|
Kathrine Heindahl - en vinder
Kathrine
Heindahl har indenfor de seneste måneder været med til
at vinde DM for ynglinge , samt guld ved EM for U 17 landshold og
bronze ved Ungdoms OL. Heindahl regnes for et af de største
stregspillertalenter i mange år.
Heindahl
er hovedperson i denne udgave af Next Generation - vi har fået
hendes nu tidligere klubtræner Troels Banggaard til at skrive
forordet til interviewet
Da
jeg blev spurgt om jeg ville skrive dette forord, var jeg ikke i
tvivl, selvfølgelig ville jeg det. Men da jeg endelig kom
til tasterne var det langt svære end jeg havde forstillet
mig.
Det er svært at skrive kort om en spiller/person man har arbejdet
så tæt sammen med som jeg har med Heindahl. Der er så
meget man gerne vil sige/fortælle, og lige meget hvad man
skriver, er der altid lidt der ikke kom med.
Jeg har alligevel valgt at gøre et forsøg, velvidende
at der er langt mere at fortælle om Heindahl end det der som
kom med.
At Heindahl er et stort talent kan de færreste betvivle. Hun
er super seriøs og arbejder målrettet for at nå
sine mål.
Heindahl har et gen som de færreste piger besidder. Hun er
en udpræget vinder, og accepterer ikke fejl. Det gælder
både for hende selv men også blandet hendes holdkammerater.
Denne evne kan skabe problemer, da mange piger har svært ved
at accepterer dette meget drengede gen. Men i min verden er det
det der kan bringe Heindahl langt.
Udenfor banen er Heindahl en utroligt sød og empatisk person,
men når der bliver fløjtet op, er der kun en ting der
tæller! to point.
Som træner var det en fornøjelse at arbejde med Heindahl.
Vi har som alle andre taget vores kampe, men en ting er sikkert!
Jeg gjorde det gerne igen.
Troels
Banggaard
 |
|
Ikke
mindst efter U17 EM fik vi mange forespørgsler om vi
kunne skaffe autografer med Danmarks yngste håndboldhelte
- det er simpelthen for dyrt, hvis vi skal printe fotos ud
og sende kort ud med posten, men her har Heindahl sat sin
autograf på et foto, som i kan gemme og evt. printe
ud.
foto
Niels Vester - fra DM finalen i Gudme mellem GOG og Viborg
|
Kathrine
Heindahl - præsentation
Hvad
er dit fulde navn
- Kathrine Brothmann Heindahl
Har
du et kæle- / kaldenavn
- Heindahl
hvornår
har du fødselsdag
- jeg er født den 26.03.92 |
 |
højde
+ evt vægt:
- ca 1.84m og 77 kg.
hvilken plads spiller du:
- Streg
har du et fast rygnummer:
- Klub: 3 - Landshold: 6
tidligere klubber:
- Nyborg GIF
har
du gået til andet sport end håndbold - og hvis du
har hvad og hvornår:
- Jeg har spillet tennis i et 3. Klasse, og ellers har jeg reddet
i ca. 12 år. |
 |
Hvorfor
blev det lige håndbold ?
- Håndbold har nok altid været mit 1. valg og da jeg
fik muligheden for at spille i GOG var det ikke så svært
at vælge.
Hvor gammel var du da du startede på håndbold:
- Jeg startede som 2. Års lilleput - ca 10 år.
da du var barn, hvem var dit første håndboldidol/-forbillede?
- Kristine Andersen, Katrine Fruelund og Anja Andersen
har
du nogen søskende og om de dyrker sport:
- Jeg har to søskende, den yngste rider, og den ældste
danser |
 |
håndbold er nogen gange en familiesport, hvor man næsten
er vokset op i en hal - kan man betegne din familie som en håndboldfamilie
- altså om dine forældre eller andre familiemedlemmer
har gået til håndbold ?
- Nej ingen i min familie har spillet håndbold.
 |
| Heindal
- at dømme ud fra de fotos vi har i europamester.dk's
arkiv er Kathrine Heindahl en pige, som har let til smil , foto
Klaus Thøstesen |
Heindahl og klubholdet
Jeg
ved du kommer fra Nyborg, så du har vel altid været
GOG fan ?
- Jeg holdte i mange år med Viborgs kvinder, men dette ændrede
sig hurtigt efter at jeg kom til GOG. På herresiden har jeg
altid været GOG-fan.
Da du skiftede til GOG flyttede du så til Oure eller blev
du ved med at bo hjemme ?
- Jeg blev ved med at bo hjemme. 
GOGs seniorhold i Guldbagerligaen bliver overtaget af Odense,
ved du om det får nogen betydning for jeres ynglinge
- Der bliver ikke noget ynglingehold i GOG i år, og hvis der
havde været et så ville sammenlægningen ikke have
fået nogen konsekvens for ynglingeholdet. Det ville stadig
have være GOG og Odense som to forskellige hold.
Er der ikke noget med, at du allerede i sidste sæson trænede
fast en gang om ugen med GOGs Guldbager-liga ?
- Jo, jeg trænede fast med liga hver mandag, og lørdag
de gange de havde træning lørdag morgen.
I den kommende sæson er du gammel nok til at spille seniorhåndbold
- Hvis nu du får muligheden for at spille Guldbagerliga, føler
du så, du er klar til sådan en udfordring ?
- Hvis jeg får muligheden ville jeg helt klart sige ja til
at spille en ligakamp. Jeg har trænet med dem i et godt stykke
tid nu, så jeg tror da at jeg ville være klar til sådan
en chance. Men om det bliver en realitet lader jeg Ulf og Tuborg
om. 
Er
i kommet så langt at du kan løfte sløret for
jeres U18 hold i den kommende sæson ?
- Der bliver ikke noget U18 hold i GOG, jeg skal derimod spille
3.div.
Mål: Natasja Clausen (1992) (siden vi lavede interviewet med
Heindahl er natasja rejst til Ajax, red)
Venstre fløj: Annie Andersen
Venstre back: Liv Krog (1992), Susanne Madsen (1991)
Playmaker: Trine Jensen (1980)*
Højre Back: Line Nielsen (1991), Christine Mortensen (1991)
Højre fløj: Cecilie Pedersen (1991), Maiken Pedersen
(1990)
Streg: Helle Fyrsterling (1991) og mig selv (1992)
- det er den del af holdet som jeg kender til på nuværende
tidspunkt.
*Trine
Jensen er den tidligere Ikast spiller, europamester og OL
guldvinder Trine Jensen, som trapper lidt ned på karrieren
i 3. division, hvor hun selvfølgelig vil bliveen mega-forstærkning
for det unge GOG hold. Som udganspunkt skal Trine være center,
men dukker jo nok også ind i mellem op på højre
backen
 |
| Her
Heindahl med holdkammerater i sidste års DM finale -foto
Klaus Thøstesen |
Nu
endte det jo med at i vandt DM, men ind i mellem måtte i flere
gange udlåne spillere til dame-holdet pga de havde så
mange skader, var det ikke ind i mellem frustrerende ?
- Fra en start blev det sagt at liga blev prioriteret højest
og derfor kunne det blive nødvendigt at nogle spillere skulle
hjælpe liga. Af og til kunne det være frustrerende fordi
at man var nødt til at spille uvante pladser, men vi tog
det alle som en udfordring, og det gjorde at mange spillere udviklede
sig rigtig meget og begyndte at tage en masse ansvar. Dette tror
jeg blev en afgørende faktor i de vigtige kampe. 
Troels er rejst, hvem skal i have som trænere i den nye
sæson ?
- Jeg skal have Salle (Kenneth Sahlholdt)
I har mistet flere spillere Signe er rejst hjem og Thestesen,
Maibom og Pernille Christensen er rykket op - selvom i får
nogle gode 92'ere op, så er i måske knap så rutinerede,
eller hvordan ser du på det - kan i vinde DM igen i 2010 ?
Nej dette er der desværre ikke mulighed for i år.
(det
skal nok lige understreges at når Kathrine afviser at GOG
kan forsvare DM, er det altså IKKE fordi hun ikke tror de
er gode nok - GOGs 91-92 vandt DM bronze som juniorer og Esbjerg
som vandt DM det år har siden sagt farvel til bla Mia Møldrup,
ligesom Lotte Grigel rykkede direkte fra junior til senior, men
GOG har simpelthen ikke noget ynglingehold i den kommende sæson,
Heindahl, Liv Krogh, Susanne Madsen skal spille 3. div, red)
Hvad
er det efter din mening der gør GOG til en god klub ?
- Der er et rigtig godt socialt sammenhold - man har altid lyst
til at være i Gudmehallerne ,
der er altid nogle i hallen som man kan snakke med, det er trygge
rammer og det er en klub hvor jeg har mulighed for at få en
masse overmatchning til træningerne.
Det her med at dameholdet flytter til Odense, er det noget som
i mærker i jeres hverdag ?
- Det er ikke noget jeg mærker noget til. Det eneste der bliver
forandret er at jeg af og til skal træne i Odense til ligatræningerne
og når jeg skal se ligakampe bliver det i Odense.
I vandt DM finalen som det første hold fra Øst
i 11 år - hvordan blev i fejret i klubben ?
- Der var en kæmpe opbakning i alle DM kampene og det endte
ud i en DM-fest i Gudmehallerne efter den sidste og afgørende
finalekamp i Gudme.
 |
| Her
endnu et foto fra sidste års DM finale -foto Klaus Thøstesen |
 |
| og
her får Heindahl overrakt DM guldmedalje efter den spændende
returkamp i Gudme - privat foto udlånt af Heindahl |
Heindahl og landsholdet
Du
har såvidt jeg ved været med omkring 92-93 landsholdet
hele vejen, hvornår hørte du selv første gang
fra DHF / Heine Eriksen?
- Første gang var da jeg blev udtaget til første
talenttræning og så derefter er tiden bare gået
rigtig hurtig. Første gang jeg snakkede med Heine var på
sommerlejr 2007. 
Da i spiller den første kamp mod Norge i maj 2008 havde
du da i din vildeste fantasi forestillet dig, at i lidt over et
år senere ville stå som suveræne europamestre
?
- Nej det var ikke en tanke jeg havde, også fordi at vi spillede
så dårligt i den første kamp og blev spillet
ud af banen. Steph (Randers) var vel den eneste der kunne være
tilfreds med sin præstation, og hun gjorde at vi ikke tabte
med mere end 8 mål.
Jeres landshold har gået gennem en fantastisk udvikling
siden starten - tror du i kan fortsætte med at udvikle jer
både individuelt og kollektivt?
- Ja det tror jeg helt bestemt. Man kan altid blive bedre, og der
er rigtig mange dygtige spillere på årgangen - så
jeg er slet ikke i tvivl om at vi kan udvikle og endnu mere - man
kan altid blive bedre.
Den russiske træner har udtalt noget med, at Danmark har
det bedste kollektiv, mens Rusland har de bedste individualister
- er det noget du synes du kan nikke genkendende til ?
- Ja det synes jeg. De er virkelig gode individuelt og det bringer
dem langt. Vi er også gode individuelt, men vi kan spille
rigtig god kollektiv håndbold. Man skal hele tiden være
klar mod dem da hver spiller hele tiden går ind for at køre
sin egen chance - og det er de virkelig gode til. Det vil altid
blive nogle svære kampe mod russerne og det kollektive gjorde
at vi vandt EM finalen da vi fik styr på deres gode individuelle
spillere til sidst i finalen.
 |
| "We
are the Champions" - Øverst på sejrsskamlen
ved EM, et stort øjeblik for dansk håndbold og
et uforglemmeligt øjeblik for de involverede spillere
|
Kan
du sige et par højdepunkter fra EM, som her 1½ måned
efter er noget af det som du husker bedst ?
- Da vi stiger op på podiet og sangen "we are the champions"
bliver spillet. Det var en kæmpe øjeblik. Men også
den måde de andre hold hyldede os til banketten senere på
aftenen efter finalen. Generelt vil hele den dag være en dag
der aldrig bliver glemt.
Selvom det er ved at være et stykke tid siden, så
skal vi næsten også spørge dig, hvad der skete
i pausen af EM finalen - i var bagud med var det ikke 6 mål
ved pausen, men kæmper jer tilbage i 2. halvleg og kommer
foran første gang ved 24-23, som også bliver slutresultatet.
Føler du i troede på det, da i gik på banen til
2. Halvleg?
- Vi vidste at der stadig var 30 min, og at det ville blive svært,
men efter en lille opsang var vi alle klar på at vi ville
have guld til Danmark uanset hvor meget det så kom til at
koste. 
Kan du huske hvad det første du gjorde var da kampen blev
blæst af ?
- Jeg løb bare ind på banen og hoppede rundt af
glæde med alle de andre spillere.
Et andet EM spørgsmål - i vandt den første
kamp mod Rusland, hvad der vel på det tidspunkt var en overraskelse.
Hvordan var stemningen i truppen efter den sejr ?
- Stemningen var rigtig god, alle var glade og efter kampen havde
vi heldigvis en hviledag så det gjorde at vi kunne glæde
os lidt længere tid over sejren. Men når det er sagt
så var alle også rigtig gode til at fokusere fremad
mod næste kamp og lægge kampen bag os.
Så vidt jeg ved er du og Mathilde Neesgaard ligestillede
anførere, hvad betyder det i praksis - altså hvad er
jeres rolle som anførere udover at hente pokalerne efter
finalerne og hvad betyder det i er to ?
- At vi er to gør ikke den store forskel ud over at man kun
er anfører i hver anden kamp. Vi snakker lidt i pausen om
nogle forskellige ting som kan gøres bedre især når
det gælder gejsten på banen og ellers er vores rolle
ikke så meget anderledes end de andre spilleres.
Hvem er din kastemakker på landsholdet ?
- Jeg kaster med Signe Pedersen fra Roskilde. 
 |
|
grinebidere
på landsholdet Heindahl og Burgaard, foto Klaus Thøstesen
|
Det
her er måske et dumt/utraditionelt spørgsmål,
men vi har altså så mange fotos af dig og Louise Burgaard,
hvor i står og griner - er det bare tilfældigt eller
hvordan ?
Jeg har det rigtig godt med Burgaard. Vi har det altid sjovt sammen
og det må kunne ses på billederne.
Mens
man kan sige at ved EM overraskede i positivt - selvom man vidste
i havde et godt hold, var i også uden flere gode spillere,
Amanda, Steph, Aagaard osv, så var i fx. blevet nr 4 ville
alle også have syntes i havde klaret det flot...... Ved OL
derimod kunne i næsten kun overraske negativt, fordi alle
- også fra de andre lande - havde udnævnt jer til det
bedste hold ved EM. Var det noget i tænkte over og synes du
her bagefter set i bagklogskabens klare lys, at det måske
påvirkede jeres spil ved OL - altså om i måske
var mere bange for at tabe end i ønskede at vinde, hvis du
forstår hvad jeg mener - normalt er i jo et langt bedre
hold end Holland?
- Jeg har svært ved at forklare hvad der skete i den kamp.
Vi vidste at alle gerne ville slå os eftersom at vi var europamester.
Om vi var bange for at tabe kunne godt være en mulig forklaring.
Vi tænkte for meget over kampen i stedet for bare at spille
håndbold som vi er gode til. Vi fik heldigvis rettet op på
det i de efterfølgende kampe.
Generelt synes du så i spillede ligeså godt ved ungdoms
OL som i gjorde ved EM?
- Jeg synes at vores kamp mod Rusland i semifinalen til OL er den
bedste kamp vi har spillet. Vi kæmpede alle til sidste sekund,
og det var så bare ærgerligt at det var Rusland som
vandt. Men set over hele turneringen så var vi klart bedst
ved EM. 
I 2010 er der både VM og det første verdensomspændende
Ungdoms OL nogensinde - den er nok svær den her, men hvilken
en, vil du mest ønske i vinder ?
- Jeg kan ikke svare på hvilken en turnering jeg helst vil
vinde. Hver gang jeg går på banen er det for at vinde,
så jeg går efter guld og så må vi se til
den tid hvordan det kommer til at gå. Der kan nå at
ske mange ting inden næste sommer.
 |
|
en
Europamester vender hjem - foto fra ankomsten til kastrup
efter U17 EM - privat foto udlånt af Heindahl
|
Heindahl som håndboldspiller
Hvordan
gik det til at du startede med håndbold ?
- Mange af pigerne i min klasse spillede håndbold, og så
kom det bare naturligt at det var jeg også nødt til
at prøve.
Har du egentlig altid været stregspiller - og hvis ikke
hvornår skiftede du til stregen og evt. hvorfor?
- Til en start var jeg målmand, men syntes at det blev for
kedeligt - jeg ville gerne være med i begge ender af banen.
Den første sæson i marken spillede jeg streg. De følgende
år i Nyborg var jeg for det meste back, var dog kommet på
det fynske unionshold som streg. Jeg blev først fast stregspiller
da jeg skiftede til GOG i 2007. 
Vi har det her standardspørgsmål som lyder - hvis man
spørger en træner, hvad tror du så vedkommende
vil sige er dine stærke sider ?
- Min fysik og højde, mit forsvarsspil, mine afslutninger
og at jeg tør at tage ansvar.
...og dine svage sider ?
- Jeg er for hård mod mig selv - skal fokusere mere på
at komme videre hvis jeg har lavet en fejl. Mit screeningsspil kan
jeg helt klart også forbedre og konditionen kan også
forbedres.
a pros pos træner, kan du sige en træner eller to,
som har haft særlig betydning for, at du er kommet så
langt?
- Alle trænere som jeg har haft har haft betydning for min
udvikling, men Søren Quist var en rigtig dygtig træner.
Det var ham der fik mig til GOG og det var der at jeg for alvor
begyndte at udvikle mig som håndboldspiller - og så
har det været rigtig godt at have Heine og Tuborg når
man er med landsholdet. Selvom at det ikke er så ofte man
er samlet, så føler jeg at jeg får rigtig meget
ud af træningerne og landskampene.
I
dine første to sæsoner havde du Troels Banggaard som
hhv assistent træner og cheftræner - kan du sige lidt
om, hvordan Troels var som træner?
- Jeg havde Troels i ynglingesæsonen 08/09 og han var assistent
træner det sidste stykke tid som junior (07/08). Troels er
en dygtig træner som jeg har lært utrolig meget af især
på det mentale plan. Han har hjulpet mig rigtig meget med
at styre mit temperament på en håndboldbane når
tingene ikke går som jeg gerne vil have. At vi ikke altid
har været enige og at vi har haft vores kampe skal der ikke
lægges skjul på, men jeg tror at det har været
med til både at rykke mit men også hans syn på
forskellige ting. Troels har meget tålmodighed og giver ikke
op med det samme - dette viste han især da vi på ynglingeholdet
sidste år mistede mange af "profilerne" til ligaholdet.
Jeg ønsker ham alt held og lykke i fremtiden og håber
at han opnår hvad han ønsker indenfor trænerfaget.
Du
havde i sidste sæson Louise Pedersen som assistenttræner
- der er i de senere år - måske inspireret af Anja
Andersens succes - kommet flere piger ind på trænerkurserne,
kunne du måske se dig selv i en trænerfunktion en gang
når den aktive karriere er forbi?
- Ja det kunne jeg da helt klart godt forestille mig. Om det ville
være træner på højt plan eller bare hygge
ved jeg ikke - men kunne da helt klart godt se mig selv stå
for et hold på et tidspunkt. Og det skal lige siges at Louise
Pedersen var forrygende som assistent træner!
Har du nogen ritualer i forbindelse med håndbold ?
- Nej det har jeg ikke. 
Nogen kan bedst lide at træne deres stærke sider, andre
vil helst have nye udfordringer og træne det de er knap så
gode til. Hvor synes du at du kommer ind der?
- Jeg holder mine stærke sider ved lige, og der skal man da
også klart blive bedre, men jeg vil helst fokusere på
mine svage sider. Jeg mener at det er det jeg bør træne
mest for at blive en bedre og mere komplet håndboldspiller.
 |
|
det
kan godt være de griner sammen før og efter landskampene,
men mens kampen kører er Heindal og Burgaard dybt focuserede
- her ser det ud som om Burgaard har fundet Heindahl på
stregen og lige om lidt er der mål til Danmark - foto
Mads Skamris
|
Du spiller både forsvar og angreb, men hvad kan du bedst
lide ??
- Jeg kan helt klart bedst lide at stå i forsvaret.
Hvad med styrketræning, hvornår startede du på
det ?
- Jeg startede først for alvor da jeg skiftede til GOG som
1. Års junior.
Du
virker til at have en god fysik, vil du afsløre din rekord
i benchpress ?
- Jeg mindes at den var 65 kg. Men er ikke 100% sikker |
 |
Hvilke
egenskaber er vigtige for en god stregspiller ?
- At man er fysisk stærk, god kondition , man skal være
god til at få fat i bolden, og man skal kunne læse spillet
i forsvaret såvel som i angrebet.
Kan du sige nogle stregspillere, som du ser som forbilleder ?
- Michael V. Knudsen.
Har du sat dig et mål for den kommende sæson ?
- På klubhold skal vi helt klart i 2. Division, og personligt
vil jeg gerne udvikle mig fysisk og forsøge at være
skades fri. Et mål er da også klart at jeg til næste
sommer stadig er med på landsholdet og så vil jeg rigtig
gerne med til både VM og OL.
Og
dine vildeste fremtidsdrømme for dit håndbold ?
- At vinde OL med A-landsholdet og at blive kåret til
verdens bedste stregspiller |
 |
Og
hvis du var med i en komite der skulle vælge verdens bedste
herre- og damespiller, hvem ville du så pege på ?
- Verdens bedste herrespiller: Ivano Balic - men det bliver Mikkel
Hanen inden længe. Verdens bedste damespiller: Bojana Popovic
Følger du med i håndbold udover dit eget hold -
altså ser kampe i TV og følger med på nettet
og i aviser ?
- Jeg ser så mange af GOG's kampe i Gudme som jeg kan komme
til, og ellers så ser jeg håndbold i TV'et af og til.
Men for det meste kun hvis det er GOG der spiller.
Hvis
du skulle give et godt råd til vores helt unge læsere,
som spørger, hvordan de kommer langt med deres håndbold,
hvad ville det så være
- Det kan være svært at sige, men man skal blive ved
med at kæmpe. Det er vigtigt at man selv gør noget
for det og så tror jeg det er godt hvis man har et vinderinstinkt.
Til sidst - hvad er din bedste oplevelse med håndbold ?
- At vinde ynglinge DM i år er det vildeste jeg nogensinde
har været med til. Stemningen både i Viborg, men også
i den grad i Gudme under finalerne var helt ekstrem. Jeg takker
virkelig alle dem som kom og heppede på os i finalerne - de
gjorde kampene og oplevelsen til noget helt specielt. De skabte
en stemning som jeg virkelig ønsker at få lov til at
opleve igen.
 |
|
Heindahl
sammen med hendes ældste lillesøster som i stedet
for håndbold går til dans (til venstre) og kusine
(til højre). billedet er taget i maj 2008 i forbindelse
med 92-93's landsholdets premierekampe mod Norge - privat
foto udlånt af Heindahl
|
Heindahl
udenfor banen
Hvad laver du mht skole ?
- Jeg går i 3.a på Nyborg Gymnasium
Hvis du går på gymnasiet om du så går
på 4-årigt eller 3-årigt:
- jeg har valgt kun at tage gymnasiet på 3 år.
Og hvad er dine planer på lidt længere sigt mht uddannelse?
- Jeg har overvejet at læse Idræt på universitet,
men jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu.
hvad tror du at du laver om 10 år?
- Spiller forhåbentligt en masse håndbold, er i gang
med min uddannelse og har en sød kæreste. 
og om 20 år ?
- Har en familie og et godt liv, med en eller anden form for håndbold
og så et godt job selvfølgelig.
Har du (haft) nogle fritidsinteresser ud over håndbolden:
- Har spillet lidt tennis og ellers reddet en masse.
 |
|
Her
ser man Heindahl som rytter på hendes hest Sikill med
hvem hun faktisk har vundet flere DM titler - vi bragte historien
om Kathrine som rytter sidst i august og du kan læse
den på linket
HER
|
hvordan med shopping - det kan jo næsten være en
fritidsinteresse for nogen piger ??
- Jo det er altid godt at købe noget nyt.
hvad med fodbold, har du en favoritklub:
- OB - jeg tror at det må blive min favoritklub i DK og i
udlandet er det FC Barcelona eller Manchester United.
har du selv gået til fodbold ?
- Nej det har jeg ikke.
kan du karakterisere dig selv med 5 ord ?
- Ambitiøs,
- temperamentsfuld,
- en rigtig dårlig taber,
- glad
- og sportsfreak.
Hvad kan gøre dig glad?
- At vinde, tilbringe tid med venner og familie og tanken om at
blive student.
Og
hvad kan gøre dig gal ?
- At tabe en håndbold kamp, folk der lyver, eller at blive
skadet |
 |
Har
i nogle dyr derhjemme ?
Vi har en hund - Balder, to marsvin - Nuller og Gurli og så
har jeg Sikill (hesten) gående på marken udenfor vores
vinduer.
hvis du nu selv var et dyr, hvilket ville du så være?
- Et næsehorn - stor, farlig og sprinter :D - forsvarer sig
selv, men er ganske fredelig så længe at ingen gør
en fortræd.
Har
du en bog du kan anbefale andre at læse:
- Dan Brown: Engle og Dæmoner eller trilogien af Stig Larsson
("Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede
med ilden" og "Luftkastellet der blev brændt")
hvad er din livret ?
- Jeg kan generelt bare godt lide mad, så der er mange retter
der er favoritter.
Nu
ved jeg jo ikke om du bor på Oure, men er du god til at
lave mad ?
- Jeg kan godt lave mad, men jeg gør det aldrig. Det
lader jeg min mor og søster om. |
 |
Hvad
er det første du gør om morgenen ?
- Vågner når vækkeuret ringer og tænker
at det ikke kan passe at jeg allerede skal op.
Du vinder ti millioner i lotto, hvad skal pengene bruges til?
- Rejse, shoppe, gemme nogle til når jeg skal flytte hjemmefra
Og hvis du skulle bruge pengene til velgørenhed ?
- Med nuværende situation ville jeg klart støtte GOG
med nogle af pengene og så resten skulle gå til kræftforskning.
kan du sige 3 af dine favorit hjemmesider ?
www.Europamester.dk (mange tak, red.)
www.goghaandbold.dk
www.facebook.dk
hvor
lang tid bruger du på nettet om dagen (cirka)?
- det er meget forskelligt. Men i gennemsnit 2-3 timer om dagen
tror jeg. 
 |
|
Her
er Heindahl i Tivoli - det ligner en rutchebanevogn - med
sin yngste lillesøster, den lille lillesøster
i familien Heindahl ligner en yngre kloning af Kathrine -
lillesøster går dog ikke til håndbold,
men satser i stedet på en karriere som rytter på
Sikill - privar foto udlånt af familien Heindahl
|
enten
eller
bøger
eller tegneserier:
- Bøger
Harry Potter eller Anders And:
- Harry Potter
kaffe
eller the:
- The |
 |
coca cola eller pepsi:
- Coca Cola
dvd eller biografen:
- Biografen
cd eller mp 3:
- mp3
aktiv ferie eller daseferie:
- en blanding - nogle dage ved poolen er godt, men man skal også
lave lidt en gang imellem, ellers bliver man bare alt for doven.
yndlings-
Yndlingskunstner
indenfor musik:
- Michael
Jackson (lige pt.)
yndlings tv program/serie:
- One
tree hill og Venner
Yndlingsskuespiller:
-
Jim Carrey (godt valg. red)
Yndlingskomiker:
- Anden,
Rune
Klahn og Mick Øgendahl
Yndlingscitat / talemåde?
"GOG er livet for os" :, og
"hvad man ikke dør af bliver man stærkere af".
Yndlingsfarve:
- Alle lyse
farver.
yndlings tøjmærke:
- I træningstøj: Adidas eller Hummel. Hverdagstøj:
Tommy Hilfiger og Baby Phat.
yndlingsmærke i parfume og deo og den slags?
- Calvin Klein
Yndlingsmobilmærke:
- Apple - iPhone (uden tvivl!!) |
 |
 |
| Heindahl
i ynglingeligakampen mod BK Ydun - i baggrunden Yduns Michelle
Løvendorff som er en af BK Yduns gyldne 90'er årgang,
som vandt 3 DM titler på stribe, som 2. års pige
og som 1. og 2. års junior - foto Ulrik Bruun |
- slut på interviewet med Kathrine Heindahl - tak til Casper
som hjalp med at skaffe kontakt til Heindahl, tak tik Klaus og Mads
for fotos og mange tak til Troels for det flotte forord - det var
helt klart værd at vente på :-) og endelig selvfølgelig
allermest tak til Heindahl for nogle spændende professionelle
svar, som er årsagen til at interviewet vist er blevet helt
godt.
Heindahl
er en spiller vi ser meget frem til at følge fremover, og
mon ikke også der fremover vil dukke flere interviews med
Heindahl både på europamester.dk og andre håndboldmedier
Per
Hviid, 15. september 2009
|