Tilbage til U VM - forord

Efter at have ryddet bordet og vundet både EM og VM som Y landshold samt EM for U landshold måtte det danske 88-89 landshold ved den sidste slutrunde for aldersbestemte landshold, VM for U landshold, "nøjes" med en sølvmedalje. Efter at have været ubesejret i over 2 år måtte landsholdet i deres allersidste landskamp se en fantastisk serie på 69 kampe uden nederlag blive brudt da Tyskland vandt VM finalen på et mål scoret i kampens sidste sekunder.

U landsholdet var kommet til VM slutrunden uden flere af holdets allerstørste profiler, Line Jørgensen, holdets topscorer og allerede fast A landsholdsspiller måtte sammen med stregspiller Amalie Grav, All Star spiller ved U18 VM i 2006 og de to højre fløje Louise Lyksborg (som også har haft sin debut på A landsholdet) og Christina Aalling melde afbud til VM pga skader.

Set i det lys er VM-sølvmedaljerne når alt kommer til alt måske holdets største præstation overhovedet og det at spillerne lige efter finalen alligevel var en smule skuffede siger jo også noget om det helt fantastisk store potentiale, som er i dette hold.

All Star team fra U VM 2008 - fra venstre Sandra Posnjak (Kroatiens stregspiller), Nadja Nadgornaja (venstre back fra Tyskland), Elisa Garsija Almendaris (venstre fløj fra Tyskland), Sandra Toft (målvogter, Danmark), Hanna Gwon (playmaker fra Korea som også blev kåret til Most Valuable Player), Camilla Dalby (højre back fra Danmark, so også blev turneringens topscorer), Carmen Martin Berenguer( højre fløj fra Spanien)

Interviewets hovedperson, Sandra Toft

Vi har lavet et VM interview med U landsholdets førstekeeper, den bare 18-årige Sandra Toft. Sandra debuterede på landsholdet under EM i Østrig i 2005 og har siden været fast inventar på U landsholdet. Gennembruddet kom ved VM i Canada i 2006, hvor hun i løbet af turneringen var keeperen med den højeste redningsprocent af alle, Sandra Toft blev All Star keeper både ved EM i 2007 og VM i 2008 og må i dag regnes for at være Verdens bedste U20 keeper.

Sandra er født med et meget stort talent for at stå på mål, ellers ville hun aldrig være kommet så langt, men hun er også en utrolig ambitiøs og ærgerrig idrætsudøver - Det er ikke sådan at Sandra ikke har andet end håndbold i hovedet. Det har hun, skole, venner, ungdomsliv, men håndbolden fylder meget og hvad enten det er træning eller kamp er hun altid 100% på - der er altid noget der kan forbedres og selvom Toft selvfølgelig godt kan glæde sig over at have spillet en god kamp, så er hun så perfektionistisk med sin sport, at hun sikkert først være tilfreds den dag hun holder målet helt rent - og så er der alligevel nok et udkast, der godt kunne have lagt lige lidt bedre ;p

om spørgsmålene

Lige efter VM slutrunden lovede Sandra, at hun godt ville være med til at vi lavede et interview, hvor brugerne på europamester.dk kunne sende spørgsmål ind. Det var egentlig meningen at interviewet skulle være det første i en ny serie med nye opdaterede Next Generation portrætter af spillerne på 88-89 landsholdet.
Det viste sig bare, at der kom mange flere spørgsmål fra brugerne end vi havde regnet med, så hvis vi samtidig skulle have lavet portræt-spørgsmål, ville interviewet være blevet alt for langt, folk gider ikke læse så lange tekster på nettet, så i stedet er interviewet blevet en slags "Sandra møder brugerne på europamester" interview.

Pga der er kommet spørgsmål fra både børn og voksne, store og små, så har det været svært at dele spørgsmålene op i kategorerier - derfor kan spørgsmålene nok ind i mellem virke uden den store sammenhæng

foto fra oprykningskampen på Vest mod Aalborg DH med bl.a. Louise Mortensen, Lærke Møller, Kristina Bille , Matilda Boson og Tanja Logvin - TTH førte det meste af kampen, Sandra tog rigtig godt fra i målet, men i de sidste minutter af kampen blev Aalborg DHs større rutine alligevel afgørende og Aalborg vandt, men kun med


Interview - Spørgsmål om VM

Inden VM gik i gang fik i afbud fra Line Jørgensen, Lyksborg og Amalie Grav - på det tidspunkt troede du da stadig inderst inde helt ærligt på at i kunne komme i finalen ?
- Selvfølgelig bliver man skeptisk når den ene efter den anden spiller falder fra, men jeg mistede ikke troen på vi kunne gå hele vejen pga. vores brede trup.

Du fortalte den anden dag, at du aldrig vil glemme det sidste tyske mål til 22-23 - kan du fortælle, hvordan du oplever de sidste par minutter, Mulle bringer jer foran 22-21, hvad sker der så ?
- Vi smider selv sejren væk, vi har afbrændere og tekniske fejl og de scorer de 2 mål ekstra der skulle til for at vinde.

Vi kommer tilbage til finalen, der er mange spørgsmål om VM, så vi starter fra en ende af. I spillede i 3 forskellige haller - hvor kunne i bedst lide at spille ?
- Jeg kunne li' at spille i alle 3 haller - i alle haller var der en god stemning.

Når man spiller sådan et sted som Kale tænker man så over, at det er et sted, hvor der har været spillet mange store håndboldkampe eller er det bare en hal som alle andre ?
- Lidt gør man vel, det er ikke hver dag man får lov at spille i så store haller som vi gjorde dernede.

I fik jo afbud fra Line Jørgensen, Lyksborg og Amalie lige op til afrejsen - hvordan påvirkede det stemningen?
Vi snakkede selvfølgelig om det, da alle 3 spillere var utrolig vigtige. Det var samtidig os vigtigt at det ikke påvirkede os for meget, så nej det ødelagde ikke stemningen som sådan.

I den første kamp mod Angola er i bagud med 3 mål, da der mangler et kvarter, var der lidt usikkerhed på holdet ?
Nej der var ikke usikkerhed på holdet, det var vores første kamp så selvfølgelig er man det ekstra nervøs, men Angola havde bare en spillestil vi havde svært ved at spille mod.

Så vinder i ret sikkert ovar Kazakhstan og japan - Mod Japan scorer Mulle 7 gange på stribe. Pga nogle af dem der har sendt spørgsmål ind har troet at de kunne sende spørgsmål til jer alle på landsholdet, er der et par stykker der har spurgt, hvordan det var at score 7 gange i streg og hvad heine sagde bagefter - nu kommer der jo forhåbentligvis før eller senere et interview med Mulle også, men vi kan da spørge dig om hun var glad bagefter ?
Hehe, ja Mulle var glad efter kampen ..

Mulle og Sandra fotograferet sammen under U VM - billederne blev taget af en avis som lavede et interview, som du kan læse på engelsk på linket HER - det er et kanon interview

Der er flere der har spurgt om i er roomies på landsholdet ?
- Det er vi skam. Vi boede sammen da vi var til VM i Canada, EM i Tyrkiet også til VM i Makedonien og vi havde en masse små ritualer.

Efter kampene mod Kazhakstan og Japan møder i Montenegro og sætter en stor føring til. Hvad gik der galt i 2. Halvleg og følte i at i var i krise ?
- Vi var bare slet ikke klar for anden halvlegs start, men om vi var i krise? Nej det vil jeg bestemt ikke mene vi var, vi spillede uafgjort mod et godt hold med en helt utrolig balkan stemning i hallen. Vi hverken tabte eller gjorde vores VM chancer dårligere.

I starter mellemrunden med at møde Rumænien, som i før har spillet nogen meget tætte kampe i mod - var det en kamp i var nervøse for og synes du i havde kampen under fuld kontrol ?
- Ja vi var nervøse, da vi altid har spillet nogle tætte kampe mod Rumænien, men som kampen skred frem synes jeg vi fik godt styr på dem.

Efter at i så havde vundet stort over Ungarn, var det i skulle møde Tyskland - hvis nu i havde tabt så havde i skullet spille mod Spanien i semifinalen. Var det noget i spillere talte om før kampen ?
- Ja lidt, men vi ville være 1'er, for så skal man møde 2'eren fra den anden pulje og det burde være en fordel.

Du spillede selv en virkelig god kamp mod Tyskland - set i bakspejlet og efter at have spillet mod Tyskland to gange, tror du så at Tyskland også spillede 100% mod jer
- Ja selvfølgelig tror jeg de gjorde det.

foto fra VMs hjemmeside fra VM semifinalen mod Korea - en af 88-89 landsholdets All Time bedste kampe

Hvad så Korea - i var aldrig bagud i den kamp og selvom de kom lidt tæt på et par gange udtalte Heine, at han aldrig var i tvivl om at i ville vinde, fik i mindre modstand end i havde regnet med ??
- Nej, men vi spillede bare en rigtig god kamp. Vores forsvar stod perfekt over for de finte stærke spillere fra Korea, det var en fantastisk kamp at være med i.

Inden vi kommer til spørgsmålene om finalen, skal vi lige høre hvad i fik at spise under slutrunden?
- Vi fik meget pomfritter/kartofler og et stykke kød til på det sidste hotel. På det første hotel fik vi suppe til forret og en hovedret som trænerne bestemte.

Hvis nu Korea og Tyskland skulle spille mod hinanden og du skulle tippe en vinder, hvem ville du så tippe ?

- Det kan jeg ikke svare på, igen 2 forskellige spillestile der møder hinanden.

Så kommer vi til finalen - følte i inden kampen, at i ville vinde eller havde i en dårlig fornemmelse ?

- Vi vidste det ville blive en svær kamp, men vi glædede os til at spille en U-VM finale. Det var stort for os.

Var Tyskland den rigtige Verdensmester eller føler du at kampen var så jævnbyrdig, at i ligeså godt kunne have vundet ??
Når det er tyskerne der ender med medaljerne om halsen må de jo være de rigtige vindere, men som kampen skred frem kunne det ligeså godt have været os. De var bare bedre end os til sidst.

Kan man forestille sig, at hvis der havde været en hviledag mellem semifinalen og finalen, at jeres koncentration så lige havde været de 5% højere som kunne have gjort en forskel - det jeg mener er at mens i efter semifinalen ubevidst må have haft en fornemmelse af at nu var den værste modstander overstået, så har Tyskland efter semifinalen godt vidst at de stadigt manglede at møde turneringens bedste hold
- Nej det tror jeg ikke havde ændret på noget, for sådan tænkte vi ikke - vi havde ligeså stor fokus og koncentration i finalen som i semifinalen.

U landsholdet med VM sølvmedaljerne - det var nu ærgeligt at landsholdet ikke lige fik den sidste sejr, men bare det at vinde VM sølv og så med afbud fra flere profiler er nu også ret sejt

Nu endte det jo i al fald med at Tyskland vandt - hvordan havde i det efter finalen, det er første gang i nogensinde har tabt en finale ?
- Jamen vi havde det selvfølgelig ikke godt. Det var bestemt ikke sjovt at tabe og slet ikke en vm-finale. Vi var kede af det og kede af at det nu var slut. Da vi så havde slugt den var vi stolte af vores sølvmedaljer, taget i betragtning at vi undervejs havde haft ret meget frafald.

Du blev så sammen med Dalby udtaget til turneringens All Star hold - og det er du forhåbentlig stolt af i dag, men du ser lidt skuffet ud på billederne med All Star holdet - kan man sige at skuffelsen over at tabe finalen oversteg glæden over at komme på All Star ?
- Ja, jeg er selvfølgelig rigtig stolt af at komme på All star holdet, men da det var lige efter vi tabte finalen så jeg rigtig skuffet ud. Jeg havde skam også smil fremme, dem blev der bare ikke taget nogen billeder af :

Hvis man så her lidt på afstand ser generelt på VM turneringen så blev din formkurve iflg. de forskellige statistikker bedre og bedre og både på VMs hjemmeside og på Kometal Skopjes forum fik du ros af nogle makedonske fans - hvordan er du overordnet set tilfreds med dit VM

- Jeg er tilfreds med mit vm - kan man være andet når man kommer hjem med en medalje og en all star plads. Jeg synes alle spillere på holdet skal være stolte af deres VM, vi lavede en præstation i topklasse.

Nu opløses 88-89 landsholdet - hvordan har du det med det ?

- Rigtig skidt, jeg vil savne alle der var omkring holdet og tanken om vi ikke skal samles mere er underlig og på en måde trist. Jeg er dog sikker på folk nok skal holde kontakten, for pigerne og tiden/minderne med dem er ikke noget man lige glemmer.

Har i fået noget at vide fra DHF om udviklingslandsholdet fortsætter ?

- Udviklingslandsholdet fortsætter ja.

Jeg ved jo, at du har været meget glad for at træne med Bo Kjær - kommer du ikke til det mere nu ?
- Altså tiden med u-landsholdet er jo slut, så nej det gør jeg vel ikke.

Du har nu nærmest papirer på, at du er Verdens bedste unge keeper - føler du dig klar til landsholdet hvis du får chancen ?
- Det ved jeg ikke, men jeg ville helt klart tage chancen.

Til sidst - har du et mål for den kommende sæson ?
- Ja det har jeg, og det er at vi skal være med i de sjove kampe om oprykning.

i træningskampen mod Ikast forleden fik Sandra en bold i hovedet, sådan at det blødte ret voldsomt

Mixed spørgsmål som er indsendt, men stadig mest om landsholdet

Der er flere der spørger, hvilken af dine medaljer med landsholdet du er mest glad for ?
- Dem alle sammen. Der kan jeg ikke vælge en ud.

Hvordan fejrede i sølvmedaljerne
- Vi fejrede det hele med en stor fest søndag aften sammen med de andre lande.

Var sølvmedaljerne almindeligt runde medaljer eller var de formet som et landkort af Makedonien ??
- Vores medaljer var formet som et landkort over Makedonien.

Vil du stadig holde kontakt med de andre spillere på U landsholdet ?
- Ja det kan du tro jeg vil. Det er utrolig underligt og trist at tiden med u-landsholdet er slut, og jeg har fået en masse venskaber jeg helt klart vil beholde.

Du debuterede på landsholdet under EM i 2005, men hvornår var du første gang med til fællestræning
- Det var jeg nogle måneder før lige efter jeg havde været til DM for junior i GOG.. Tror det var i slutningen af april eller starten af maj.

Kendte du så Mulle inden du kom på landsholdet ?
- Ja jeg kendte Mulle inden jeg kom på landsholdet, men det var mest bare som spiller. Mulle og jeg har spillet mod hinanden lige siden vi var lilleput. Det var dog først da jeg kom på landsholdet at vi fik det her rigtig gode venskab.

Hvor lang tid har du kontrakt med TTH

- Det har jeg 2 sæsoner endnu - til år 2010

Kan du stadig lære noget i 1. Division eller begynder du at føle dig klar til ligaen ?
- Ja jeg kan stadig lære en masse ved at stå i 1.division, da det højest sandsynlig vil give mig meget mere spilletid end hvis jeg spillede i en ligaklub..

Hvad har Heine og Bo betydet for dig ?

- De har begge betydet rigtig meget for min udvikling, jeg har lært rigtig meget af dem -både på og udenfor banen.

Når i er væk så længe må i så ikke have mobiltelefoner og computere med ?
- Jo selvfølgelig, vi må altid have mobiltelefoner og computere med..

Har du set OL - hvad har du mest fulgt med i ?

- Ja jeg så OL - og jeg så selvfølgelig mest håndbold, ellers atletik

Sandra på bænken i kampen mod Aalborg DH, hvor hun delte spilletiden med Henriette Dahl

blandede spørgsmål fra mailbakken

Hvad for en VM-kamp stod du bedst i, i følge dig selv, spørger Heidi "stump" Hammeken?
- Det ved jeg ikke, fra mellemrunden og frem efter tror jeg den er at finde.

Hvad for en kamp var jeres sværeste kamp?

- Jeg synes alle vores kampe var svære, men vi tabte kun 1 kamp - finalen!

Og et spørgsmål fra Jack: hvordan er følelsen efter man lige har tabt en VM finale, hvor modstanderen scorede lige til sidst med få sekunder igen. Og man føler man bare skulle have taget den sidste dér.
- Jeg havde det rigtig dårligt efter kampen, jeg var mildt sagt sønderknust. Det var ikke sjovt at være målmand i den situation.

Var det ikke en svær beslutning at flytte hjemmefra så tidligt for at blive prof., spørger Julie, som selv har planer om at tage til Jylland på håndbold-efterskole i næste sæson
- Det der gjorde det svært, var at jeg skulle forlade min familie og venner.

Hvis i får chancen vil i så ikke gerne spille mod Tyskland igen ? Kan i slå dem ?
- Vi har slået dem før, så selvfølgelig kan vi gøre det igen.

Hvad er den højeste redningsprocent du har haft i en landskamp og en turneringskamp ?
- Det ved jeg ikke, men tror det er omkring de 60 %.

Hvem er den dygtigste (værste) modspiller du har spillet overfor ?

- Nu har jeg jo spillet overfor rigtig mange gode spillere, faktisk verdens bedste i min årgang. Så det kan jeg desværre ikke sætte navn på.

Har du altid stået på mål, din søster er jo bak, så hvordan kan det være du lige blev keeper ?

- Ja stort set, jeg var vist den eneste der turde den gang vi var små.

Mit spørgsmål til Sandra Toft er hvor hun selv synes hun især skal forbedre sig. Tillykke til Sandra og resten af U landsholdet. Håber i bliver ved med at følge disse spillere på europamester.dk

- Mange tak skal du have - selvom der har været en stor fremgang den sidste tid, så har den fysiske del brug for forbedring + plus lidt teknik her og der.

Da Leganger var i din alder trænede hun med herrespillere for at blive bedre, er det noget du har prøvet
- Ja en gang imellem, men aldrig noget fast. I den her sæson skal vi dog træne med Herre junior hver tirsdag.

Hvorfor valgte du at flytte til Jylland, når der er flere 1. divisionsklubber på Sjælland

- Det gjorde jeg fordi jeg følte jeg havde de bedste muligheder for at udvikle mig her i Team Tvis Holstebro

Du havde mange assists ved VM, træner du meget i udkast - synes du er ret skrap til det

- Tak skal du have, og ja det er noget jeg træner herhjemme.

Hvem ville i helst møde i finalen af Tyskland og Spanien

Puha, det ved jeg ikke helt. Vi havde mødt begge hold før, så vi var lidt ligeglade.

(Tyskland og Spanien mødtes i den anden semifinale, red)

Hvornår genoptager du træningen i TTH ?

Holdet var allerede i gang da vi kom hjem, så vi gik ca. i gang med det samme.

Tror du i kan spille med om oprykningen i den sæson som kommer ?
Ja, jeg synes det ser godt ud.

Såååå Stor. Sandra Toft har kun været et år i Team Tvis Holstebro og 1. division, men hun har udviklet sig meget på det år som spiller og som person

interviewet er slut

Så kom vi i gennem alle spørgsmålene. Selvom invitationen til at sende spørgsmål ind kom uden for håndboldsæsonen, var der mange som sendte spørgsmål ind. De fleste af de spørgsmål som blev sendt ind var virkeligt gode - det skal i have tak for

tidligere interviews med Sandra

2006: Sandra i Next Generation

2006: VMs bedste keeper

2008: Interview om den første sæson i 1. division og optakt til oprykningskampene mod Aalborg DH

der har sikkert været flere, men de herover er nok dem som stadig er mest interessante at læse