Malene Dragsbæk - fra Aalborg DH til Nykøbing Mors

Som man måske har beværket, har vi i denne sæson lukket mere op for referater og andet fra 2. division. Når man beskæftiger sig med 2. division, støder man ind i mellem ind i spillere, der som ungdomsspillere var store navne, men som alligevel løber rundt i 2. division og sålænge spillerne har det fint med det, er det selvfølgelig også helt i orden, det virker bare nogen gange - ikke altid men nogen gange - lidt tilfældigt, hvem der havner hvor.

Et af de 2. div hold vi vil forsøge at dække med referater og engang i mellem fotos fra Morten Nyby er Nykøbing Mors med bla Marlene Dragsbæk på holdet.

Malene har spillet i Team Tvis Holstebro, men der hvor man nok især husker hende fra er tiden på Aalborg DHs 91-92 juniorhold. Det var holdet der gennem 07-08 sæsonen kæmpede med Kvik Esbjerg med bla Lotte Grigel, Mia Møldrup, Mia Nielsen, Nete Andreasen m.fl. om at være Danmarks bedste junior-hold. Aalborg DH startede sæsonen med at vinde HEI cup efter finalesejr over Team Esbjerg, mens det ved DM var Team Esbjerg der løb med guldet og Aalborg DH, der fik sølvmedaljer.

Som 1. års U18 var højdepunktet et par optrædener med Aalborg DHs Guld Bager ligahold, men så sidste sæson hvor Malene havde sin sidste sæson som ungdomsspiller, dukkede hun pludselig op på Nykøbing Mors bedste hold i 2. division.

Vi syntes det kunne være spændende at lave et interview med Marlene og høre, hvordan det gik til hun havnede i Nykøbing Mors og om forskellen på at spille i U ligaerne og spille i 2. division, så........

Marlene Dragsbæk og i baggrunden Loise Mortensen, foto Klaus Thøstesen


Marlene Dragsbæk - interview

Hej Marlene, hvad er dit fulde navn:
- Marlene Dragsbæk

fødselsdag og år:
- 25. maj 1991

højde og evt. vægt:
- 168 cm.

Kommer du egentlig fra Mors ?
- Nej, jeg kommer fra en lille by der hedder Klitmøller - omkring 17 km. fra Thisted.

Hvor begyndte du at spille håndbold henne og hvis du har spillet andre steder inden TTH ?
- Jeg startede med at spille håndbold i Hanstholm IF indtil jeg blev pigespiller. Derefter skiftede jeg til Thisted IK, hvor jeg var indtil jeg blev juniorspiller.

Havde i et godt hold den gang ?
- Vi havde ikke det helt store hold. Vi spillede Elite og lå i midten af rækken, så det var et middelhold.

Hvilke pladser har du spillet ?
- Jeg har altid mere eller mindre spillet venstre fløj, men har dog også været bagspiller i et par år, og supplerer stadig ude i bagkæden.

Har du været på noget kredshold eller noget af den slags?
- Ja, jeg har været på kredshold i 2 år.

Du har spillet i nogle klubber med stor indbyrdes geografisk afstand - hvornår flyttede du hjemmefra?
- Udover, at jeg flyttede på efterskole da jeg var 15 år, så flyttede jeg nok "rigtigt" hjemmefra, da jeg flyttede til Aalborg. Det var meget mere selvstændigt. På det tidspunkt var jeg 16 år.

Marlene i nederste række i midten som meget ung spiller i Hanstholm

Hvordan kom du til beslutningen om at flytte til TTH, flyttede du alene derover?
- Jeg skulle på Lyngs Idrætsefterskole, som ligger på Thyholm, ca. 30 min. fra Holstebro. Jeg havde en lærer på efterskolen, Søren Toft, som skulle træne holdet i Holstebro, så det var en helt naturlig beslutning at spille i Holstebro.

Er det noget du ville gøre igen, hvis du kunne vælge om ?
- Det med, at tage på efterskole, vil jeg ikke gøre igen .. Men det med, at flytte for at komme til at spille i en større klub med nogle flere ambitioner er helt sikkert noget, som jeg ikke har fortrudt.

Tror du det var gået anderledes hvis du havde ventet et år eller to med at flytte ?
- Da jeg skulle på efterskole stod jeg mellem at skulle vælge mellem Team Tvis Holstebro og Aalborg DH. Jeg besluttede derfor, at jeg skulle have året på efterskolen med, og derved spille i Team Tvis Holstebro. Jeg tror dog, at det var gået meget anderledes, hvis jeg havde valgt Aalborg DH.

Hvis du i dag skulle give et råd til spillere som er i den alder du var dengang og som drømmer om at komme ind til et College, hvad vil dit råd så være ?
- Mit råd vil være, at finde et college, hvor skole og sport bliver prioriteret lige højt. Det er vigtigt, at få en god uddannelse, selvom det er sjovere at spille håndbold. Men håndbold kan man ikke spille på højt plan når man er 40, og på dét tidspunkt vil det være træls, at stå uden en uddannelse.

Hvor længe var du i Holstebro og hvordan gik det sportsligt og socialt ?
- Jeg var i Holstebro et enkelt år. Sportsligt gik det stille og roligt. Vi lå i midten af divisionen. Vi havde det godt socialt, dog var jeg den eneste på holdet, som gik på efterskolen, så der var tider, hvor man ikke kunne begge dele.

Hvad lå der bag at du skiftede fra TTH til Aalborg DH?
- Jeg havde været i kontakt med Aalborg allerede inden jeg tog på efterskole, så det var naturligt for mig, at skifte til Aalborg efter mit efterskoleophold. Jeg flyttede derfor på AaB College.

Pernille Kjær, som i dag er godt i gang med en trænerkarriere og Marlene

Aalborg DH var ret stærke i din årgang, kan du ikke fortælle hvem du havde som træner og liste nogle af dem op som du har spillet med ?
- Min træner dengang var Allan Heine, som nu er træner for Aalborg DH's liga. Udover Allan Heine, så havde vi Andreas Larsen tilknyttet, som assistent. Jeg spillede i Aalborg i 1½ sæson og spillede sammen med spillere som Søs Søby, Stine Jørgensen, Nicoline Skals, Rikke Ebbesen, Bardha Krasnigi, Katrine Poulsen, Laura Larsen, Jeanett Andersen, Julie Aagaard, Charlotte Larsen m.f.

Hvor mange timer vil du sige du brugte om ugen på håndbold, hvis vi tager det hele med, styrke, løbetræning, haltræning, kampe og hvad vi ellers har ?
- Jeg trænede håndbold ca. 6 - 8 gange i ugen, udover det var der styrketræning og løbetræning 2 - 3 gange i ugen. Så alt i alt vil jeg sige, at jeg nok brugte omkring 17-18 timer på træning om ugen.

Hvordan oplevede du forskellen på TTH og Aalborg?
- Forskellen på træningen var stor. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg i TTH gik på efterskole og derfor også trænede meget dér – det gjorde, at jeg fokuserede meget på efterskole-livet. Så træningen i Holstebro fungerede meget sådan, at jeg kørte direkte fra efterskolen til træning og derefter hurtigt hjem igen. Mine forældre kørte med mig og blev derfor hurtigt kørt tilbage til efterskolen når jeg havde trænet. Det var ulempen ved, at det lige lå nogle kilometer fra hinanden. I Aalborg var træningsomgivelserne tæt på hinanden og det gjorde, at koncentrationen omkring træningen var der i højere grad. Rent holdmæssigt var det jo nogle dejlige holdkammerater og trænere man delte sin tid med

Har du haft nogle langvarige skader som håndboldspiller ?
- Nej, jeg har aldrig haft en langvarig skade. 7-9-13 : Jeg forstuvede dog min ledkapsel i tommelfingere til Dame Junior DM i 2008.

Hvad var det som gjorde at du skiftede fra Aalborg til Nykøbing Mors ?
- Da jeg valgte, at flytte hjem til mine forældre igen efter opholdet i Aalborg skiftede jeg til Thisted IK’s 3. div. Damer. Dér spillede jeg dog kun en halv sæson inden jeg valgte at spille i Hf Mors. Mit skifte skyldtes, at jeg var kørt lidt ”død” i al den træning og koncentration omkring håndbolden. Det påvirkede mig psykisk og rent skolemæssigt. Jeg valgte derfor, at prioritere uddannelsen højere på daværende tidspunkt og genfinde lysten til håndbolden - som er kommet betydeligt tilbage siden

Hvor gammel var du dengang ?
- På det tidspunkt var jeg 17 år.

Hvis du stadig var ungdomsspiller om du har spillet U18 på Mors eller er du gået direkte ind på seniorholdet ?
- Jeg gik direkte ind på seniorholdet, 2 div.

Marlene til Dronninglund Cup

Har dine ambitioner som håndboldspiller ændret sig fra du spillede på topniveau til i dag ?
- Selvfølgelig har mit skifte påvirket mine ambitioner og det handlede for mig om først at fremmest og finde lysten til håndbolden igen. Den er nu tilbage, og selvfølgelig har jeg ambitioner om, at spille med, hvor det er sjovest

Kan du mærke at du pga din fortid som elitespiller måske har en lidt højere træningsmoral end de af dine medspillere, som ikke har en elitebaggrund ?
- Selvfølgelig kunne jeg mærke en forskel i starten i forhold til indstillingen til træningen og niveauet, men jeg fandt mig hurtigt tilrette og nu betyder det noget for mig, at vi alle sammen har en høj træningsmoral og at vi har det godt rent socialt

Og nu vi er ved det - kan du fortælle lidt om alderssammensætningen på Mors holdet, om i er flere, der har spillet elite og hvad jeres mål er for denne sæson ?
- Vi er en blandet forsamling på holdet. Den yngste er årgang 92 og så har vi en enkelt der er oppe ved de 30 år, alderspræsident. Vores mål for sæsonen er nok at komme iblandt den øverste halvdel af tabellen. Det bliver hårdt, da vi indimellem har nogle ”dumme” overbelastningsskader, som selvfølgelig præger spillet, men jeg synes, at vi alle mand er ved, at bidrage med positive ting uanset position på banen, og det er det vi har brug for, når vi har nogle småskader. Kan vi blive ved med, at have viljen til, at spille på uvante pladser, så tegner det godt.

Hvor meget tid bruger du på håndbold i dag ?
- Jeg bruger omkring 7-8 timer på håndbolden inkl. Kamp i weekenderne.

Hvilken plads spiller du i dag?
- Jeg spiller for det meste venstre fløj, men som nævnt tidligere, så supplerer jeg ude i bagkæden .

Hvad laver du egentlig ellers ?
- Jeg er kontorelev, med afslutning 31/08-11, så jeg er lidt over halvvejs :

Er du stadig ligeså glad for at spille håndbold, som du var før i tiden ?
- Ja, jeg elsker stadig, at spille håndbold, og jeg synes det giver nogle rigtig gode sociale oplevelser. Jeg er en dårlig taber, så glæden for at vinde er der helt sikkert endnu

Jeres herrehold (Mors Thy) har jo gjort det helt vildt flot, kunne du forestille dig et damehold fra Mors i 1. division på et tidspunkt ?
- Ja det kunne jeg sagtens. Jeg synes klubben og trænerstaben er der til at skabe et 1. divisionshold på damesiden på sigt, dog kræver det noget spillertilgang.

Og du har ikke nogen planer om at skifte ?
- Pt. har jeg ingen planer om et skifte. Jeg befinder godt på Mors og det passer fint med mit arbejde osv. Men jeg skal da ikke afvise, at hvis der dukker et tilbud op, når jeg er færdig med min elevtid, at jeg ikke vil tænke lidt over det .

- så er interviewet ikke længere, tak til marlene for at fortælle sin historie, vi vil som sagt følge Mors i løbet af sæsonen og det kan da også sagtens være, der dukker flere interviews med profiler fra 2. division op

Marlene og Lærke Møller tackler TTHs islandske landsholdsspiller Rut Jonsdottir - foto Klaus Thøstesen