Dame Ynglinge holdet (U18 Pigerne) i Sønderjyske Ungdom havde som afslutning på sæsonen 08/09 valgt at deltage i et stort stævne i Italien - Torneo citta della pace –Rovereto. For at få lidt mere ud af turen havde vi valgt at tage af sted nogle dage før og så holde lidt ferie i Italien. Turen var blevet planlagt i god tid, så alt skulle være tilrettelagt.

Vi tog hjemmefra tirsdag d.7.april om morgenen, i alt 11 spillere og 4 ledere samt 1 skadet spiller (Kristina Matzen). Vi havde lejet 2 minibusser i Tyskland med plads til 9 mand i hver bus – helt perfekt!

Første etape af turen gik til Rothenberg, ca 700 km. nede i Tyskland. Her skulle vi overnatte på et Hotel. Der blev joket en del på vej derned og humøret var helt i top. Efter overnatning på hotellet tog vi næste morgen af sted mod Milano. Her skulle vi overnatte på et nyt hotel. Vi kørte igennem Østrig og Schweiz og fik set noget skøn natur på vejen. Vi ankom til Milano sidste på eftermiddagen og blev indkvarteret på et fantastisk hotel. Byen blev set lidt an og der blev hygget lidt om aftenen.

Næste morgen kørte vi ind mod bymidten af Milano og det er altså noget af en oplevelse. Hvis man synes at danskere kører vanvittigt skulle man prøve at køre i centrum af Milano. Her gælder andre regler. Det gælder bare om at komme fremad her, man forstår godt hvorfor alle italienske biler har buler når man har kørt her. Men vi nåede frem til centrum og spillerne havde herefter ca. 5 timer til at shoppe i Milanos butikker samt Besøge Galleria Vittono Emanude 11 – et stort shoppingcenter! Vejret var skønt hele dagen, så pigerne nød dette. Om eftermiddagen kørte vi så mod Rovereto hvor stævnet skulle foregå.

Først på aftenen ankom vi her, hvor vi blev overrasket med at stævnet havde stillet en guide til rådighed for os. Elizabeth, som guiden hed, blev et evigt minde for holdet. Vi indkvarterede os herefter på skolen, hvor vi skulle bo de næste par dage. Maria Terps 18 års fødselsdag blev fejret af spillerne på behørig vis og torsdag var i det hele taget en rigtig festdag. Fredag morgen tog vi sammen med vores guide en tur til Gardasøen, hvor vi fik nogle timer til at gå, samt bevægede os lidt op i højderne. Om aftenen var der lederarrangement hvor hver klub fik overrakt forskellige flotte ting i forbindelse med deres præsentation.

Lørdag morgenen var det så blevet tid til åbningsceremonien. Jeg har endnu ikke været til et stævne hvor der blev gjort mere ud af åbningsceremonien end her. Alle holdene blev kørt op i bjergene hvor man så blev samlet ved et smukt samlested, med en fantastisk udsigt. Efter at de forskellige nationalmelodier var blevet sunget (I alt 16 forskellige nationer var repræsenteret), blev alle holdene kørt ned til et nyt sted, hvorfra man gik rundt i byen med et orkester forrest. Der blev hujet og sunget, hvorefter man kom ind på en markedsplads, hvor alle lande på skift blev præsenteret for alle tilskuerne. Et virkelig flot arrangement.

Så var det blevet tid til det som hele stævnet jo handlede om, nemlig kampene. Vi var kommet i pulje med et dansk hold, et hollandsk hold samt et dansk hold. Den første kamp var mod det tyske hold. Et tysk hold som bestemt så spændende ud og som dækkede utroligt offensivt. Da spilletiden i alle kampe kun var 20 minutter uden pause, var der altså ikke rigtigt råd til en dårlig start. Og samtidigt var det totalt forbudt at spille med harpiks ved stævnet. Det er altså svært som dansk hold at skulle vænne sig til dette. Og slutteligt så vi med spændthed frem til at se hvad for nogle mystiske kendelser de hollandske dommere ville præstere. TSV Herrshing fra Tyskland lagde bedste fra land og kom foran med 3-1. Vi gik væk fra vores 5-1 forsvar og tilbage i 6-0.
Det fandt vi ud af er en klogelig taktik uden harpiks, da det er begrænset hvor mange spillere der kan skyde fra distancen uden harpiks.
Vi fik løst deres offensive forsvar og kunne ligeså stille bringe os foran. Især Rikke Petersen spillede en flot kamp og havde med sine 6 mål en stor andel i vores flotte sejr på 12-6. Spillerne havde spillet med en utrolig flot disciplin idet vi inden kampen havde snakket meget om at vi ikke skulle skyde fra distancen. Det løste de flot og gjorde præcis som man skal gøre når man spiller uden harpiks.

Næste kamp var mod Galten fra Danmark. Det endte med en sikker sejr på 8-2, uden at spillet for alvor havde været godt. Men vi fik hvad vi kom efter. Næstsidste kamp var mod ww van Rooijen fra Holland. Et virkelig løbestærkt hold som er vant til at spille uden harpiks. Men vores forsvar stod endnu engang som det skulle og Martina i målet blev bedre og bedre for os i løbet af turneringen. Vi fik fordelt målscorerne ud mellem alle spillere og vandt endnu en sikker sejr på 11-4. Som sagt gælder det bare om at stå ordentlig i forsvaret og så løbe kontra. Lidt kedeligt – men effektivt! ;) Sidste kamp kl.22.00 lørdag aften var mod Galten endnu engang. Programmet var strukket sådan sammen at nr.1 skulle møde nr.4 fra samme pulje og nr.2 skulle møde nr.3 fra samme pulje igen. Vi fik prøvet nogle sjove ting af og det lykkedes bl.a. Louise Krøyer at score fra stregen af. Det endte med en sikker sejr på 12-2. Dagen var slut og vi var klar til semifinalen som skulle spilles næste dag.

I den ene semifinale skulle det italienske mesterhold GS Mezzocorona møde TSV Herrshing, mens vi i den anden semifinale skulle møde det danske hold Grenå. Vi startede meget nervøst op og var efter 5 minutters spil bagud. Ingen tvivl om at vi spiller for spiller var et klart bedre hold, men uden harpiks er forskellen mindre. Men ligeså stille fik vi meldt os ind i kampen og kunne til sidst trække afgørende fra Grenå, så det hele endte med en sikker sejr på 11-5! Vi så dermed frem til finalen, hvor vi regnede med at skulle møde det italienske mesterhold. Men de kunne ikke løse tyskernes offensive forsvar i semifinalen og tabte derfor med 1 mål. Vi skulle altså møde det tyske hold TSV Herrshing i finalen. De havde haft held med deres offensive forsvar i alle de andre kampe de havde spillet under stævnet og havde vundet alle deres kampe. De andre nationer var simpelthen ikke stærke nok i mand til mand dueller og havde derfor intet modtræk overfor det offensive forsvar.

Vi glædede os til finalen og vidste at hvis vi leverede en fuldt ud koncentreret indsats, så ville vi have gode muligheder for at vinde stævnet. Der var godt med opbakning til os i arenaen hvor finalen skulle spilles. Man kunne mærke på publikum at det var en kamp mellem Tyskland og Danmark. En stor tak til de andre danske klubber som bakkede os så flot op i finalen. Det var et topmotiveret Dame Ynglinge hold vi sendte på banen i og med at flere af spillerne vidste at dette var deres sidste kamp sammen. Det var denne kamp de ville blive husket for. Da dommerne 20 minutter senere fløjtede kampen af stod der 14-5 på tavlen – sikke en fantastisk afslutning på sæsonen! Tyskerne startede ellers ultra offensivt og dækkede op langt over midten. Men dette løste vi flot og alle spillere gav alt hvad de havde i sig i denne her fantastiske kulisse. Det var vores stævne det her og derfor var det utroligt dejligt at slutte af på denne her måde. Topscorer i finalen blev Maria Terp med 3 mål. 1.pladsen udløste en virkelig stor pokal som tegn på at Sønderjyske Ungdom er vinder af Torneo citta della pace 2009!!

Dette var vores sidste kampe sammen og dermed er det altså farvel til Martina Petersen, Signe Brodal, Louise Krøyer og Julie Høi-Nielsen. Martina, Signe og Louise vil man fremover kunne møde i SønderjyskE regi, da de nu bliver rykket op i seniortruppen og vil være med omkring liga holdet og 2.divisions truppen. Hvorimod Julie Høi-Nielsen indstiller sin karrierer da hun fremover skal studere på Sjælland.

Et stort farvel til disse 4 spillere som vi vil savne i Dame Ynglinge afdelingen i Sønderjyske Ungdom. Resten af spillerne vil I forhåbentligt kunne møde i den kommende sæson i Sønderjyske Ungdom.

Mvh

Kasper Poulsen

her er det så Louise Krøyer og Rikke Petersen

og her Rikke sammen med korsbåndsskadede Kristina Matzen

og til sidst et kort video, meget kort

- Mange tak til Kasper for et nyt spændende indlæg om livet som håndboldspiller (og træner) i det Sønderjyske - egentlig er det vel ikke så forskelligt fra håndboldlivet så mange andre steder i Danmark, men Kasper er bare god til at fortælle om det. Man er i al fald ikke i tvivl om at spillerne på Sønderjyske Ungdoms ynglingehold har haft en uforglemmelig påske