, hvis han selv har spillet håndbold på et ordentligt niveau. Peter kunne jo gå ind og vise en, hvad man skulle gøre - det giver respekt!

Jeg har jo også haft andre gode trænere, b.la. John Lorentsen. Han var den første træner, der gav mig tillid som senior og med tillid fra ens træner kommer troen på en selv også.
Udover det havde jeg min mor og min bror-mand som trænere, da jeg var barn : (min bror er i virkeligheden nok den, der har lært mig mest)!

- Har du deltaget på U landshold, i så fald hvilke?
Det har jeg ikke, selvom det har stået på europamester mange gange.
Jeg deltog kun på unionshold og i plantræning.
Dog var jeg udtaget til Ungdoms OL i 99, hvilket der også har stået på siden , men jeg måtte melde afbud tre dage før pga. en ankelskade (ledbåndet var revet over).
Siden da har jeg været forfulgt af skader. 2 gange ødelagte korsbånd i venstre knæ. 4 menisk-operationer i venstre knæ. I dag er det en brusk skade og slidtage som kun bliver værre, der driller mig. Men man lærer at leve med smerterne, selvom det kræver lidt gråd engang imellem : Og overvejelser om, hvorvidt det er klogt at blive ved med at spille.

forsvarsspil er nok ikke Beth Jørgensens spidskompetence, men så er det nu heller ikke værre, Beth kan altså godt både dække op og sætte en tackling

- Hvad har din bedste/værste oplevelse været inden for håndbolden?
Jeg har aldrig vundet de store titler, men oprykningen fra 2-div til 1-div sidste sæson var god oplevelse. Det var fedt at vise, at vi, der var tilbage i Roskilde efter jul, kunne det samme, som dem Anja A havde i Slagelse. Vi vandt faktisk større efter jul end inden jul. Vi var ikke så mange og holdet havde ikke spillere med navne- vi kæmpede som et hold. Hvad betyder et navn egentlig? Det vigtigste er vel få gode håndboldspillere mere end mange navne :
Min værste oplevelse med håndbold har uden tvivl været alle mine skader. Foruden mit venstre knæ og min venstre ankel, så er jeg blevet opereret for en muskelskade i højre skinneben (compartment-syndrom), og så har min venstre skulder været ude af led.
Desuden var jeg næsten ude i begge mine ynglinge år. Det var hårdt at gå fra at være en af de bedste som ynglinge spiller, og til at være senior og ikke at have spillet i 2 år pga. den dobbelte korsbåndsskade.

- Hvorfor lige Roskilde Håndbold?
Hvorfor ikke?
Jeg valgte Roskilde for 4 år siden på det grundlag, at spilletid i 1-div var vigtigere for mig end at sidde på bænken i ligaen. Eftersom jeg boede i Kalundborg dengang, var Roskilde den klub, der lå tættest på foruden Slagelse.
Jeg ærgrer mig ofte over, at jeg ikke har prøvet at spille i ligaen, men omvendt har der ikke været de store muligheder på sjælland.

- Har der været interesse for dig fra Toms Ligaholdene?
Slagelse DT og GOG har været interesseret, men det er snart ved at være nogle år siden - jeg er jo ikke helt ung længere, griner.

Beth Jørgensen i pokalkampen mod Aalborg DH med Tanja Logvin

Del 2 - Om Beth Maria Jørgensen uden for håndbolden

- Hvad laver Beth Jørgensen, når hun ikke er at finde på håndboldbanen?
Jeg blev færdig som pædagog i sommer, og efterfølgende fik jeg job i en vuggestue på Vesterbro. Planerne er, at jeg skal læse pædagogisk psykologi på DPU (Danmark Pædagogiske Universitet) til sommer.
Udover det bruger jeg en del tid med min veninder og min familie (når der er tid til at tage til Kalundborg). Min kæreste læser i USA i år, så ham er der ikke tid til 9 Det bliver godt at få ham hjem igen!
Det er også dejligt at se nogle af ens gamle holdkammerater spille og selvfølgelig min bror.

- Når der er ferie fra håndbolden, er du så aktiv med egen træning, eller er der bare dømt afslapning?
Ja, men ikke i samme mængde, som når der ikke er ferie. Der bliver styrketrænet og løbet.
Nu kan jeg ikke løbe udendørs på grund af mine skinneben, men jeg løbetræner på en crosstrainer.


Del 3 -
Beth Maria Jørgensen om Roskilde Håndbold

- Hvad er holdets mål for sæsonen?
Top 8.

Personligt mener jeg, at vi burde ligge højere, end vi gør nu (9 plads). Det mener jeg til trods for at vi inden sæsonen startede, var dømt som nedrykkere af mange trænere i rækken.

Det eneste hold vi reelt ikke har haft mulighed for at matche er Sønderjyske. De øvrige tophold har vi kun tabt med et enkelt mål til.

jamen er det ikke ?? - jo det er da lige det det er, Kristina "Mulle" Kristiansen (til venstre) sammen med Beth. Mulle spillede i sidste sæson sammen med Beth Jørgensen på Roskildes bedste hold i 2. division - privat foto udlånt af Beth

- Hvad mener du der skal til, for I kan blande jer helt oppe i den sjove ende af tabellen?
Mere bredde. Jeg er overbevist om, at vi med lidt mere bredde havde fået flere point ud af sæsonens mange tætte kampe. Glæder mig allerede til det nye samarbejde med Ringsted!

- I har mødt alle holdene i 1. division mindst een gang - hvilket hold synes du har været stærkest?
Uden tvivl Sønderjyske! Godt sammenspillet hold.

- Der er kommet tilgang af nye spillere til denne sæson, samt løbende - har det ændret på spillestilen i Roskilde Håndbold?
Jeg mener ikke, at de udskiftninger, der har været på holdet i løbet af sæsonen, har været så afgørende for vores spil. Alle stamspillerne er der jo stadig.
I forhold til sidste sæson har det været luksus at få en stregspiller. Det havde vi ikke det sidste halve år af sidste sæson.
Det er især fedt for en spiller som mig, der elsker at spille den ind til min streg. Oveni det har det så været ekstra bonus, at Mette Gravholt har vist sig at være 1-div`s klart bedst streg!

Sidste sæson spillede jeg mod Mette (hun var i Ajax). Jeg spurgte Marie Møller, om hun ikke ville kontakte hende, hvis vi rykkede op i 1-div. Det var nemlig meningen, at Marie skulle spille i Roskilde i denne sæson. Marie snakkede med hende et par gange. Efterfølgende snakkede Speedy med hende et par gange, og da hun endnu ikke var kommet den. 10. august, og jeg havde hørt, at hun trænede i Ajax, så skrev til hende. Jeg ville ha` hende!
Et par dage efter debuterede Mette i en træningskamp mod Lyngby (som vi vandt). Det var første gange vi både spillede/trænede sammen, og det var en drøm! :
Jeg aftalte med hende, at Julie ville komme og hente hende lige i nærheden af hendes bopæl - så var vi jo sikker på, at hun kom, smiler.

- Hvad har det så betydet for dig og for Roskilde, at få en spiller som Mette Gravholt ind på stregen?

Alt! : Hun er en dejlig tøs og en dygtig streg. Hun griber stort set alt man kaster ind til hende, og så arbejder hun for os bagspillere.

- Hvilke hold tror du vil ligge i toppen af 1. div. når sæsonen er færdig?
-
Jeg er ret sikker på at Skive tager den direkte oprykning. Selvom jeg synes, at Sønderjyske er bedst. Tredjepladsen bliver imellem Team Sindal Tårs og Team Tvis Holstebro.

- Tror du at Roskilde Håndbold kan komme i Toms Ligaen, og i så fald hvornår?
-
Penge kan gøre meget : Penge = Liga. Håber på, at det nye samarbejde bliver godt, og så ved man aldrig, hvad der kan ske?!
Desuden afhænger det af, om de unge spillere i Roskilde bliver i klubben. Der er nemlig en del talentfulde spillere på juniorholdet i Roskilde, der kan blive rigtig gode. Mulle var et glimrende eksempel på at man godt kan udvikle sig i Roskilde Håndbold!
Desværre kan penge og et rigtigt klubnavn gøre meget.

Beth Jørgensen er kommet forbi Betina Kjær og Karina Pedersen - foto fra kampen på Vest i februar 2008

 

- interviewet er slut - slutteligt skal det nævnes at der er brugt fotos af Rene Lystrup, Klaus Thøstesen, Mads Skamris samt private fotos udlånt af Beth Jørgensen, interviewet af Beth, samt diverse kommentarer er indhentet af europamester.dk-skribent og fotograf Rene Lystrup og redigeret af Per Hviid.