Randers
HKs korsbåndsskadede U landsholdskeeper Stephanie Andersen
var tidligere i december en tur i Singapore, hvor det første
verdensomspændende ungdoms OL løber af stabelen i
2010. Stephanie har skrevet en rejsedagbog som vi har fået
lov at bringe på europamester.dk
 |
Stephanie
Andersen - Steph har siddet ude med en korsbåndsskade
siden Handelsskole DM sidste forår, så turen til
Singapore var et flot klap på skulderen fra Heine og
DHFs side.
Stephanie var lige blevet ramt af en fiber, som skød
hendes comeback yderligere en måned ud i fremtiden,
da invitationen fra Singapore dukkede op, så det var
et klap på skulderen, der kom på det helt rigtige
tidspunkt - foto Klaus Thøstesen |
Singapore
Friendship Camp
8-12. december 2009
Singapore
Friendship Camp var et arrangement forud for ungdoms OL i august
2010. Formålet med turen, var at atleterne fra de forskellige
lande skulle lære hinanden og Singapore at kende inden ungdoms
OL næste år. Der blev fra hvert deltagende land valgt
to-tre atleter, som skulle repræsentere deres land i Singapore.
Jeg var så heldig at blive valgt og skulle derfor af sted
til Singapore. Det var en lidt speciel følelse, at skulle
rejse til en anden verdensdel, med en person som man aldrig havde
mødt før. Jeg skulle rejse med Mikael Torpegaard,
som er en tennisspiller fra Sjælland.
Søndag d. 6. december
Så blev det endelig søndag og jeg skulle af sted
til Singapore. Først skulle jeg med tog til Kastrup Lufthavn,
hvor jeg skulle mødes med Mikael. Da jeg ankom til lufthavnen
og mødtes med Mikael, checkede vi ind. Vi skulle først
flyve til Istanbul og vi brugte det meste af turen på at
lære hinanden at kende. Da vi ankom til Istanbul, havde
vi lidt tid til at gå rundt i lufthavnen, hvorefter vi gik
til gaten. Vi skulle nu flyve til Singapore. Det var en lang og
udmattende tur på ca. 11 timer.
Mandag
d. 7. december
Dagen startede med, at jeg vågnede i flyet og spiste morgenmad.
Der var nu ca. 6 timer til vi ankom til Singapore. Da vi endelig
ankom til Singapore, blev vi modtaget af nogle ledere fra camp'en.
Vi fik vores bagage og kørte derefter i bus ud til Singapore
Sports School, hvor vi skulle bo. Da vi kom hen til skolen var
kl. 19. Vi fik udleveret noget tøj og en nøgle til
vores værelse og så måtte vi godt gå i
seng. Jeg kom til at bo på værelse med 5 piger fra
hhv. Singapore, Letland, Kina, Uruguay og Bahrain. Efter at have
snakket lidt med dem, gik jeg i seng.
 |
| ramt
af jetlag - Steph har sendt en lille stak fotos med, som vi
viser sammen med dagbogen - det første her kan man
lige ane Stephanie i højre side af billedet i den bageste
række |
Tirsdag
d. 8. december
Jeg vågnede kl. 6, da vækkeuret ringede. Jeg havde
kun sovet ca. 3 timer pga. tidsforskellen på 7 timer. Det
føltes lidt som at vågne opi en sauna, da der allerede
på det tidspunkt var over 30 grader. Da de andre piger vågnede,
gik vi i spisesalen, for at spise morgenmad. Det var en meget
speciel oplevelse at se morgenmaden. Den bestod af: nudler, scrambled
eggs med rejer i, burgere med nuggets eller fisk og så hvidt
brød med smør. Efter morgenmaden blev vi alle delt
op i grupper. Jeg endte i gruppe 8, sammen med ti andre atleter
og to ledere. Resten af formiddagen blev brugt på team building
lege, så vi kunne lære hinanden lidt at kende. Kl.
12 spiste vi middagsmad. Den bestod af ris, kylling og grønsager.
Efter middagsmaden fortsatte team buildingen indtil vi blev afbrudt
af en brandprøve. Da brandprøven sluttede, skiftede
vi tøj og gjorde os klar til åbningsceremonien.
Det hele startede med, at vi gik i samlet flok over til det auditorium,
hvor ceremonien skulle afholdes. Det første vi så,
var nogle dansere i flotte dragekostumer, som dansede rundt på
nogle høje pæle. Herefter ankom æresgæsten,
Mr. Masagos. Da han var ankommet fortsatte underholdningen med
et trommeorkester, camp-sangen, velkomsttalen af Mr. Masagos,
tre forskellige slags danse, sangerinden Una og til sidst et march-orkester.
Herefter var der World Festival på skolen. Der var blevet
sat en scene op mellem skolens to store pools. Herpå var
der både sangere, et trommeorkester, en ilddanser og en
masse andre ting. Efter det var der synkronsvømning og
beatboxing. Da underholdning sluttede, kunne vi gå lidt
rundt og se de forskellige boder. Der var madboder med mad fra
14 forskellige steder i verden, musikværksteder, waterballs,
henna-tatoveringer og meget mere. Mens alle boderne var i gang,
ankom der en DJ. Da han begyndte at spille musik, blev pool området
hurtig omdannet til et kæmpe diskotek. Sent på aftnen
lukkede sluttede det hele. Vi holdt et hurtigt briefing møde
med gruppen og gik derefter i seng.
 |
| dragedansere
- der er ikke tekst med til billederne, men mon ikke billedet
her er dragedanserne fra åbningsceremonien |
 |
| her
nogle af de mange boder som var sat op i forbindelse med åbningen |
Onsdag
d. 9. december
Dagen startede med morgenmad kl. 7.30 og den bestod af det samme
som dagen før. Efter morgenmaden skulle jeg ud og spille
golf, da man i løbet af camp'en skulle deltage i to sportsgrene,
som man ikke havde prøvet før. Vi kørte i
bus ud til golfbanen. Vi blev først delt op i tre grupper.
Gruppe 1 skulle putte, gruppe 2 skulle chippe og gruppe 3 skulle
skyde lange bolde. Hver gruppe havde 30 min. hvert sted. Der blev
afholdt konkurrencer ved hver post og derefter blev pointene lagt
sammen. Det viste sig at Mikael og jeg havde vundet og vi fik
derfor en kasket. Det var helt sikkert en sjov oplevelse, at spille
golf blandt palmer og i 40 graders varme. Da vi kom hjem fra goldbanen,
var der middagsmad. Den bestod af ris, kylling og grønsager.
Efter maden blev der afholdt workshops. De var alle baseret på
at få de tre liv, sport, fritid og skole, til at hænge
sammen. Da vi var færdige med det, klædte vi om og
gjorde os klar til besøg fra nogle forskellige ambassadører
fra Singapore. De ville gerne snakke med os om vores hjemland,
traditioner osv. Efter besøget skulle vi igen klæde
om og derefter møde i auditoriet. Der skulle afholdes "Chat
With Champions". Gæsterne var løberne; Asafa
Powell, Veronica Campell og Dexter Lee. Før de kom på
scenen, var der underholdning fra to sangere fra Jamaica; en kvindelig
sanger og en mandlig reggae sanger. De fik Asafa Powell op på
scenen, for at vise hvordan man danser i den jamaicanske reggae
kultur. Efter sangene og dansene kunne man stille spørgsmål
til løberne. Det var en alt i alt en fed aften, hvor jeg
lærte en masse nye mennesker at kende. Efter arrangementet
havde vi en kort møde og så gik vi i seng.
 |
| Stephanie
som golfspiller - Steph og den anden dansker, Mikael Torpegaard
vandt golfkonkurrencen og senere bød dagen på
et møde med bla atletik-stjernen Asafa Powell |
Torsdag
d. 10. december
Torsdag startede med morgenmad kl. 7 og den bestod igen af den
anderledes mad. Efter morgenmaden kørte vi i bus ud til
en båd, som sejlede os ud til en ø. Der var en ø,
hvor man kunne klatre, sejle og en masse andre ting. Vi startede
med at lege nogle lege, for at lære instruktørerne
at kende. Herefter roede i 25 min. ud til et andet sted på
øen. Her skulle vi springe 4-5 meter fra en vippe og ned
i vandet. Efter vi havde gjort det, roede vi tilbage til der hvor
vi startede. Her spiste vi middagsmad og gik derefter videre til
klatring. Jeg sad over pga. af mit knæ, men de andre fik
sikkerhedsudstyr på, lærte teknikkerne og bevægede
sig derefter over til et meget højt klatretårn. De
skiftedes til at klatre og styre rebene. Efter klatringen sejlede
vi hjem igen. Da vi havde lidt fritid, valgte to af de andre piger
og jeg, at vi ville i poolen. Efter at have svømmet i to
timer, var det tid til aftensmad. Den bestod af ris, kylling og
grønsager. Efter aftensmaden klædte vi om og gjorde
os klar til anden del af "Chat With Champions". Denne
gang var det den australske svømmer Michael Klim som kom
og snakkede med os. Efter det, var der et kort møde og
derefter gik vi i seng.
Fredag
d. 11. december
Dagen startede med den sædvanlige morgenmad, efterfulgt
af en bustur ind til nogle andre steder i Singapore. Det første
stop var Little India, hvor der kun bor indere. Vi gik rundt i
ca. 2 timer og så en masse kulturelle ting. Næste
stop var den malaysiske bydel. Her brugte vi også ca. 2
timer til at lære lidt om deres kultur. Det sidste stop
var Marina Barrage, som er en forholdsvis ny dæmning. Her
fik vi først middagsmad, som bestod af ris, kylling, grønsager,
forårsruller og så mango budding til dessert. Herefter
var vi rundt på området og lave en masse workshops.
Da vi var færdige med alt dette, tog vi igen hjem til skolen.
Her begyndte vi at lave scrapbooks, som den sidste dag skulle
fordeles imellem os. Herefter var der en kort videooptagelse til
den endelige camp video. Da det var gjort, gik vi i seng.
 |
| Stephanie
til venstre i billedet - det ser ud til at man skal lære
at sige Goddag på orientalsk |
Lørdag
d. 12. december
Lørdag startede med morgenmad kl. 7, efterfulgt af bowlingundervisning.
Vi blev undervist af tre unge bowlere, som alle havde vundet ungdoms
OL eller VM i bowling. Efter tre kvarters bowling, spillede vi
mod hinanden. Da vi havde spillet tre spil, var vi færdige
og skulle have middagsmad. Den bestod af ris, kylling og grønsager..
Efter middagsmaden skulle vi til foredrag om Singapores natur.
Da det var slut, skulle i ud til en tropisk skov/jungle, hvor
vi skulle udføre noget arbejde. Vi skulle rive en masse
slyngplanter ned fra træerne, så de kunne overleve.
Vi så en masse dyr, planter og træer, som man normalt
kun ser på film. Vi fik blandt andet chancen for at svinge
os i lianer. Da vi kom hjem skulle vi i bad og gøre os
klar til lukningsceremonien. Den startede med aftensmad fra en
masse madboder. Efter aftensmaden var der en masse underholdning.
Der var bl.a. ballet, et rockband, streetdance og en masse andre
ting. Herefter blev den officielle camp video vist og camp dansen
blev danset af alle i rummet. Efter det, var ceremonien slut og
vi skulle sige farvel til dem som skulle rejse den dag. Det var
alle dem fra Singapore. Det var en meget speciel oplevelse, for
selvom vi kun havde kendt i hinanden i seks dage, var det alligevel
sørgeligt at skulle sige farvel. Vi fik vores scrapbooks,
fik sagt farvel og herefter gik vi op på værelserne
og snakkede med dem som stadig var tilbage. Vi snakkede til langt
ud på natten og gik derefter i seng.
 |
| Singapore
- navnet Singapore betyder egentlig "løvebyen"
, der lever dog ikke vilde løver i Singapore, som til
gengæld har været hjemsted for tigere |
|
|
|
Der
var mulighed for at svinge sig i lianer på turen ud
i regnskoven
|
Søndag
d. 13. december
Dagen startede med morgenmad.. Herefter var det endnu en gang
farvel til dem, som nu skulle rejse. Efter vi havde sagt farvel,
var der lidt tid til at slappe af på værelset, hvor
der nu kun boede mig. Kl. 12 var der checkout, efterfulgt af middagsmad,
som igen var ris, kylling og grønsager. Efter maden var
der arrangeret en bytur for de resterende atleter. Turen foregik
i en åben bus, så vi nemmere kunne se alle seværdighederne.
Først kørte vi hen til et shoppingsted, hvor vi
havde lidt tid til at købe gaver osv. Herefter kørte
vi ud til et museum, hvor vi lærte lidt om Singapores historie.
Efter det, kørte vi tilbage på skolen og spiste aftensmad;
ris, kylling og grønsager. Herefter havde vi lidt fritid,
som blev brugt på lidt svømning sammen med Mikael.
Efter svømningen gik vi ind i et spillerum, som var på
skolen, og spillede computer, billard osv. indtil vi kunne få
vores nye værelser. Da vi fik nøglen til de nye værelser,
bar vi vores bagage op. Jeg kom til at bo sammen med en pige fra
Tjekkiet, som ikke kunne snakke engelsk, men vi havde det sjovt
alligevel. Efter vi havde pakket ud igen, gik vi i seng.
 |
| atleter
fra alle verdensdele deltog i Singapore Friendship Camp |
Mandag
d. 14. december
Så kom mandag og dermed hjemrejsedagen. Dagen startede med
morgenmad og derefter havde vi en hel dag, hvor vi bare kunne
slappe af. Vi brugte en masse timer på at ligge i poolen
og flade ud. Herefter gik vi en tur rundt på skolen og snakkede.
Resten af dagen blev brugt på at pakke og slappe af. Kl.
19 fik vi pizza og tog derefter ud i lufthavnen. Her ventede alle
atleterne fra Singapore, som var rejst hjem om lørdagen.
De kom for at sige farvel og for at give os afskedsgaver. Efter
vi havde sagt farvel og checket ind gik vi ud til gaten og ventede
til vi skulle af sted. Først skulle vi flyve med en masse
af de andre atleter til Istanbul, hvorfra vi skulle skilles. Det
var en lang tur og vi var helt smadret, da vi ankom til Istanbul.
Vi sagde farvel til de andre atleter og gik ud til gaten. Nu ventede
en flyvetur på 2,5 time til København. Da vi ankom
til København og havde fået vores bagage, var det
tid til at sige farvel til hinanden. Efter det, manglede jeg bare
togturen på fire timer hjem til Randers. Da jeg kom ud af
toget blev jeg modtaget af min familie og det danske snevejr.
Det
var en helt fantastisk og lærerig tur og jeg vil helt sikkert
altid huske den og de mennesker jeg mødte. Jeg havde en
masse sjove oplevelser. Folk stoppede mig f.eks. på gaden
og i lufthavnen, fordi de ville fotograferes sammen med mig pga.
af min højde, mit lyse hår og mine blå øjne.
Jeg kan kun anbefale folk at tage til Singapore, da det er et
helt fantastisk sted.
Stephanie
Andersen
 |
| Skiltet
i baggrunden er for ungdoms OL i Singapore 2010 |