 |
|
Next Generation - nu som voksen, indlæg 4
Next Generation
– nu som voksen, 4 Historien, der gentager sig selv? For dem der har fuldt med i denne serie om morgendagens stjerner, kommer det ikke som en overraskelse at der i øjeblikket er ved at ske en meget interessant holdningsændring i dansk kvindehåndbold... at der skal være plads til udviklingen af de danske talenter i klubberne og at de skal have spilletid. Derfor er vi i denne sæson og de kommende år igang med et markant generationsskifte i dansk kvindehåndbold, hvilket ikke mindst bliver synligt på det danske landshold, der allerede så småt er begyndt at give ”next generation” tilliden. For de lidt ældre tilhængere af kvindelandsholdet, der oplevede begyndelsen af den første storhedstid tilbage i 1993, vil ovennævnte udvikling forekomme meget bekendt og dette med god grund. Der kan nemlig drages mange paralleller mellem dengang og nu. Som det netop afsluttede suveræne 88/89-ungdomslandshold, så var der tilbage i 1987 også et fremragende undgomslandshold med spillere som Susanne Munk Lauritsen, Janne Kolling, Connie Hamann, Gitte Madsen og Anja Andersen. Datidens ungdomshold blev trænet af den unge talentfulde Ulrik Wilbek og med ham på bænken fik det nye kuld UVM sølv på hjemmebane i 1987. Hele 14 spillere fra dette ungdomslandshold kom siden hen på A-landsholdet og var med til at sikre Danmark den første guldalder. 4 år senere i 1991 førte Wilbek endnu et ungdomslandshold til UVM og her blev det til en flot bronze-medalje. Dette ungdomslandshold bestod af spillere som Anne-Dorthe Tanderup, Rikke Solberg, Heidi Astrup, Anette Hoffmann og Anja Byrial-Hansen. I bronzekampen mødte holdet Sverige, der blev besejret overbevisende med en meget ung playmaker i Camilla Andersen som kampens store stjerne. Disse
to ungdomslandshold skabte tilsammen grundstenen på et af
de bedste landshold nogensinde. Det skete da Ulrik Wilbek i 1991
overtog A-landsholdet efter Ole Eliasen, for herefter at indføre
et større generationsskifte ved at skifte truppen ud med
sine egne talenter.
Som parallel til 1987, så vandt 88/89-ungdomslandsholdet sølv ved UVM 2008 efter et imponerende triumftog over 4 år, fra Tyrkiet til Canada. På dette hold havde spillere som Sandra Toft, Louise Lyksborg, Kristina Kristiansen, Lærke Møller, Line Jørgensen, Camilla Dalby, Mie Augustesen og Susan Thorsgaard været blandt de dominerende profiler på Heine Eriksen succesfulde generation. For at fortsætte sammenligningerne med fortiden (1991), så har det næste ungdomslandshold i rækken netop vundet bronze-medaljer ved YVM 2008. På dette hold var profilerne bl.a. Anna Sophie Okkels, Mie Rej Bidstrup, Søs Søby, Mie Møldrup, Maria Fisker og Sarah Iversen, som under træner Kristian Kristensen vandt en flot og meget sikker sejr over Europamestrene fra Frankrig i bronzekampen. I bronzekampen var det en meget ung playmaker i Lotte Grigel, der fuldstændig styrede begivenhederne med 9 flotte mål. Heine Eriksen er nu igang med, at føre endnu en lovende håndboldgeneration frem til flotte resultater. Dette nye 92/93-ungdomslandshold er spækket med store talenter og derfor blevet spået stor succes. Når Heine slutter cirklen og 92-93-holdet lukker ned i sommeren 2012, så virker det oplagt at Heine Eriksen overtager A-landsholdet fra Jan Pytlick. Herefter vil Heine kunne gennemføre det endelige generationsskifte på landsholdet og han vil dermed stå med en trup af spillere, som han selv har udlært/trænet på ungdomslandsholdene. Landsholdet vil blive bygget op omkring de bedste af spillerne født fra 1987 til 1993. Måske bliver Heine Eriksen endda A-landsholdstræner før 2012, det vil helt sikkert fremskynde et meget tiltrængt generationsskifte.
I 1980’erne spillede kvindelandsholdet andenviolin i dansk håndbold efter herrene, således var kvinderne helt udenfor det gode selskab og deltog kun ved B-VM i 1985. Landstræneren hed dengang Ole Eliasen (i perioden 1985-1991) og han sad i et meget usikkert sæde, da DHF gik med seriøse planer om at nedlægge kvindelandsholdet grundet dårlig økonomi og udeblivende resultater. Heldigvis gik det ikke så slemt, da det i sidste øjeblik lykkedes at finde en hovedsponsor til landsholdet. I 1986 blev en ung Ulrik Wilbek ansat som assistenttræner og træner for ungdomslandsholdet. Med en ny sponsor og Ulrik Wilbek i spidsen for en stor talentmasse, gik det pludselig stærkt. Efter de tidligere nævnte gode resultater ved UVM 1987 og UVM 1991, så begyndte de unge talentfulde spillere så småt, at blive indlemmet i truppen på A-landsholdet. Ved VM 1990 havde Ole Eliasen således givet plads til en håndfuld af de talentfulde spillere, der havde været med i 1987 og som lige havde rundet 20 år. Landsholdet var dog stadig bygget op omkring Eliasens gamle garde af spillere og selvom det hverken blev til den store succes eller hæder, så var Danmark nu tilbage i det gode selskab og generationsskiftet var kommet igang. Danmark blev nr. 10 ud af 16 deltagere ved VM og kvalificerede sig dermed på yderste mandat til den næste VM-slutrunde(dengang blev der ikke spillet EM-slutrunder), der skulle spilles i Norge i 1993. Ole Eliasen trådte efter 10. pladsen tilbage som landstræner og overlod pladsen til Ulrik Wilbek i 1991. Med den succesfulde tidligere ungdomslandstræner i sædet for A-landsholdet, så blev generationsskiftet fuldendt og således havde truppen til VM 1993 ingen af Ole Eliasens ældre spillere tilbage i truppen. Truppen bestod nu af de bedste spillere fra de to succesfulde ungdomslandshold. Det var spillere som Ulrik havde trænet gennem længere tid, spillere som Wilbek havde stor tiltro og kendtskab til: Susanne Munk Lauritsen (26 år), Lene Rantala (25), Gitte Sunesen (21), Anette Hoffmann (22), Marianne Florman (29), Anja Andersen (24), Vivi Kjærsgaard (25), Anne-Dorthe Tanderup (21), Rikke Solberg (22), Camilla Andersen (20), Connie Hamann (24), Gitte Madsen (24), Tina Bøttzau (22), Janne Kolling (25), Anja Byrial-Hansen (20) og Lise-Lotte Lauridsen (24) – et aldersgennemsnit på 23,38 år.
Det nuværende kvindelandshold har været inde i en krise, der til en mild grad ligner krisen tilbage i 1980’erne. Den nuværende krise startede efter EM-sølvet i 2004 og toppede med 11. pladsen ved EM2006 og den missede VM- og OL-kvalifikation i 2007 mod Ukraine. Dermed var 2007 første gang i 14 år, hvor Danmark ikke deltog ved en slutrunde og igen var helt udenfor det gode selskab. Krisen var enorm med faldende medieinteresse og sponsorindtægter, hvilket kunne mærkes i budgettet hos DHF. Der blev hurtigt snakket om tvunget lønnedgang på kvindelandsholdet og hvem ved, hvor slemt det var blevet gået, hvis ikke Danmark havde sikret sig en spinkel nervepirrende sejr over Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Dermed blev krisen ikke forværret yderligere og DHF kunne ånde lettet indtil videre. Som tilbage i 80’erne, er det i dag højt grad en ny succesfuld generation af spillere, der er med til at hive Danmark tilbage i det gode selskab. Således var det den blot 17 årige Line Jørgensen, der var den store profil og topscorer i EM-kvalifikationen. Hun varsler dermed et kommende generationsskifte på A-landsholdet, der vil være så markant, at det tåler sammenligning med det Wilbek indførte i årene 1991-1993. Det bliver et generationsskifte, der indenfor kort tid vil bringe Danmark tilbage på toppen af håndboldtronen. Jan Pytlick er, ligesom Ole Eliasen i sin tid, så småt begyndt at give en håndfuld af de unge talenter debut på landsholdet. Således var 4 talentfulde spillere i alderen 17-20 år blevet indlemmet i truppen til EM i Makedonien, men holdet var i høj grad stadig bygget op omkring Pytlicks gamle garde af spillere. Det er en flok ældre spillere, der i perioden 2004-2008 ikke har prøvet, at opnå større succes. Vinderkulturen er dermed ikke åbenlys blandt Pytlicks favoritter, der ofte er plaget af småskader og dermed må sidde flere træningspas over. Ole Eliasens gamle garde fik ved VM i 1990 en 10. plads. Jan Pytlicks gamle garde fik ved EM i 2008 en 11. plads... det lignede i høj grad en en dårlig genudsendelse. Forhåbentlig bliver efterspillet i de kommende år også en genudsendelse, da det dermed bliver guld, glimmer og smilende håndboldpiger. Hvor Ole Eliasen stoppede som landstræner efter 10. pladsen og overlod sædet til Wilbek, ser det ud til at Pytlick fortsætter som træner for landsholdet indtil videre. Dermed bliver Heine Eriksens tid som landstræner udskudt på ubestemt tid og det kan betyde, at Danmarks næste stofhedstid også bliver udskudt. For at en træner kan give en ung talentfuld spiller tillid, så er det nødvendigt at træneren har kendskab og tiltro til spillerens evner. Derfor er det meget sandsynligt, at vi først kan forvente generationsskiftet endeligt gennemført, når ungdomslandstræner Heine Eriksen ligesom Ulrik Wilbek i sin tid, tager over efter landstræneren. Til den tid vil kvindelandsholdet næppe have nogle af Pytlicks ældre spillere i truppen, da spillestilen vil ændres fra en fysisk betonet defensiv, til flot offensivt angrebsorienteret jubelhåndbold. Når Danmark igen står på øverste trin på sejrsskamlen, så vil en cyklus være komplet og historien have gentaget sig selv.
1993 ændrede håndbolden sig... den hidtil dominerende stil fra den fysiske præget sovjetiske håndbold, havde siddet på tronen i mange år. Dette lige indtil den nye hurtige tekniske og elegante danske stil overtog magten. I de kommende år vil vi forhåbentlig se den samme udvikling. Fra den idag meget fysisk præget og forsvarsorienteret norske dominans, så har Danmark en masse talenter med fart i røven med teknik i højsædet, der virkelig vil kunne sætte tempo på det danske kvindelandshold og skabe noget flot effektiv offensiv angrebshåndbold. Dette kræver dog også en træner, der vil lægge lidt vægt på angrebsspillet og ikke altid snakke forsvar. Til sidst... en af de unge i 1987, en hvis Anja Andersen, kaldte datidens landshold under Ole Eliasen for ”strikkeholdet”, som kendetegnende for spillernes indstilling til håndbolden. De nye unge anno 2008, der var på holdet under EM i Makedonien, vil måske om nogle år kalde Pytlicks udvalgte gamle garde for ”lazarattet”. Således sad de gamle spillere på skift over ved træningspas’ene op til EM-premieren, og efter Danmarks første kamp mod Frankrig, kunne hele 6 af de gamle spillere igen ikke deltage i træningen. Sådan fortsatte det gennem hele slutrunden. Hvis Danmark skal have et nyt guldhold, så skal truppen bestå af spillere i god form, der kan deltage ved alle træningspas.
Vidste
du? At
Danmark aldrig har vundet guld uden at der var en frøken Andersen
i truppen. Således har der enten været spillere med fornavnet
Anja, Camilla, Kristine eller Ditte med i truppen ved Danmarks
hidtidige 7 triumfer. Faktisk var de tre førstnævnte spillere
med i truppen til 2 af triumferne, nemlig OL-og EM-guldet i 1996.
Set i det lys, så kan det kun gå for langsomt med at give landsholdsdebut
til Randers HKs meget talentfulde højre fløj: Gitte Andersen.
Vi savner en ny Andersen på det nye landshold, så kommer triumferne
helt af sig selv... næsten.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
