|
Stine
Jørgensen - Aalborg DHs nye guldfugl
Det
har længe været et ønske for os på europamester.dk,
at få Aalborg DHu's Stine Jørgensen med i serien om
talenterne i dansk håndbold. Efter i sit første juniorår
at have stået noget i skyggen af bagspillere som Lærke
Møller, Sandra Kjær, Rikke Vestergaard og Sisse Bruun
sprang Stine i sidste sæson ud i fuldt flor på Aalborgs
bedste juniorhold, hvor hun især angrebsmæssigt viste
kvaliteter man sjældent ser på juniorniveau.
I
denne sæson er Stine rykket op som ynglinge, hvor hun har
markeret sig som en af Ynglingeligaens bedste venstre backs, hun
er kommet med på 90-91 landsholdet og har også på
det sidste i flere spillerunder været med i Aalborg DHs Toms
Liga trup.
Stines
Y træner Robert Mørkegaard Gertsen har skrevet en lille
håndboldmæssig karakteristik af Stine:
Stine
Jørgensen er en spiller, som allerede som 1. års DJ
i moderklubben Dronninglund IF har vist et kæmpe potentiale.
Hun blev midt i sæsonen taget ind til Aalborg DHU permanent
og siden den dag er det gået stærkt.
Stine kom helt fortjent med omkring landsholdet sidste år.
Dengang var Stine langt fra den første i rækken, men
som håndbold-året er gået, er Stine blevet bedre
og bedre. Dette har gjort, at hun nu - fuldt fortjent - er fast
landsholdsspiller.
Stine
Jørgensen er en sand fornøjelse at have på holdet.
Udover, at hun har en fantastisk personlighed og er meget vellidt
på holdet, så vil hun samtidig meget gerne fortsætte
med at udvikle sig. Dette gør, at man som træner altid
kan regne med en 100 % indsats fra Stines side, både til træning
og kamp.
Stine er ligeledes meget målrettet. Hun er klar over, at hendes
tid nok skal komme, men det stresser hende ikke. Hun vil hellere
arbejde med de små detaljer i hendes håndboldspil, som
gør hende lige det bedre end alle andre, samt have stor fokus
på hendes styrketræning.
Jeg glæder mig meget til at følge dette store talent
på hendes lange håndboldvej i fremtiden.
Robert
Gertsen
 |
| Stine
har scoret i kampen mod Team Tvis Holstebro. Bag Stine ser man
TTHs Christine Knudsen, som i øvrigt også er et
stort håndboldtalent. foto Klaus Thøstesen |
Stine
Jørgensen- præsentation
hvad
er dit fulde navn?
- Stine Jørgensen
hvornår
har du fødselsdag 
- 3. september 1990 (Carmen Lungu og Anja Althaus er Stine's "fødselsdagsstoresøstre",
red. anm.)
højde:
- 178 cm
hvilken
plads spiller du
- venstre back
tidligere
klubber ?
- Dronninglund IF
hvor
gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik
det til
- Jeg var fem år gammel da jeg begyndte til håndbold.
Jeg tror bare jeg startede fordi min bror også spillede håndbold
og fordi gymnastik ikke var sjovt længere
| |
|
 |
| har
du gået til andet sport end håndbold ? |
|
| -
gymnastik, ridning, svømning, fodbold, tennis, badminton,
hip hop, |
|
har
du nogen søskende og om de går til håndbold/anden
sport ?
- Jeg har en storebror på 20 år, som spiller lidt håndbold
engang imellem.
man
ser tit at håndbold er en familiesport - har nogen i din familie
spillet håndbold ?
- Jeg ved min mormor har spillet håndbold dengang hun var
ung, min mor har også spillet håndbold og min far har
vist spillet, men det er meget lidt.
 |
| Stine
i Ikast. Foto fra Toms Ligakampen Ikast Bording EH - Aalborg
DH den 23. februar 2008, hvor Stine var med i truppen, foto
Kenneth Rosenkilde |
Stine
og håndbolden
Hvis
du skulle prøve at se dig selv med en træners øjne,
hvad vil du så sige er dine stærke sider
- Jeg har et godt skud når jeg er i fart og kan bruges på
flere pladser
.og hvor skal du forbedre dig
- Forsvaret ! jeg skal blive bedre til at komme frem og tackle og
bedre til at placere mig i forsvaret. 
Du
skyder virkelig godt, hvornår er du startet med styrketræning
- Jeg startede med at styrketræne da jeg kom til aalborg dh
i 2005
Kan
vi lokke dig til at røbe din rekord i benchpress ?
- Hah , min rekord er 60 kg
(det er godt nok flot - tænk lige en pige på 17 år
- fandme flot Stine)
Har
du egentlig altid spillet back
- Ja, det har jeg faktisk, stort set.
Hvad
er din bedste oplevelse du har haft med håndbold
- Det har været mange gode oplevelser, men min første
landskamp var noget særligt.
Det var helt sikkert også en stor oplevelse da vi slog Brabrand
i finalen til Thy-cup 2006 
da
du var helt lille, hvem var der dit første håndboldidol
??
- Jeg tror det var Anja Andersen
og
hvis du i dag skal pege på en spiller, som du synes gør
det godt
- Så ville jeg pege på Bo Spellerberg, jeg synes han
har et fantastisk blik for spillet. 
Hvis
nu du skulle udtage "Stine's All Star Team" hvordan ville
det så se ud:
- keeper: Cecilie Leganger. Venstre fløj: Maja Savic. Venstre
back: Bojana Popovic. Center: Gro Hammerseng. Højre back:
Grit Jurack. Højre fløj: Emilia Turey. Streg: Heidi
Løke
A
pros pos sådan noget med at udtage et hold, kan du sige en
træner eller to, som har betydet særlig meget for din
udvikling som spiller
- Ja, en træner som har betydet rigtig meget for min udvikling,
er Allan Heine som jeg havde sidste år som træner.
Han er en rigtig dygtig træner, som har lært mig meget.
Robert Gertsen, som er min nuværende træner,
har også betydet meget for min udvikling, både uden
og inden for banen.
Kunne
du se dig selv som træner en dag og har du nogensinde prøvet
at træne et hold ?
- Jeg kunne godt se mig selv træne nogle mindre børn
måske.
Hvad
er dine drømme og dine ambitioner som håndboldspiller
på kort sigt og på langt sigt
- Mine drøm ville være at spille på A-landsholdet,
mine ambitioner er at blive en ligaspiller. På kort sigt er
mit mål at blive ved med at udvikle mig og blive i truppen
til u 18 landsholdet.
 |
| endnu
et foto fra kampen mod TTHt. foto Klaus Thøstesen |
Stine
og klubhåndbolden
Du
kommer til Aalborg DH fra Dronninglund som førsteårsjunior,
hvor du er på hold med spillere som Lærke Møller,
Sandra Kjær, Rikke Vestergaard osv og sad en del på
bænken i dit første juniorår - fortrød
du aldrig skiftet ??
- Jeg har aldrig fortrudt skiftet, men det er rigtigt at det første
år sad jeg meget på bænken hvilket jeg godt vidste
jeg ville komme til. Det var lærerigt og jeg havde en stor
fordel sæsonen efter, fordi jeg havde snuset til det, hvis
man kan sige det sådan.
Aalborg
DHs junior og ynglingehold er blevet kaldt "en slags landshold
for Nordjylland" - 
Kan vi få dig til at forklare hvordan man bliver udtaget?
- først anbefaler ens træner en, og så kommer
man til nogle træninger og dernæst vurdere ADH hvem
der skal gå videre og sådan fortsætter det indtil
det endelige hold er udtaget.
Har
Aalborg DHU så ikke nogen pigehold ?
- Nej, det har vi ikke.
Sad
du meget på bænken i dit første juniorår,
så fik du til gengæld lidt af et gennembrud i dit andet
juniorår, pludselig var du en af holdets største profiler
og mest scorende spillere - blev du mere seriøs der i 2006
eller hvad skete der ?
- nej , jeg vil ikke sige jeg blev mere seriøs, men efter
at der var nogle spillere der rykkede op på ynglingeholdet,blev
der mere plads til mig. 
Udover
at du scorede mange mål tog du også meget mere ansvar,
hvordan var du forberedt på den nye rolle du fik ?
- jeg havde en fordel fordi jeg havde været der et år
mere end de andre, og derfor havde jeg prøvet at spille på
det niveau, så jeg tror bare det faldt helt naturligt ind
at jeg fik den rolle
Der
har været meget presseomtale af Aalborg DH ikke mindst i denne
sæson, er det noget som påvirker jer i ungdomsafdelingen
?
- Nej, overhovedet ikke.
I
startede sæsonen med at tabe til VRI i kvalifikationen, men
endte jo med at komme relativt smertefrit i ynglingeligaen, har
du været tilfreds med jeres sæson indtil videre.
- Vores mål var at komme i ligaen og det har vi nået
nu, så jeg er tilfreds indtil videre.
Tør
du spå om hvordan i ender i forårets ynglingeliga ?
- Nej, i vores liga kan der ske alt.
Hvad
er jeres kampråb ?
- VUF, som står for vilje, udstråling og fight 
og
hvad med Aalborg DHs toms ligahold klarer de skærene ??
- Ja, det er jeg sikker på de gør. 
Har
du egentlig været med til at træne sammen med Toms ligaholdet
?
- Ja, her på det seneste har jeg trænet med dem hver
dag. Jeg har også været med dem ude til et par kampe,
men jeg har ikke fået min debut endnu.
 |
| Her
er Stine med Aalborgs Toms liga - fra venstre Lærke Møller,
Loiuse MortensenKariline Frederiksen, Barbara Bognar (er næsten
helt skjult bag:), Karen Brødsgaard, Deriougeina, Heidi
Løke (All star spiller på Stines eget All Star
Team), Stine Jørgensen og Line Thorius. Foto Anton Norestgaard |
Stine
og landsholdet
Du
var med til den sidste samling med landsholdet, men hvornår
debuterede du egentlig på landsholdet ??
- Jeg mener det var engang i april sidste år hvor vi spillede
mod Tyskland
Hvordan
fik du at vide første gang du blev udtaget og hvad var din
reaktion ?
Allan Heine, som var min træner, fortalte mig det. Jeg blev
rigtig glad og kunne næsten ikke få smilet væk
igen.
- Hvad tænker man, når man står og hører
nationalsangen før ens første landskamp
Man føler sig rigtig stolt, det er noget helt specielt, noget
som man ikke glemmer. 
Hvem
kaster du med på landsholdet ?
- Det er forskelligt, men nok mest Camilla Maibom 
(Maibom er i denne sæson skiftet til GOG, hvor hun selvfølgelig
er med på Y holdet i Østligaen, men Maibom har også
været med omkring GOGs Toms Liga, red. anm.)
Hvad
nummer bliver danmark ved årets VM
- Puha, det er svært at sige. Man kunne håbe på
i top 3'en.
 |
| Højt
til vejrs - Stine har et giftigt skud, når hun kommer
i fart - både hårdt og varieret, foto Klaus Thøstesen |
Stine
udenfor håndboldbanen
Hvad
laver du til hverdag
- Jeg går i Gymnasium, en fire årrig Team Danmark. 
har du tænkt på hvad du vil mht uddannelse
- jeg er ved ikke endnu hvad jeg vil uddanne mig til, men det skal
være en uddannelse som fører til noget med mennesker,
og det er jo et vidt begreb
har
du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- nej , det er ikke så meget tid tilbage. Men ellers bruger
jeg tid på mine venner,familien og kæresten
Hvad
med fodbold - har du et favorithold der ?
- Jeg har engang været stor fan af F.C. København,
men det er forsvundet med tiden.
Har
du selv spillet fodbold ?
- Jeg har jeg spillet fodbold i fem år 
karakteriser
dig selv med nogle få ord
- glad, social, viljestærk, betænksom
hvad
kan gøre dig gal
- uretfærdighed
og
selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad
- Det kan mine venner, familien og min kæreste 
Hvad
laver du om ti år
- Jeg spiller forhåbentligt håndbold på et højt
niveau, og har fået en god uddannelse.
har
i nogen dyr derhjemme ?
- nej, vi har ingen dyr.
Hvis
du nu selv var et dyr hvilket dyr skulle det så være
?
- En Abe! 
Og
a pros pos dyr, vil du sige du er et mærkedyr ?
- Arh, man er vel altid lidt et mærkedyr.
Hvad
er din livret ??
-
Marzel (det er en chokolade kage)
Kan
man godt have et nogenlunde almindeligt ungdomsliv, når man
spiller håndbold på elitenivau ?
- Ja , det kan man godt. Men der er selvfølgelig mange ting
man må sige nej til bla. Fester. Så må man lære
at vælge.
kan
du sige 3 gode hjemmesider - en af dem skal helst ikke have med
håndbold at gøre
www.aalborgdh.dk
www.gratisspil.com
(tror nok den hedder .dk til sidst, men den der er sat link ind
til er også meget god)
www.facebook.com
(der er en gruppe for brugere af europamester.dk på facebook)
hvor
lang tid bruger du på nettet om dagen (cirka)
- det er forskelligt en time til to
6 x enten eller
bøger
eller tegneserier
bøger
Harry
Potter eller Anders And
Ingen af delene
kaffe
eller the
the 
coca
cola eller pepsi
coca cola
dvd
eller biografen
biografen
aktiv
ferie eller daseferie
begge dele
9 x ynglings til en ynglinge
Yndlingssanger eller band (dansk)
Alex
Yndlingssanger
eller band (udenlandsk)
Uhh, der er mange
yndlings
tv program/serie
venner, sex and the city, klovn
Yndlingsskuespiller
(dansk)
Robert Hansen
Yndlingsskuespiller
(udenlandsk)
Leonardo de caprio
Yndlingsfarve
Lyserød
yndlings
tøjmærke
diesel
yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
Ralph Lauren
Yndlingsmobilmærke
nokia
-
interviewet er slut, vi siger mange tak til Stine for at ville medvirke
og til Robert for at skrive introtekst og etablere kontakt til Stine
Jørgensen....

|