TALENTERNE
- The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens
stjerner i dansk håndbold
Janne
Frederiksen - Tarm spiller med DM ambitioner
Da
Tarms piger i foråret 2007 spillede Elite Cup finale mod Kolding
IF fortalte min ven Ina Louise Damsted om et usædvanlig stort
talent fra Tarm, Janne Frederiksen, hed hun, og hun bliver rigtig
god, mente Damsted, som nok plejer at vide, hvad hun snakker om.
Nu
var det den gang mandsopdækning stadig var tilladt i ungdomsrækkerne
og Janne blev mandsopdækket i det meste af finalen, som i
øvrigt endte med at KIF vandt efter forlænget spilletid,
men Janne fik nu alligevel vist nogle prøver på, at
her var en spiller, som det var værd at holde et vågent
øje med.
Sidste
år dukkede hun så op på Ronni Boys juniorhold
i Tarm, Janne gjorde det godt, men det er alligevel i den her sæson,
at hun for alvor er slået i gennem. En ungdomsspillers udvikling
foregår kun sjældent i en jævn kurve. Tværtimod
ser man ofte at en spiller i een periode udvikler sig rigtig meget
og i andre perioder står lidt mere stille. For Janne Frederiksen
kan man sige, at hun i denne sæson har taget skridtet op mellem
Danmarks allerbedste unge håndboldspillere
Jannes
træner Ronni Boy har skrevet et lille forord , som du kan
læse herunder billedet
Janne
interviewes af TV Midt vest efter Elite Cup finalerne - se/gense
hvad Janne sagde nederst på siden, foto Klaus Thøstesen
- Jeg
lærte Janne at kende for 4 år siden, mens jeg var træner
i TS2000 og Janne var 1. års pigespiller, men var blevet rykket
op på Jan Olesen's juniorhold, hvor hun var med til at vinde
Kredsmesterskabet i B rækken, eller det vil sige, Janne blev
mandsopdækket i næsten alle kampene. Som 2. års
pige blev Janne 1. holdsspiller på pige-holdet og kom til
at spille sammen med mange andre dygtige spillere som fx. Helena
Løjborg, Stine Holm og Caroline Andersen, det var et meget
stærkt hold.
Siden
sommeren 2007, hvor hun rykkede op som junior, har jeg været
træner for Janne.
Skal
jeg sige lidt om Janne som håndboldspiller, så er hendes
utroligt hurtige antrit og hendes styrke i mand mod mand situationer
noget af det som kendetegner Janne, hendes overblik især til
til stregen er helt fantastisk og hun er efterhånden også
ved at være rigtig godt skydende fra distancen, så hun
har alle forudsætninger til at kunne kaldes en komplet angrebsspiller.
Der
hvor Janne så har sin mindre stærke side, er i forsvaret,
hvor hun ikke er så vild med alt den nærkontakt, når
hun skal frem og tackle, det virker til gengæld som om hun
har fundet ud af, at det som regel er en god ide at tage bolden
før modstanderen, så hun er efterhånden blevet
rigtig god til at bolderobre.
Alt
i alt synes jeg Janne er ved at have fået alle de værktøjer
med som kan forlanges af en landsholdsspiller, og det hører
jeg heldigvis også mange andre sige, så det er altså
ikke bare mig og mine farvede briller, men jeg tror faktisk at vi
får Janne at se i en mere fast rolle på U17 landsholdet
fremover.
Generelt
er Janne en pige med en herlig selvtillid, der findes i Jannes Verden
ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, hun er stort set
altid i godt humør, hun vil så gerne vinde og det gør,
at man altid kan få hende til at yde lige lidt mere. Skal
jeg absolut sige noget mindre pænt om Janne, må det
være, at hun en gang i mellem godt kan stå og falde
lidt i staver i forsvaret og gro fast i banen, men så får
hun lidt skæld ud og så er hun der igen.
Janne
mangler stadig to år som ungdomsspiller, så det er lige
tidligt nok, at sige noget om hvad hun kan nå som seniorspiller,
tidligere ville man måske sige at skulle Janne være
ligaspiller, skulle det måske være som fløj,
men nu ved jeg snart ikke, Jannes skud og hendes springstyrke er
blevet meget bedre og det er tydeligt, at hun både styrketræner
flittigt og i det hele taget er begyndt at tænke meget over,
at træne rigtigt, Janne har været rigtig god i år,
men jeg tror slet ikke vi har set det bedste fra hende endnu.
Ronni
Boy
Janne
og Ikast's Pernille Laursen - foto Klaus Thøstesen
Janne
Frederiksen - præsentation
Hvad
er dit fulde navn
- Janne Solsø Frederiksen
hvornår
har du fødselsdag
- Den 2. maj 1992
højde
+ evt vægt
- 1,72 og vejer omkring 63 kilo
hvilken plads spiller du
- Venstreback/center
har du et fast rygnummer
- Spillet med nummer 11 hjemme i klubben, lige siden jeg kan huske
:
meritter
(altså hvad du har været med til at vinde)
- Vesterhavscup 2008, DM i strandhåndbold 2008, Vinder
af Norden cup 2008, Elitecuppen og Jyskmester
tidligere
klubber:
- Jeg har altid spillet i Tarm Foersum.
har du gået til andet sport end håndbold - og hvis
du har hvad og hvornår
- Ja, som helt lille gik jeg til gymnastik, det var omkring 2 år
i 1. / 2. klasse.
Hvorfor blev det lige håndbold ?
- Jeg har altid elsket håndbold lige siden jeg stod med en
håndbold i hånden for første gang. Min far og
mor har altid spillet meget håndbold med mig, både inden-
og udendørs.
hvor gammel var du da du startede på håndbold
- Jeg var omkring 7 år.
og dit første håndboldidol som barn
- Jeg har altid set utrolig meget op til Rikke Hørlykke,
Anja Andersen og Claus Hansen.
har
du nogen søskende og om de dyrker sport
- Ja, jeg har en søster på 6 og en bror på
12 og de går begge to til håndbold :
håndbold er tit en familiesport - kan man betegne din familie
som en håndboldfamilie ?
- Ja, men kan sagtens betegne min familie som en håndboldfamilie.
Begge mine forældre har spillet håndbold, og de går
meget op i at komme ud og se både mig og mine søskende
og ikke mindst støtte os :
Janne
og med ryggen til er det Lina Bannerholt, som sidste år
var med til at vinde skole VM med ISI (Ikast Sportsskole)
- foto Hans Carstens
Janne
og klubholdet Tarm Foersum GF og på Danmarks landshold
Sidste
sæson kom i slet ikke med i ligaen, i år har i foreløbig
vundet Elite Cup plus i blev nr 1 i ligaen plus i vandt Norden Cup
og DM i strandhåndbold - hvad er forskellen på jeres
hold i år og sidste år, på mange pladser er i
jo akkurat de samme piger ?
- Jeg tror at vi både holdmæssigt og enkelt har lavet
en kæmpe udvikling. Vores hold er blevet meget mere socialt
og vi er kommet meget tættere på hinanden og det gør
at vi sammen er blevet meget stærkere og indebærer meget
mere fighter- vilje på en håndboldbane plus Ronni Boy
fantastiske evner som træner til at få det bedste ud
i den enkelte spiller.
Sidste sæson var jeres ynglinge i DM finalen og i år
er i så i DM slutspil - hvad er det som i kan i TFGF
- Først fremmest syntes jeg at jeg vil nævne vores
træner Ronni Boy, han har været med til at udvikle os
hver især med vores håndboldspil. Jeg føler at
vi i TFGF står stærkt sammen både junior, ynglinge
og senior. Vi bakker hinanden op og støtter hinanden i både
medgang og modgang.
Der
er noget med at flere af jeres spillere går på Blåkilde
Efterskole, hvem fra jeres hold går / har gået på
Blåkilde ?
- I år går vores venstrefløj Maja Madsen og bagspiller
Mathilde Neesgaard på Blåkilde. Sidste år gik
Nina Vassvik samt Charlotte Fink på Blåkilde.
Janne
du er ikke en af de allerhøjeste - har du egentlig altid
været bagspiller ?
- Ja, jeg har altid spillet bagspiller, selvom jeg ikke ligefrem
er den højeste på denne plads
Det var noget med du blev udtaget til landsholdet pga Stine Knudsen
blev skadet, kan du ikke selv forklare hvad der skete ?
- Jo det kan du tro. Det var en af de første dage i December
sidste år, jeg var lige kommet hjem fra træning klokken
var omkring 21.30 og Heine Eriksen ringede til mig
. Han spurgte om jeg havde lyst til at rejse med U17 til Rumænien
i og med Stine Knudsen var blevet skadet til en hal træning.
Dette kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til og fik hurtigt
fat i mine forældre og ringedederefter til Heine og sagde
at jeg meget gerne ville med :D - Han forklarede så at jeg
skulle tage med et tog til Høje Taastrup næste morgen
omkring 8.00.
Tarm
i Randers -Spilleren ved siden af Janne er Helena Løjborg
, Janne og Helena Løjborg har normalt et formidabelt
godt samarbejde, her skal der dog spilles op til Nina Vassvik
- foto Hans Carstens
Du
kommer så med på turen til Rumænien, hvordan var
det at debutere i rødt og hvidt
- Jeg syntes at det var en utrolig fedt at prøve. Jeg har
altid siden jeg var helt lille ønsket at prøve at
stå med hovedet højt til dannebrog og synge den danske
nationalsang. En fantastisk oplevelse!
Hvordan gik turen ellers -spillede du fx kun fløj da i
så kom af sted og hvordan gik kampene
- Turen gik rigtig godt, og det var nogle super søde piger
samt træner som var omkring mig. Ja, jeg spillede kun venstrefløj,
jeg spillede to kampe og jeg syntes selv min præstation var
god
(Janne
var med i kampen mod Polen og kampen mod værtsnationen Rumænien
og scorede i begge kampe 3 mål, det var godt nok, red)
Men får sådan en tur med landsholdet dig til at overveje
fløjen og snakker man med landstræneren og med Ronni
om sådan noget ??
- Efter denne tur havde jeg mange samtaler med Heine og Ronni omkring
om jeg skulle prøve en periode som fløjspiller på
plan og TD-samling. Dette fandt vi så i fællesskab frem
til var en god ide og jeg prøvede derfor i omkring 4 måneder
at være fløjspiller. Men for nogle uger siden blev
jeg så enig med mig selv om at det at være fløjspiller
ikke rigtig er noget for mig og at jeg derfor gerne ville spille
bagspiller. Jeg fik først nogle snakke med Ronni Boy omkring
mine overvejelser og tog derefter kontakt til Heine. Jeg er herefter
blevet ringet op af Heine som har udtaget mig til back/center den
2/3 maj til en team danmark samling.
Du har selv fået meget ros for din indstilling i den her
sæson, kan man sige, at du er blevet mere moden som håndboldspiller
i den her sæson, at du måske udover at du har har udviklet
dine individuelle evner også er blevet mere en holdspiller
?
- Ja, jeg syntes helt klart at jeg er blevet en mere moden håndboldspiller
i denne sæson og jeg er helt klart også blevet en større
holdspiller.
Hvor synes du selv du har udviklet dig i den her sæson
?
- Jeg syntes selv at jeg har udviklet mig med min selvdisciplin
og min viljestyrke og ikke mindst mit forsvarsspil.
Hvordan med styrke og bib-tal, det er jo ret let at måle
- er du gået meget frem der i forhold til for et år
siden ?
- Omkring mit styrketræning syntes jeg at jeg er gået
ekstremt meget frem det sidste års tid og mine bib'tals resultater
er også blevet bedre!
Er du typen, der bedst kan lide at træne det du er god
til, så du bliver endnu bedre, eller er du mere typen, der
træner de ting, du ikke er så god til ?
- Det syntes jeg klart kommer an på hvilken ting man snakker
om. Jeg syntes at jeg er blevet bedre i år til at træne
de ting som jeg ikke er så god til, for at udvikle mig på
flere punkter som håndboldspiller. Men ellers er jeg nok også
typen som træner de ting jeg er gode til så jeg bliver
endnu bedre.!
Mathilde
Neesgaard og Janne Frederiksen er de første fra Tarms
juniorhold i Next Generation, men de er til gengæld
nok ikke de sidste - foto Klaus Thøstesen
Vi plejer også at spørge om i foretrækker
at spille forsvar eller angreb ?
- Uha, ved det spørgsmål er jeg ikke i tvivl. Det er
klart angreb!!
I var med ved Norden Cup mellem Jul og nytår, kan du fortælle
lidt om, hvad det er for en turnering og hvordan det gik ?
- Norden cup er et stævne som blev holdt oppe i Göteborg
fra den 26 til 30. december sidste år. Stævnet gik op
til junior, så dette var det sidste år os 92'er kunne
være med :! - Det var en turnering hvor de bedste hold fra
Danmark, Island, Sverige, Norge og Finland mødtes. Som fortalt
tidligere vandt vi dette cup, og blev kåret til nordens bedste
hold. Dette var en kæmpe stor og uforglemmelig oplevelse !
I vandt også DM i strandhåndbold og det er ikke første
gang at tarm klarer sig godt i beach - er det noget i træner
specielt i og hvad synes du selv om at spille beach ?
- Nej vi træner overhovedet ikke specielt op til beach turnering.
Jeg tror at vi sidste år havde et par træninger hvor
vi øvede reglerne og lidt spil, ellers var det bare en turnering
vi gik til med hovedet højt : - Jeg syntes at beach er vildt
sjov, det at spille håndbold i sand er jo langt fra det samme
som det på en almindelig bane. Det er det som gør det
sjovt. Det at man bare kan smide sig i sandet, at man ikke kan drible
og ikke mindst at sand er så hårdt at løbe i.
Hvem kaster du med på klubholdet, hvis du har fast makker
?
- Nummer 8 - Mathilde Neesgaard :D !!!
Det sidste klub-spørgsmål - Kan TFGF vinde U 16
DM ?
- Det kan du tro vi kan! Jeg syntes at vi i år har det hold
der skal til. Vi har viljen, fighten og ikke mindst styrken til
at hive guldmedaljerne hjem! Men nu må vi se hvordan det går
den 25/26. Men jeg er hvert fald så klar som man overhovedet
kan blive
Og hvem tror du vinder sølv ??
- Nu ved jeg ikke specifik det helt store omkring holdene fra sjælland.
Men de spillere som jeg kender fra holdene syntes jeg er nogle meget
dygtige håndboldspillere og jeg ser meget frem til opgørende
mod dem. Alle kampe til dm bliver nogle svære kampe, jeg ved
ikke helt hvem jeg skal satse på vinder sølv i år.
Tør du så tippe en vinder af U18 DM ?
- Hmm. Jeg kunne godt forestille mig at det ville stå imellem
GOG eller Viborg.
Janne
sammen med keeper Stine Holm og Anne Nielsen - billedet er
fra Norden Cup, hvor Tarm i den rent danske finale besejrede
Sønderjyske Ungdom - Stine Holm stod i øvrigt
så godt i finalen at hun både blev kampens fighter
for Tarm og kom med på turneringens All Star hold
Janne
som håndboldspiller
Du
var ikke ret gammel før du begyndte at være kendt i
håndboldkredse, hvornår blev du selv bevidst om, at
du var rigtig god til håndbold ?
- Jeg tror jeg selv blev bevidst om det da andre trænere/hold
valgte at begynde og mandsopdække mig for nogle år siden,
og jeg derefter blev nødt til at kæmpe ekstra hårdt
for at komme til scoringer. Samt da jeg begyndte at få meget
ros af folk udefra og ikke mindst fra folk i klubben.
Vi
har det her standardspørgsmål - at man spørger
en træner om dine stærke sider, hvad tror du vedkommende
ville sige ?
-
Jeg tror han vil sige at det er min selvtillid, min vilje og
min selvdisciplin på banen og at jeg holder hovedet koldt
i pressede situationer
Og
hvor ville vedkommende sige, at du skulle forbedre dig ?
- Mit forsvarsspil.
Hvad med temperament - har du meget temperament med på
banen ?
- Ja, jeg syntes selv at jeg har et stort temperament. Hvis jeg
siger til mig selv at jeg godt kan, så kan jeg godt. Og hvis
jeg sætter mig noget i hovedet på banen så fuldføre
jeg det 100%. + Ronni Boy ved hvad der skal til for at få
det bedste frem i mig.
Og nu vi er ved trænere, kan du så sige en træner
eller to, du synes der har betydet særlig meget for dig
- Ronni Boy og Jan Olesen!!!
Du har allerede prøvet en masse som håndboldspiller,
hvad vil du sige er din hidtil fedeste oplevelse som håndboldspiller
?
- Min første hidtil største oplevelse jeg husker var
i 2002 hvor vi var til udendørs håndboldstævne
i Farsø. Vi vandt
og jeg var anfører så derfor fik jeg overrakt pokalen
overfor en masse masse mennesker!.Og så har en af de fedeste
oplevelser også klart været Norden cup'08, den oplevelse
kan ikke beskrives!
Generelt hvad er det så som gør håndbold til
en fantastisk sport ?
- Holdspillet og det sammenhold et hold får bygget op i løbet
af en sæson. Det at en kamp ikke er afgjort før sidste
fløjt lyder og at man skal fighte sig igennem alt.
Nu
snakkes der i interviewet en del om at Janne ikke er så
skrap i forsvaret, så vi syntes billedet her skulle
med for at vise at Janne KAN altså godt være en
rigtig mean motherfucker tough bitch i forsvaret - spørg
bare Randers HKs Maja Kjærlund, foto Hans Carstens
Har du nogle ritualer i forbindelse med håndbold ?
- Under hver opvarmning beder jeg fadervor.
Mange
i din alder tager et år på college i Viborg eller Oure
eller hvad det hedder, er det noget du nogensinde har overvejet
- Jeg havde sat mig lidt i hovedet for tre år siden at jeg
gerne ville have været på Viborg. Men efter mange snakke
med forældre og trænere fandt vi frem til at blive i
klubben ville være det mest rigtige for mig
Spiller du også i Tarm efter sommerferien
- Ja det kan du tro!
Janne vi har også den her faste med at vi beder jer udtage
et All Star hold af spillere som du selv har spillet sammen med
eller spillet mod gennem årene ?
- Venstre fløj = Fie Woller
- Venstre back = Signe Pedersen
- Center = Mathilde Neesgaard
- Højre back = Louise Burgaard
- Højre fløj = Anne Mette Pedersen
- Stregspiller = Helena Løjborg
og målmand = Stephanie Andersen
Nu er du stadigvæk kun juniorspiller, men har du overvejet
hvad du gerne vil som senior - altså om du vil blive i Tarm
eller hvad - det kommer vel også an på hvordan Tarm
ligger til den tid ?
- Ja, det kommer helt sikkert an på hvordan Tarm ligger og
hvilket træner'team der er til den tid. Men jeg syntes at
Tarm er en rigtig god klub, men det er svært spørgsmål
at svare på, kommer helt an på hvordan tingene ser ud
til den tid.
Har du et favorithold i Guldbager Ligaen
- Viborg.
Kan du sige lidt om dine mål og drømme som håndboldspiller
?
- At blive ved med at udvikle mig positivt som håndboldspiller
og at komme på A-landsholdet og vinde store mesterskaber.
Dette
billede er fra sommeren 08 i Bulgarien. Fra venstre: Ferieveninde
Nicoline, mig, min mors veninde Jeanett, hendes søn
Daniel - sådan skriver Janne selv om dette "udenfor
banen" billede
Janne
udenfor banen
Hvad
laver du til hverdag
- Jeg går på vgt (Vestjysk gymnasium Tarm) i Tarm. Ved
siden af skolen bruger jeg en masse tid på håndbolden,
men samtidig bliver der også tid til familien, bedsteveninden
Rose og ja alle mine venner : - Jeg har også et arbejde, hos
guldbageren, hvor jeg arbejder en gang hver anden uge.
Og med uddannelse har du gjort dig nogen tanker om hvad du gerne
vil
- Jeg kunne godt tænke mig at blive journalist som det står
til nu, men dette kan nu hurtig ændre sig.
hvad
laver du om 10 år
- Jeg spiller håndbold i ligaen og måske på udvalgte
hold, jeg håber på at have en kæreste og bo i
et hus/lejlighed tæt på min håndbold.
og hvad TROR du du laver om 20 år
- Der er jeg nok sagt tak for en god tid som håndboldspiller,
og måske er man gift til den tid, hvem ved : - Jeg håber
på at have to til tre børn og være en lykkelig
kvinde
Har du nogle fritidsinteresser ud over håndbolden
- Jeg går ikke til andet sport eller interesser end håndbold.
Jeg bruger tiden på mine venner og familie, same lektierne
i skolen skal jo også passes ;)
Vaner
- hvad er din største uvane
- Det er nok at jeg nogle gange spiser for meget slik :D !
kan
du karakterisere dig selv med nogle få ord
- Udadvendt, glad, fighter, viljestærk og fuld af positiv
energi.
klassikeren: hvis du var et dyr, hvilket ville du så være
- En gepard :D
hvad er din livret ?
- En engelsk bøf med kartofler og bearnaise sovs og toccila.
hvilken person (død eller levende ) ville du gerne møde
- Jeg ville gerne møde min farfar igen og så at møde
Michael Jackson :
Følger du med på europamester .dk ?
- JA, det kan du lige tro! - Jeg syntes europamester er en kanon
hjemmeside!
(he, he, tusind tak Janne,
)
hvor lang tid bruger du sådan i det hele taget på nettet
om dagen (cirka)
- Det kommer helt an på om jeg har lektier, og om jeg har
noget vigtigt som jeg skal foretage mig via nettet. Men jeg bruger
vel omkring 1 - 3 timer.
Du vinder en million i lotto, hvad skal pengene bruges til
- Så vil jeg dele med mine søskende samt familie og
tage alle mine nærmeste med på en rejse.
Og hvis du skulle give pengene til velgørenhed, hvem ville
du så betænke ?
- Kræftsyge mennesker
Og
en ret ny: hvad er det første du laver om morgenen ?
- Udskyder vækkeuret og går derefter op og tager tøj
på
Kan du sige en bog du synes var god at læse ?
- Anja Andersens selvbiografi og bogen "En
vinders dna"
Det
her er et scannet billede som er to år gammelt. Det
er min bror Bjørn, søster Ditte og mig :, fortæller
Janne
enten
eller
bøger
eller tegneserier
- Tegneserier
kaffe eller the
- The
coca cola eller pepsi
- Coca cola
dvd eller biografen
- dvd
lys eller mørk chokolade ?
- Lys
aktiv ferie eller daseferie
- Daseferie
cd eller mp 3
- Mp3
Gro Hammerseng eller Bojana Popovic
- Bojana
Popovic
Linda eller Allien Beat Club eller en helt 3.
- En
helt 3 hehe :
ynglings
Yndlingssanger
- /-sangerinde eller band
- Mange sangere indenfor popmusik :
yndlings tv program/serie
- Paradise hotel :D !
Yndlingsskuespiller
- Julia Roberts
Yndlingskomiker
- Rune Klan
Yndlingscitat
- "Det du ikke dør af, gør dig blot stærkere."
yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
- Burberry summer, hypnose og 5th avenue
Yndlingsmobilmærke
- Sony Ericsson
Janne
i TV Midt Vest - man kan se hele indslaget på linket HER
-
interviewet er slut, mange tak til Janne for nogle spændende
svar og til Ronni Boy for at hjælpe med at komme i forbindelse
med Janne, vi ser frem til at følge Jannes håndboldkarriere
fremover og ønsker hende og resten af det dygtige TFGF hold
held og lykke ved week-endens DM