- af Kasper Poulsen

Handballs coming home!!!

Før jul:
Vi havde et klart mål da vi rejste af sted til Roskilde for at deltage ved DM for Piger. Nemlig at tage DM trofæet med hjem til Sønderjylland.
Der har været stor fokus på Pige holdet fra sæsonstarten af, i og med at der på holdet befinder sig mange gengangere fra vinderholdet sidste år. Men det er jo langt fra ensbetydende med at man er selvskrevet til DM. Men det har været en sæson hvor det altoverskyggende mål har været at sikre sig deltagelse ved DM.

Det hele startede ved forberedelsen tilbage før sommerferien. Årgang 94 og 93 deltog ved Partille cup, hvor holdet endnu engang beviste at det er lavet af noget ganske særligt stof. Efter en del tætte kampe og en særdeles spændende finale, lykkedes det at genvinde Partille cup trofæet! Det var startskuddet til en sæson som vel rent resultatmæssigt har været helt fantastisk! I august måned stod Ribe Elitestævne for skud og her virkede holdet meget overbevisende og vandt stævnet i helt suverænt vis. Holdet kvalificerede sig til Eliterækken og fik sat sit præg på Eliterækken.

det første møde med Ikast og et nordisk mesterskab
Et hold skilte sig dog ud i vores pulje, nemlig Ikast. Det var første gang vi stødte på dem i denne sæson og her skal jeg love for at vi mødte et hold som rent taktisk matchede os. Derudover havde de mange profiler på deres hold, som tilsammen udgjorde en samlet enhed. Et virkelig spændende hold. Med hiv og sving og efter at have været bagud med 5 mål ved halvleg, lykkedes det os at få en uafgjort hevet med hjem. Absolut det bedste hold vi havde mødt indtil dette tidspunkt. Returkampen før jul blev en lidt anderledes affære. Vi havde lidt bedre styr på Ikast her og førte i slutningen af 2,.halvleg med 5 mål, men en god slutspurt af Ikast gjorde at sejren kun blev på 1 mål, men trods alt en sejr og dermed havde vi vundet Eliterækken før jul. I Elite cuppen mødte vi i 2.runde Horsens. De havde været helt suveræne i deres Eliterække og vi glædede os derfor til at få målt, hvor stærke vi var i forhold til dem. (Vi havde i en træningskamp i starten af sæsonen spillet uafgjort mod dem) Men det skulle vise sig at tempoet i vores ben, var den helt store forskel. Jeg tror Horsens fandt ud af at det ikke er nok, kun at have fysikken med sig. Det endte med en ydmygelse af Horsens som tabte med de vanvittige cifre 32-15!! Ved juletid deltog årgang 94 og årgang 93 ved det nordiske mesterskab. Her ventede de bedste svenske og norske hold. Begge årgange løb med titlen som nordisk mestre. Sikke en triumf…

Efter jul:
I divisionen efter jul, blev vi endnu en gang placeret sammen med Ikast og derfor ventede der os 2 brag forude. Det stod rimelig hurtigt klart at Ikast og os var i særklasse i denne divisions pulje og derfor var det et spørgsmål om hvem der ville tage 1.pladsen og hvem der måtte nøjedes med 2.pladsen.
Udekampen mod Ikast blev endnu en gang en gyser. Vi spillede endnu en gang ikke en god udekamp mod Ikast og Ikast virkede særdeles tændte. Ingen af holdende ville dog i sidste ende give sig og derfor endte det med endnu en uafgjort kamp i mellem os.
I Elite cuppen havde resultaterne flasket sig sådan at vi skulle møde Ikast i finalen. Altså vores 4.kamp i mod dem og sørme så om programmet ikke var lagt sådan at vi om lørdagen skulle spille Elite cup finalen, mens vi om søndagen skulle møde Ikast i Divisionen på hjemmebane. Jo vi har lært Ikast at kende denne her sæson..:)

Ditte Burkdal - en af profilerne på Rødekro holdet

Elite cup finalen blev en helt speciel kamp. Ikast fik igen en suveræn start og kunne gå til pause foran med hele 5 mål. Men det er set før at dette forspring er blevet hentet og dette skete en gang til. Da Elite cup finalen var slut, havde Rødekro lavet lidt flere mål og dermed var endnu en titel i hus. Hjemmekampen dagen efter mod Ikast blev en rigtig god kamp fra vores side af. Vi virkede til at have de fleste kræfter og sejren blev på 5 mål. Dermed vandt vi divisionen foran Ikast. Men vi vidste at der var stor sandsynlighed for at vi skulle møde dem igen, hvis vi kvalificerede os til JM finalen.

Men først gjaldt det Kolding IF i semifinalen om det jyske mesterskab. Alle spillere vidste at hvis vi tabte denne her kamp, så var sæsonen slut. Vores spil virkede meget nervøst og uden sammenhæng og lige pludselig var DM meget langt væk! Med 2 minutter til pause var vi bagud med 11-3!!! Og da kampen kun varede 20 minutter havde vi lige præcis 22 minutter til at få ændret noget i en fart, ellers var sæsonen slut! Hvordan det lykkedes ved kun guderne, men da kampen var slut, stod der 19-18 på måltavlen til os.

Hvilket drama vi havde været igennem. Vi forstår godt Kolding spillerne hvis de efter denne her kamp var særdeles skuffet, for hold op hvor havde de spillet godt og havde måske fortjent sejren, hvis man ser på indsats! Men en kamp varer altså til dommerne fløjter af og derfor var det altså os som var klar til finalen om det jyske mesterskab og dermed var DM pladsen hjemme.

elitecup finalen mod Ikast

Selvfølgelig var det Ikast som ventede i finalen. De havde været meget overbevisende i deres semifinale hvor de virkelig havde sat HEI på plads. Blot 1 mål havde HEI formået at lave i 1.halvleg mod Ikast.

Finalen skulle spilles blot 25 minutter efter vores semifinale hvilket vi den dag i dag, stadigvæk ikke synes er fair. Det er bare ikke godt nok JHF!! Man har kæmpet en hel sæson for at komme til jysk mesterskab og så skal man acceptere dette. Det er simpelthen ikke fair overfor spillerne. Og så har jeg ikke en gang nævnt skadesrisikoen. Da Ikast havde spillet deres semifinale før os, havde de altså en væsentlig længere pause end os og da de samtidigt i netop denne weekend spillede det bedste håndbold jeg har set dem spille, skulle det selvfølgelig blive svært. Vi virkede slidte, mens Ikast buldrede derud af. Vi kom bagud med 7 mål i løbe af kampen og var helt væk i perioder. Men på en helt suveræn slutspurt var det næsten ved at lykkedes. Fra at være bagud med 17-12, til at kunne udligne til 18-18, men et brændt straffekast blev dyrt og en efterfølgende udvisning med 2 minutter tilbage af kampen var kostbart. Da kampen var slut var det med Ikast som de jublende. Denne dag måtte vi nøjedes med sølv og prise os lykkelige for at vi havde kvalificeret os til DM:

DM:
Så oprandt dagen hvor vi skulle af sted mod Roskilde - sæsonens højdepunkt! Ikast, FIF og hjemmeholdet Roskilde var vores modstandere ved Danmarksmesterskabet for Piger. Vi skulle i vores første kamp møde vores venner fra Ikast. Det var 7.gang vi stod overfor hinanden og den hidtil vigtigste kamp, for vinderen af denne kamp ville stå med gode kort på hånden for at blive Danmarksmestre. Vi var så godt forberedte, som vi overhovedet kunne være. Kendetegnene for alle vores kampe indtil dette tidspunkt, havde været at Ikast kom med noget taktisk som vi skulle løse i løbet af kampen. Enten noget offensivt forsvar, en mandsopdækning, en ekstra markspiller på banen eller noget pladsskifte. Hvorimod vi spillede vores eget spil og så prøvede at løse den opgave som Ikast stillede os. Men for første gang i sæsonen var det os som stillede Ikast nogle opgaver. Vi ville ikke længere acceptere at det var Ikast som havde initiativet og derfor havde vi lidt taktisk med i ærmet. Jeg er ikke sikker på at Ikast ved hvad der ramte dem i denne her kamp, men en snitter på 28-12 taler vel for sig selv. Vi havde noget der skulle sættes på plads overfor Ikast, en gang for alle! Vores egen målmand Maria Andersen stod en helt forrygende kamp og samtidigt havde vi en masse spillere som bød ind, med netop det som de er gode til. Kira Schnack var en stor profil for os i denne her kamp.

Kira Schnack - en af flere Rødekro spillere, der allerede så småt begynder at banke på til Next Generation

Den sidste kamp om lørdagen var mod Roskilde. Resultaterne havde flasket sig således at vi med en sejr ville være sikker på at blive Danmarksmestre, men også Roskilde ville kunne tage et stort skridt mod Danmarksmesterskabet, hvis de vandt denne her kamp. Så det blev en kamp, som havde alt det spænding som man kunne ønske sig. Roskilde havde i Amanda Brogård en af stævnets største profiler, hvis ikke den største og hende havde vi vores besvær med. Med vi havde teten i denne her kamp og var hele tiden foran med 2-3 mål. Ved halvleg var vi foran med 4 mål, men for mange udvisninger brød vores rytme. Hjemmeholdet fik sat os under pres og med 3 minutter tilbage af kampen, var det stadigvæk et åbent slag, hvem der skulle blive sejrsherre. Vores egen Sofie B. Andersen havde trukket et stort læs og Roskilde valgte klogt at sætte hende ud af spillet i de afgørende minutter. Men Ditte Burkal viste at hun har modnet sig meget i denne her sæson og tog ansvaret da slaget skulle afgøres. Og da vores målmand Maria Andersen endnu engang valgte at stå en forrygende kamp, skulle det bare gå vores vej. Da kampen var slut stod der 19-18 på tavlen! Vi havde gjort det - igen! Vi havde forsvaret vores Danmarksmesterskab og jublen ville ingen ende tage!!

Om søndagen ventede så FIF i en kamp uden betydning. FIF var sikker på at blive nr.4, mens vi var sikre på 1.pladsen. Det blev en meget tæt 1.halvleg. Vi måtte stille op uden Camilla Nielsen og Sofia B. Andersen, der begge var skadet, men andre spillere på holdet tog flot over. Især vores fløjspillere var gode og derfor endte det hele med en sikker sejr på 30-20!! Champagneflaskerne blev åbnet og parykkerne blev fundet frem - det var tid til at nyde øjeblikket! Sikke en stemning og sikke en afslutning på en fantastisk sæson!

DM er hjemme

Vores venner fra Ikast måtte bøje sig for Roskilde i kampen om 2.pladsen. Så det endte med bronze til Ikast, sølv til Roar og guld til Rødekro. Et velafviklet og virkelig gennemført stævne havde nået sin afslutning og efter et par hårde dage var det tid til at vende hjemad mod det sønderjyske. Her blev spillerne hyldet af de mange fremmødte og selv Borgmesteren var mødt op for at hylde pigerne. Det blev sent før pigerne forlod Rødekro hallen, men denne dag var noget helt specielt og endnu en gang har lille Rødekro IF altså formået at komme på landkortet!! Årgang 94 og 93 er nu blevet Danmarks mestre 3 år i træk - dette er en enestående bedrift! En stor hyldest skal der selvfølgelig rettes mod spillerne, men så sandelig også mod deres trænere. Der er lagt et stort arbejde i at nå så langt og skabe et elitemiljø i det sønderjyske område. Og dette arbejde skal være grobunden for fremtidens ligaspillere i SønderjyskE….

Et stort tillykke til pigerne og deres træner Stefann Knutzen, samt den trofaste holdleder Anette Jørgensen. Det er fantastisk hvad I har præsteret.


Mvh.
Kasper Poulsen

 
Marie Andersen på plads i målet ..og Marie med pokalen
Rødekro - nogle af Rødekro pigerne har nu vundet DM tre år i træk, hvis man medregner det uofficielle puslinge DM i 2006 med - det er fantastisk flot.