Next Generation
– nu som voksen, 4 - ”Vinter”
af
Rasmus vG Schack
Historien,
der gentager sig selv?
For
dem der har fuldt med i denne serie om morgendagens stjerner,
kommer det ikke som en overraskelse at der i øjeblikket
er ved at ske en meget interessant holdningsændring i dansk
kvindehåndbold... at der skal være plads til udviklingen
af de danske talenter i klubberne og at de skal have spilletid.
Derfor er vi i denne sæson og de kommende år igang
med et markant generationsskifte i dansk kvindehåndbold,
hvilket ikke mindst bliver synligt på det danske landshold,
der allerede så småt er begyndt at give next
generation tilliden.
For
de lidt ældre tilhængere af kvindelandsholdet, der
oplevede begyndelsen af den første storhedstid tilbage
i 1993, vil ovennævnte udvikling forekomme meget bekendt
og dette med god grund. Der kan nemlig drages mange paralleller
mellem dengang og nu.
Som
det netop afsluttede suveræne 88/89-ungdomslandshold, så
var der tilbage i 1987 også et fremragende undgomslandshold
med spillere som Susanne Munk Lauritsen, Janne Kolling, Connie
Hamann, Gitte Madsen og Anja Andersen. Datidens ungdomshold blev
trænet af den unge talentfulde Ulrik Wilbek og med ham på
bænken fik det nye kuld UVM sølv på hjemmebane
i 1987. Hele 14 spillere fra dette ungdomslandshold kom siden
hen på A-landsholdet og var med til at sikre Danmark den
første guldalder.
4
år senere i 1991 førte Wilbek endnu et ungdomslandshold
til UVM og her blev det til en flot bronze-medalje. Dette ungdomslandshold
bestod af spillere som Anne-Dorthe Tanderup, Rikke Solberg, Heidi
Astrup, Anette Hoffmann og Anja Byrial-Hansen. I bronzekampen
mødte holdet Sverige, der blev besejret overbevisende med
en meget ung playmaker i Camilla Andersen som kampens store stjerne.
Disse
to ungdomslandshold skabte tilsammen grundstenen på et af
de bedste landshold nogensinde. Det skete da Ulrik Wilbek i 1991
overtog A-landsholdet efter Ole Eliasen, for herefter at indføre
et større generationsskifte ved at skifte truppen ud med
sine egne talenter.
 |
| To succesfulde ungdomslandshold
fra hhv. 1987 og 1991 skabte en dansk guldalder. |
Som
parallel til 1987, så vandt 88/89-ungdomslandsholdet sølv
ved UVM 2008 efter et imponerende triumftog over 4 år, fra
Tyrkiet til Canada. På dette hold havde spillere som Sandra
Toft, Louise Lyksborg, Kristina Kristiansen, Lærke Møller,
Line Jørgensen, Camilla Dalby, Mie Augustesen og Susan Thorsgaard
været blandt de dominerende profiler på Heine Eriksen
succesfulde generation.
For
at fortsætte sammenligningerne med fortiden (1991), så
har det næste ungdomslandshold i rækken netop vundet
bronze-medaljer ved YVM 2008. På dette hold var profilerne
bl.a. Anna Sophie Okkels, Mie Rej Bidstrup, Søs Søby,
Mie Møldrup, Maria Fisker og Sarah Iversen, som under træner
Kristian Kristensen vandt en flot og meget sikker sejr over Europamestrene
fra Frankrig i bronzekampen. I bronzekampen var det en meget ung
playmaker i Lotte Grigel, der fuldstændig styrede begivenhederne
med 9 flotte mål.
Heine
Eriksen er nu igang med, at føre endnu en lovende håndboldgeneration
frem til flotte resultater. Dette nye 92/93-ungdomslandshold er
spækket med store talenter og derfor blevet spået
stor succes. Når Heine slutter cirklen og 92-93-holdet lukker
ned i sommeren 2012, så virker det oplagt at Heine Eriksen
overtager A-landsholdet fra Jan Pytlick. Herefter vil Heine kunne
gennemføre det endelige generationsskifte på landsholdet
og han vil dermed stå med en trup af spillere, som han selv
har udlært/trænet på ungdomslandsholdene. Landsholdet
vil blive bygget op omkring de bedste af spillerne født
fra 1987 til 1993. Måske bliver Heine Eriksen endda A-landsholdstræner
før 2012, det vil helt sikkert fremskynde et meget tiltrængt
generationsskifte.
 |
| De to nye ungdomslandshold
har skabt endnu større resultater end Anja Andersens og Camilla
Andersens ungdomsgenerationer. |
|

|
For
at fortsætte med parallellerne mellem dengang og nu, så
var det danske kvindelandshold i 1980erne inde i krise,
som den i højt grad også er nede i en bøljedal
i disse år, hvor det toppede med den skrækkelige
missede VM- og OL-kvalifikation i 2007 mod Ukraine.
I
1980erne spillede kvindelandsholdet andenviolin i dansk
håndbold efter herrene, således var kvinderne helt
udenfor det gode selskab og deltog kun ved B-VM i 1985. Landstræneren
hed dengang Ole Eliasen (i perioden 1985-1991) og han sad i et
meget usikkert sæde, da DHF gik med seriøse planer
om at nedlægge kvindelandsholdet grundet dårlig økonomi
og udeblivende resultater. Heldigvis gik det ikke så slemt,
da det i sidste øjeblik lykkedes at finde en hovedsponsor
til landsholdet. I 1986 blev en ung Ulrik Wilbek ansat som assistenttræner
og træner for ungdomslandsholdet. Med en ny sponsor og Ulrik
Wilbek i spidsen for en stor talentmasse, gik det pludselig stærkt.
Efter
de tidligere nævnte gode resultater ved UVM 1987 og UVM
1991, så begyndte de unge talentfulde spillere så
småt, at blive indlemmet i truppen på A-landsholdet.
Ved VM 1990 havde Ole Eliasen således givet plads til en
håndfuld af de talentfulde spillere, der havde været
med i 1987 og som lige havde rundet 20 år. Landsholdet var
dog stadig bygget op omkring Eliasens gamle garde af spillere
og selvom det hverken blev til den store succes eller hæder,
så var Danmark nu tilbage i det gode selskab og generationsskiftet
var kommet igang. Danmark blev nr. 10 ud af 16 deltagere ved VM
og kvalificerede sig dermed på yderste mandat til den næste
VM-slutrunde(dengang blev der ikke spillet EM-slutrunder), der
skulle spilles i Norge i 1993.
Ole
Eliasen trådte efter 10. pladsen tilbage som landstræner
og overlod pladsen til Ulrik Wilbek i 1991. Med den succesfulde
tidligere ungdomslandstræner i sædet for A-landsholdet,
så blev generationsskiftet fuldendt og således havde
truppen til VM 1993 ingen af Ole Eliasens ældre spillere
tilbage i truppen. Truppen bestod nu af de bedste spillere fra
de to succesfulde ungdomslandshold. Det var spillere som Ulrik
havde trænet gennem længere tid, spillere som Wilbek
havde stor tiltro og kendtskab til: Susanne Munk Lauritsen (26
år), Lene Rantala (25), Gitte Sunesen (21), Anette Hoffmann
(22), Marianne Florman (29), Anja Andersen (24), Vivi Kjærsgaard
(25), Anne-Dorthe Tanderup (21), Rikke Solberg (22), Camilla Andersen
(20), Connie Hamann (24), Gitte Madsen (24), Tina Bøttzau
(22), Janne Kolling (25), Anja Byrial-Hansen (20) og Lise-Lotte
Lauridsen (24) et aldersgennemsnit på 23,38 år.
 |
| Den første guldalder
varede i hele 10 år(1994-2004). Grunden til at guldalderen
varede i hele 10 år, skyldes en
succesfuld glidende udskiftning i truppen med nye unge
talenter, bl.a. fra et succesfuldt undgomslandshold, der vandt
UVM i 1997. Siden da svigtede ungdomslandsholdene resultatmæssigt
i en lang periode og det har kunnet ses på A-landsholdets
resultater i 2004-2008. |
Det
nuværende kvindelandshold har været inde i en krise,
der til en mild grad ligner krisen tilbage i 1980erne. Den
nuværende krise startede efter EM-sølvet i 2004 og
toppede med 11. pladsen ved EM2006 og den missede VM- og OL-kvalifikation
i 2007 mod Ukraine. Dermed var 2007 første gang i 14 år,
hvor Danmark ikke deltog ved en slutrunde og igen var helt udenfor
det gode selskab. Krisen var enorm med faldende medieinteresse og
sponsorindtægter, hvilket kunne mærkes i budgettet hos
DHF. Der blev hurtigt snakket om tvunget lønnedgang på
kvindelandsholdet og hvem ved, hvor slemt det var blevet gået,
hvis ikke Danmark havde sikret sig en spinkel nervepirrende sejr
over Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Dermed blev krisen ikke forværret
yderligere og DHF kunne ånde lettet indtil videre.
Som
tilbage i 80erne, er det i dag højt grad en ny succesfuld
generation af spillere, der er med til at hive Danmark tilbage
i det gode selskab. Således var det den blot 17 årige
Line Jørgensen, der var den store profil og topscorer i
EM-kvalifikationen. Hun varsler dermed et kommende generationsskifte
på A-landsholdet, der vil være så markant, at
det tåler sammenligning med det Wilbek indførte i
årene 1991-1993. Det bliver et generationsskifte, der indenfor
kort tid vil bringe Danmark tilbage på toppen af håndboldtronen.
Jan Pytlick
er, ligesom Ole Eliasen i sin tid, så småt begyndt
at give en håndfuld af de unge talenter debut på landsholdet.
Således var 4 talentfulde spillere i alderen 17-20 år
blevet indlemmet i truppen til EM i Makedonien, men holdet var
i høj grad stadig bygget op omkring Pytlicks gamle garde
af spillere. Det er en flok ældre spillere, der i perioden
2004-2008 ikke har prøvet, at opnå større
succes. Vinderkulturen er dermed ikke åbenlys blandt Pytlicks
favoritter, der ofte er plaget af småskader og dermed må
sidde flere træningspas over.
Ole
Eliasens gamle garde fik ved VM i 1990 en 10. plads. Jan Pytlicks
gamle garde fik ved EM i 2008 en 11. plads... det lignede i høj
grad en en dårlig genudsendelse. Forhåbentlig bliver
efterspillet i de kommende år også en genudsendelse,
da det dermed bliver guld, glimmer og smilende håndboldpiger.
Hvor
Ole Eliasen stoppede som landstræner efter 10. pladsen og
overlod sædet til Wilbek, ser det ud til at Pytlick fortsætter
som træner for landsholdet indtil videre. Dermed bliver
Heine Eriksens tid som landstræner udskudt på ubestemt
tid og det kan betyde, at Danmarks næste stofhedstid også
bliver udskudt.
For
at en træner kan give en ung talentfuld spiller tillid,
så er det nødvendigt at træneren har kendskab
og tiltro til spillerens evner. Derfor er det meget sandsynligt,
at vi først kan forvente generationsskiftet endeligt gennemført,
når ungdomslandstræner Heine Eriksen ligesom Ulrik
Wilbek i sin tid, tager over efter landstræneren. Til den
tid vil kvindelandsholdet næppe have nogle af Pytlicks ældre
spillere i truppen, da spillestilen vil ændres fra en fysisk
betonet defensiv, til flot offensivt angrebsorienteret jubelhåndbold.
Når
Danmark igen står på øverste trin på
sejrsskamlen, så vil en cyklus være komplet og historien
have gentaget sig selv.
 |
|
 |
|
Et kig ind i fremtiden?
A-landsholdet på toppen igen om få år?
Et glidende generationsskifte
er en god ting,såfremt det sker på et hold der har succes,
hvor de etablerede spillere kan hjælpe de unge med op på
niveauet. Hvis det glidende generationsskifte sker på et
hold der har fiasko, hvor det bliver de unges opgave at
få gang i de etablerede spillere, så risikerer man en negativ
effekt... at trække de unge spillere med ned i holdets fiasko.
I sådan en situation er det bedre at gennemføre et komplet
generationsskifte så man bevarer den kollektive gejst, vindermentalitet
og succesfornemmelse, som de unge har fra tiden på ungdomslandsholdene.
|
1993
ændrede håndbolden sig... den hidtil dominerende stil
fra den fysiske præget sovjetiske håndbold, havde siddet
på tronen i mange år. Dette lige indtil den nye hurtige
tekniske og elegante danske stil overtog magten.
I
de kommende år vil vi forhåbentlig se den samme udvikling.
Fra den idag meget fysisk præget og forsvarsorienteret norske
dominans, så har Danmark en masse talenter med fart i røven
med teknik i højsædet, der virkelig vil kunne sætte
tempo på det danske kvindelandshold og skabe noget flot
effektiv offensiv angrebshåndbold. Dette kræver dog
også en træner, der vil lægge lidt vægt
på angrebsspillet og ikke altid snakke forsvar.
Til
sidst... en af de unge i 1987, en hvis Anja Andersen, kaldte datidens
landshold under Ole Eliasen for strikkeholdet, som
kendetegnende for spillernes indstilling til håndbolden.
De nye unge anno 2008, der var på holdet under EM i Makedonien,
vil måske om nogle år kalde Pytlicks udvalgte gamle
garde for lazarattet. Således sad de gamle spillere
på skift over ved træningspasene op til EM-premieren,
og efter Danmarks første kamp mod Frankrig, kunne hele
6 af de gamle spillere igen ikke deltage i træningen. Sådan
fortsatte det gennem hele slutrunden. Hvis Danmark skal have et
nyt guldhold, så skal truppen bestå af spillere i
god form, der kan deltage ved alle træningspas.
 |
| OL
guldvinderne fra 2004 - med 1 x Andersen, Kristine A. i bageste
række mellem Rikke Schmidt og Line - foto IHF |
Vidste
du?
At
Danmark aldrig har vundet guld uden at der var en frøken Andersen
i truppen. Således har der enten været spillere med fornavnet
Anja, Camilla, Kristine eller Ditte med i truppen ved Danmarks
hidtidige 7 triumfer. Faktisk var de tre førstnævnte spillere
med i truppen til 2 af triumferne, nemlig OL-og EM-guldet i 1996.
Set i det lys, så kan det kun gå for langsomt med at give landsholdsdebut
til Randers HKs meget talentfulde højre fløj: Gitte Andersen.
Vi savner en ny Andersen på det nye landshold, så kommer triumferne
helt af sig selv... næsten.
Til
sidst lidt statistik:
|
Spanien
|
26,5
år
|
|
Norge
|
26,4
år
|
|
Serbien
|
26,3
år
|
|
Rumænien
|
26,1
år
|
|
Portugal
|
25,9
år
|
|
Tyskland
|
25,6
år
|
|
Danmark
|
25,4 år
|
|
Sverige
|
25,1
år
|
|
Makedonien
|
25
år
|
|
Kroatien
|
24,7
år
|
|
Hviderusland
|
24,6
år
|
|
Ukraine
|
24,3
år
|
|
Ungarn
|
24,1
år
|
|
Rusland
|
23,
6 år
|
|
Frankrig
|
22,
8 år
|
|
Østrig
|
20,9
år
|
|
EM-spillernes aldersgennemsnit
(Lotte Grigel træk tilmed de danske aldersgennemsnit ned,
men hun sad på tribunen)
|
|
Portugal
|
100,3
|
|
Tyskland
|
98,9
|
|
Norge
|
90,4
|
|
Danmark
|
66,4
|
|
Sverige
|
65,
8
|
|
Kroatien
|
58,7
|
|
Ungarn
|
58,2
|
|
Rumænien
|
56,1
|
|
Rusland
|
52,5
|
|
Spanien
|
46,9
|
|
Frankrig
|
46,6
|
|
Serbien
|
41,6
|
|
Østrig
|
40,9
|
|
Ukraine
|
35,3
|
|
Makedonien
|
24,6
|
|
Hviderusland
|
17,6
|
|
Antal kampe for landsholdet
(Erfaring er ikke lig kvalitet – i så fald skulle Danmark
have semifinalen – dem tog Rusland og Spanien)
|
Rasmus
vG Schack
 |
| øverst
88-89 holdet med Rumænien, foto udlånt af Line
Jørgensen - nedenunder 90-91 holdet med Frankrig, fotoNiels
Vester |
 |