af Katrine Johansen Heier - oversat af Michele Chabert

Håndboldspilleren som vendte hjem

Der er nu snart gået et år siden Ragnhild Aamodt forlod sin tilværelse som professionel håndboldspiller i Ikast i Danmark, til fordel for at spille i den norske 2. division og have et civilt job. Årsagen til, at hun valgte at afslutte håndboldkarrieren på toppniveau forholdsvis tidligt var at hun var mættet og ikke syntes, at det var lige sjovt længere.

Ragnhild Aamodt - Bildet er tatt etter hjemmekampen mot Fredrikstad 2 17. mars 2010, foto Katrine Johansen Heier

Motivationen var ikke den samme og for at præstere på topniveau er man afhængig af det. Jeg synes forsat, at det gik godt på banen, og kroppen kunne tåle at forsætte lidt længere fordi jeg ikke har været så meget skadet, men jeg så ingen nogen grund til at trække håndboldkarrieren ud, når jeg ikke var lige motiveret, siger hun.

Samtidig understreger hun, at det også var den lange afstand hjem til venner og familie som spillede ind. Ragnhild tog udelukkende til Danmark for at spille håndbold, og havde altid forestillet sig at skulle vende hjem igen på et tidspunkt. Hvis der havde været et tophold i Østfold på daværende tidspunkt havde hun forsat med at satse fuldt ud, men når der ikke var det, måtte hun tage et valg og håndbolden tabte.

Civilt job og spil i 2. division

I stedet fik hun job i Infotjenester. Det er en virksomhed som støtter og udvikler arbejdslivet og sælger kurser og opslagsværker indenfor forskellige områder i private virksomheder, organisationer og offentlige forvaltninger. Ragnhild trives godt med jobbet, og føler også at hun får brugt noget af sin uddannelse indenfor markedsføring. Hun startede som vikar i juni, og har efterfølgende fået fast job i firmaet.

Hun synes alligevel at det ville være en for stor overgang helt at stoppe med håndbolden. Derfor valgte hun at skifte til Sarpsborg i 2. division. Hun kunne have spillet på et højere niveau i Fredrikstad (som nu er rykket op i eliteserien) eller Rygge, men kortere vej til udekampe var afgørende for at hun valgte Sarpsborg, eftersom de kun spiller mod hold fra dele af Østlandet. Desuden ville hun bosætte sig i Sarpsborg, og havde også fået længere vej til træning, hvis hun havde spillet for Fredrikstad eller Rygge. Derudover har hun et par veninder på Sarpsborg-holdet.

Ragnhild på besøk hjemme hos Katrine i forbindelse med intervjuet, foto Katrine Johansen Heier

Træner forsat meget

Ragnhild træner forsat meget og synes ikke at træningsmængden er gået væsentligt ned.

- Men jeg mærker at jeg ikke har lige meget overskud til at træne, når jeg har været på arbejde hele dagen. Kroppen og hovedet er ikke lige klar til træning. Så bliver træningen også lidt anderledes.

Der har været en stor niveaumæssig overgang fra den danske liga til norsk 2. division, og forholdene i klubben er væsentlig anderledes. Hun har ikke lige så mange gode spillere omkring sig, eftersom holder stort set består af 17-18 årige spillere, kan hun ikke forvente den samme kvalitet i træningen, som da hun trænede og spillede blandt fuldtids-proffer i Danmark.

- Det kan nogen gange være lidt irriterende i kampsituationer, når jeg som fløjspiller bliver overset og ikke får bolden når jeg er fri, men jeg synes at jeg har været god til at tilpasse mig det.

I 2003 forlot hun et Skjeberg-lag som akkurat havde reddet eksistensen i den bedste række efter at være rykket op i den bedste række året før. Da hun kom hjem seks år senere var der ikke længere noget hold som hed Skjeberg.
Seniorafdelingen var ført under SIL (Sarpsborg idrettslag) Selvom hun voksede op i Skjeberghallen, synes hun ikke det er så trist at holdets hjemmekampe ikke længe bliver spillet der.

- Der er gået så lang tid siden jeg spillede for Skjeberg, at det er blevet lidt fjernt. Mor synes nok, at det er mere trist, at vi spiller i Sarpsborghallen i stedet for Skjeberghallen, og at vi har grønne og sorte dragter i stedet for blå og hvide.

Det er også vanskeligt at sammenligne det Skjeberg-hold hun forlod i 2003, med det Sarpsborg-hold hun kom tilbage til. Der var flere spillere med rutine før end nu og en højere gennemsnitsalder.

- Jeg forlod jo et elitseriehold og kom tilbage til et 2. divisionshold. Det er svært at sammenligne. Nu synes jeg at det er spændende at være med til at bygge et hold op, og hjælpe de unge talenter frem.

Ragnhild som spiller i Sarpsborg IL. Bildet er tatt etter hjemmekampen mot Halden 19. desember 2009, foto Katrine Johansen Heier

3. plads i år – oprykning næste år?

Det lykkes ikke at få holdet op i 1. division i denne sæson. Sarpsborg fik tidligt tre nederlag, og var i realiteten længe før jul ude af kampen om oprykning. De endte til sidst som nummer tre i deres afdeling. Selvom det ikke blev til oprykning er Ragnhild ikke skuffet.

- Det var en medieskabt målsætning, at vi skulle rykke op. Klubbens målsætning var at blive blandt de tre bedste, og det klarede vi. Holdet var ganske nyt og havde også en ny træner, som det tager tid at vænne sig til, siger hun.

Holdet spillede sig imidlertidig op gennem sæsonen og sluttede den rigtig godt. Dermed er der noget at bygge videre på frem mod næste sæson. Hun mener, at holdet er godt nok til 1. division, og påpeger at de har knust 1. divisionsholdet Rygge i en træningskamp uden deres bedste spillere. Ragnhild tror på at de kan rykke op i den kommende sæson, men minder om at nøglehullet er smalt. Først må man vinde serien, og så må man ud i kvalifikation mod hold fra de andre regioner. Der er ikke plads til mange fejltagelser.

Denne sæson har hun også spillet back. Hun synes, at det har været godt at komme lidt mere med i spillet, for som fløjspiller kan man hurtig blive gemt væk. Samtidig påpeger hun, at det er fløjspiller hun er, og det er der hun føler sig mest tryg. Ragnhild tog også en del straffe i starten af sæsonen. Det var en uvant rolle, som hun ikke var komfortabel med, til trods for at det gik godt. Efterhånden overlod til straffekastene til andre spillere på holdet.

Bildet er fra bortekampen mot Fredrikstad 2 21. oktober 2009., foto Katrine Johansen Heier

Savner cafélivet

Ragnhild spillede for Ikast (som senere blev til FC Midtjylland) i fire sæsoner. Hun synes sæsonen 2006/2007 var hendes bedste sæson, og sæsonen efter, den bedste for holdet. Det blev imidlertid ikke til titler på klubplan.

- Vi havde et godt nok hold til det, men var uheldige med mange skader. Dessuden var vi for ustabile. Det gik meget op og ned. Men vi vandt da sølv, siger hun, og henviser til da de vandt DM-sølv sæsonen 2007/2008 efter at have tabt til Viborg i finalen.

Det hun savner mest fra tiden i Ikast er cafélivet, og det sociale med pigerne på holdet. Med fuldtidsjob har hun ikke tid til at gå på café. Derudover savner hun det ekstra gear og spændingen forud for de store kampe, og tænker på hvor sjovt lige præcis det var.

Ragnhild har alligevel tilpasset sig sit nye liv, og har ikke fulgt så meget med på FC Midtjyllands kampe i denne sæson. Hun har set resultaterne på nettet og har set nogle kampe på tv, men har ikke selv været til nogen kampe. Siden hun er flyttet hjem har hun godt nok været i Ikast tre gange, men det har været af personlige årsager.

Til trods for et mindre kampprogram og kortere vej til udekampene, føler hun alligevel at håndbolden i 2. division har taget mere tid end hun havde troet. I hverdagene har hun ikke tid til andet end job og træning. Alt det sociale må ligge i weekenderne, som også som regel indeholder en kamp, og så er hun optaget hele tiden. Ragnhild synes imidlertid at det er fint at have noget at lave, men hun har ikke fået den fritid hun havde håbet på. Til trods for det fortryder hun ikke, at hun ikke stoppede helt, for det havde været en for stor overgang. Det er socialt at komme til træning og tilhøre et hold. Hun har kontrakt med Sarpsborg i et år til, og så kan det være helt slut, men det har hun ikke besluttet sig for endnu.

Ragnhild Aamodt hjemme hos intervjueren, foto Katrine Johansen Heier