Berit Kristensen - Randers HKs uheldige landsholdsspiller

Berit Kristensen er født den 2. august 1983, dvs hun rykkede op som senior i 2002-03 sæsonen og etablerede sig i den danske liga i de år, hvor udlændingebølgen for alvor tog fart og hvor det nok var sværere end nogensinde før og siden for en nyoprykket spiller at etablere sig i den hjemlige liga, som i al fald i de år også var Verdens bedste Håndboldliga.

Som U spiller var Berit Kristensen med til at vinde guld ved ungdoms OL i Danmark i 99. Hun var anfører på sin årgangs U landshold som også talte navne som AG Nørgaard, Lene Thomsen, Mia Falk, Marianne Bonde, Anne Loft, Camilla Eriksen, Susanne Kastrup m.fl., klubmæssigt sluttede hun sin tid som ynglingespiller med et U 18 DM md Viborg HK i 2002.

Som alle der kommer så langt med sporten har hun et naturtalent for boldspil - du kan nede i interviewet læse at Berit Kristensen også har været med til at vinde et fodbold DM - udover talentet for boldspil, er hun karakteriseret af et ægte fighter-gen, selvom hun af statur ikke er særlig stor, så må det være en stor tryghed at stå ved siden af hende i forsvaret, hun er i begge ender af banen bevægelig, forudseende, temposættende og fuldstændig frygtløs.

Jeg tror at Berit Kristensen er en af "hemmelighederne" bag Randers HKs succes de seneste sæsoner, da Randers HK i den sidste grundspilskamp vandt en sikker sejr over Viborg var Randers playmakeren ren verdensklasse og selvom Maria Fisker gjorde det meget flot som substitut for Berit i de 2½ DM finale-kampe, hvor hun ikke var med, så var de to hold så jævnbyrdige at en Berit Kristensen i topform meget vel kan tænkes at have tippet balancen over til Randers fordel.

Hun har haft svært ved for alvor at etablere sig på Jan Pytlicks landshold, selvom A landsholdsdebuten daterer sig helt tilbage til 2003 var EM i Herning og Aalborg hendes første slutrunde, men da hun blev skadet sidst i første halvleg i den første DM finale virkede hun til gengæld som en spiller, der omsider var blevet så sikker på landsholdet, som man nu kan blive.

Vi syntes det kunne være spændende at høre mere om Berit Kristensen håndboldkarriere, måske afdække hvad der er hemmeligheden bag at hun til stadighed har formået at blive ved med at udvikle sig som håndboldspiller og lægge nye lag på repetoiret.

Heldigvis sagde Berit Kristensen ja tak til invitationen og det endte med at blive nedenstående interview som vi er rigtig stolte over at præsentere

Berit Kristensen sammen med Line Jørgensen, Pernille Larsen, Majbritt Kviesgaard og AG Nørgaard efter kampen mod Kroatien ved EM i december - foto Anton Nordestgaard

Hej Berit - du kommer fra Lolland-Falster, eller som du sikkert siger Lolland & Falster, men er det egentlig Lolland eller Falster?
- Jeg siger, jeg er fra Lolland, når folk spørger. Jeg er født på Falster, familien flyttede til Lolland, da jeg var ca. 4 og der har jeg boet indtil jeg flyttede til Viborg.

Det er vist almindeligt kendt, at du har en lillesøster, Grith*, som også spiller på eliteniveau, men har du andre søskende og om de spiller håndbold?
- Jeg har en storesøster, Judith, der var venstreflækker i Sakskøbing, men hun spiller ikke længere (ramt af 2 korsbåndsskader). Desuden har jeg en lillebror, Kenneth, der ligeledes har spillet håndbold - gik på Viborg Håndbold College (en korsbåndsskade). Han har netop været ude at rejse og starter studie nu her, så lige nu spiller han ikke.

*(Grith var i sommer med til at vinde EM sølv i Beach Handball - hun er efter en sæson i norske Gjøvik&Vardal hjemme i Danmark og spiller aktuelt for Viborg Søndermarken, red.)

Er det sandt at din mor også har spillet håndbold, og at du havde hende til træner de første år - og har du dyrket andet sport end håndbold?
- Ja, min mor har også spillet håndbold, I NFH (Nykøbing F) - gør det ind imellem stadig. Hun var træner for mig, da jeg var 1. års pigespiller i SSHK, inden jeg skiftede til NFH.
Jeg spillede fodbold i Frem Sakskøbing i et par år - har en fin guldmedalje fra 11-mands pige-DM.
Ellers har jeg prøvet springgymnastik, bordtennis, svømning og spejder, men det meste af det kun for en enkelt sommer (når håndbold lå stille).

Iflg. Randers hjemmeside, har du spillet for Sakskøbing og NFH, kan du ikke sætte nogle årstal på?
- Jeg spillede i Sakskøbing fra 1989-1997. I NFH spillede jeg én sæson på deres juniorhold og én sæson på deres ynglingehold, selvom jeg kun var 1.års junior, 1997-99 har det været

højt flyvende i EM kampen mod Spanien - foto Anton Nordestgaard

Hvad år flyttede du til Viborg og hvordan gik det til - og hvorfor blev det Viborg og ikke f.eks. GOG/Oure, der trods alt er nærmere?
- Jeg flyttede til Viborg i 1999, på min 16 års fødselsdag. Jeg havde i foråret været med til LUS (Landsungdomsstævne), hvor Martin Vestergaard fra Viborg var ude og spotte. Jeg fik en flyer om Viborg med hjem og sludrede frem og tilbage med mine forældre om det. Jeg var i første omgang ikke meget for det - skulle jo forlade forældre, søskende og bedste veninde. Min far sagde, at jeg skulle tage chancen, det var ikke sikkert den ville komme igen. Jeg tog med Viborgs juniorhold til påskestævne i Tarm - det var en god oplevelse og rigtig sjovt. Så jeg besluttede mig for at tage af sted - det var jo bare et enkelt år… Der så blev til 5 år i Viborg og indtil videre yderligere 8 år i Randers.

Jeg havde ikke planer om at skulle på efterskole eller flytte fra Lolland, så havde slet ikke undersøgt mulighederne og dermed heller ikke GOG. Da Viborg kom med et tilbud om ungdomskontrakt og min far sagde, jeg skulle : - ja, så var der ikke grund til at undersøge andet.

Så har du også været med til at vinde U18 DM i Viborg med Martin Albertsen som træner? Ja, det har jeg. Vi var stort set 1. års alle sammen, så det var ret vildt! (Klubbens U18 drenge vandt DM samme år, så du kan tænke dig en fest, vi havde i Viborg stadionhal

Du har spillet på både Y og U landshold, men er det først efter, du er kommet til Viborg?
Jeg var på ungdoms-OL holdet i 1999. Det blev jeg udtaget til, da jeg spillede i NFH. Kan ikke huske, hvornår første udtagelse til Y-landsholdet var, men mener først, det var da jeg var flyttet til Viborg.

(det var VISTNOK (har ikke kunnet finde af- eller bekræftelse på nettet) sådan at mens Berits U landsholdsårgang hed 83-84, så var det 82-83 som spillede ungdoms OL, red)

Berit Kristensen som Viborg spiller - billedet er dateret 22.10.2003, der står ikke hvor det stammer fra - Gudme Hallerne kunne måske være et gæt

I Randers må du have trænet med U18-spillere som Sofie Strangholt, Simone Kristiansen, Stephanie osv. - har du indtrykket af at kravene til U18 spillere på topplan er større i dag end for 10 år siden?
- Ja, jeg har trænet med alle 3. Nej, det er ikke umiddelbart noget, jeg har indtryk af.

Du må selv have været meget målrettet som ungdomsspiller siden du flyttede så langt hjemmefra i så tidlig en alder - din søster er kun 1½ år yngre end dig, var hun med, da du flyttede til Viborg eller var du først?
- Turen til Viborg var ikke tænkt som det, det blev til. Jeg syntes, det var rigtig sjovt at spille håndbold og fik et tilbud, der skulle prøves. Mange tager på efterskole, flytter hjemmefra i et års tid - det var også den umiddelbare plan for mit vedkommende. At det endte med 2 sæsoner på Viborgs ligahold var total bonus!
Grith flyttede til Viborg i juli 2002. Hun tog gymnasiet på 3 år og jeg gjorde det på 4, så vi blev studenter samtidig fra Viborg katedralskole.

Fandtes Viborg HC egentlig dengang eller var du privat indkvarteret?
Viborg HC fandtes ikke dengang. Mine forældre ville ikke have, jeg boede alene i en lejlighed, så jeg flyttede ind hos en familie, der havde en datter på min alder og som også spillede håndbold. Det var alle tiders løsning. Der boede jeg i 2 år, inden jeg flyttede i lejlighed med en veninde.

Du rykker op som senior i sommeren 2002, hvornår debuterede du på Viborgs bedste hold?
Har netop tømt kælderen og fundet et avisudklip, der siger 16/9 2002. "Debut, der smager af mere" - eller noget i den stil, lød overskriften. :

Du spiller i den her periode på U-landsholdet og slutter med U-VM i Makedonien i 2003, I vandt ikke medaljer, men gik det egentlig ikke meget godt alligevel?
- Da vores Y-hold blev udtaget, blev det udråbt til det bedste siden Fruelunds årgang… Vi var kun med til én ud af tre slutrunder, så nej, det gik egentlig ikke så godt, men sjovt var det! :

her er det til gengæld en kamp MOD Viborg HK, nærmere betegnet 22. spillerunde i grundspillet 2010-11, Randers vandt 28-22 efter en fantastisk flot kamp, foto Hans Carstens

Du spiller så dine to første seniorår i Viborg HK - resultatmæssigt er der ingen tvivl om, at sæson 2 var den mest succesfyldte, hvor I vandt både DM,EHF Cup og Pokalfinale - hvad husker du især de to sæsoner i Viborg for i dag, du må gerne tage dem en af gangen. ?
Den første sæson havde vi Ulrik som træner. Alt var nyt, spændende og jeg var meget stille. : På banen fik jeg mere spilletid, end jeg turde håbe på. Både i ligaen og CL.

Husker specielt tre ting fra den sæson. Den første er en tv-kamp mod GOG i Viborg, hvor jeg starter som playmaker. Kommentatorerne var sikre på, at Heidi Astrup måtte være skadet, siden jeg startede inde. Det var hun ikke, men Ulrik turde godt prøve andet end det sædvanlige (modsat så mange andre trænere). Jeg spillede de første små 10 min, og Heidi spillede stort set resten af kampen :, men vildt at starte inde.

Den anden episode er en CL kamp i Norge - muligvis mod Nordstrand. Jeg spiller en del i den kamp, vi taber og efterfølgende forstår spillertruppen ikke, hvorfor Heidi ikke spiller mere. Svært at sidde som 19-årig og høre, at spillerne indirekte siger, at jeg ikke skulle have været så meget på banen. Og alligevel siger de det ikke, for det havde ikke noget at gøre med, hvordan jeg spillede - men bare det at have Heidi på banen med hendes rutine, erfaring og blik for spillet. Det sagde flere af dem i hvert fald bagefter. :

En speciel oplevelse, der har puttet en masse godt i bagagen rent mentalt.

Den sidste episode er på en bustur. Ulrik kommer ned til mig i bussen og siger, at jeg ikke skal være tilfreds med bare at være med. At jeg altid skal stræbe efter at gøre en forskel, når jeg er på banen - uanset om det er 2 eller 10 min.

Ikke altid jeg efterlever det, men ordene hænger ved.

Apropos ord, der hænger ved, så sagde Heidi A engang til mig, at jeg virkede som en, der lod mig gå meget på af dommernes kendelser. Hun kom med et råd; lad være med det! : Det flyttede for meget fokus og energi væk fra selve spillet - og jeg kunne ikke ændre kendelserne alligevel.
Igen, det hænger ved, men ikke altid jeg efterlever det. :

2. sæson husker jeg mest for at vi vandt pokalturneringen, ligaen og EHF cuppen. En sjov sæson!

Du kommer så til Randers i efteråret 2004 - det var efter lang tids rygter og efter Randers havde hentet 3 rumænere blandt andet Carmen Amerei - men hvorfor valgte du lige Randers på bekostning af Viborg?
Det var svært for mig at tage fra Viborg, men i realiteten nemt nok at vælge. Viborg skulle til at starte op med Skive som satellitklub og ville sende mig derud. Jeg ville til gengæld spille ligabold, så jeg måtte jo finde noget andet. Jeg spurgte Frue til råds, hun ringede til Laura Danielsen og så blev det Randers.
Jeg skulle starte studie i Aarhus, så derfor passede Randers godt.

Billedet her er fra World Cup i 2007 -Berit var kommet tilbage fra sin første korsbåndsskade primo 2007 - i sommeren 2007 havde Danmark misset kvalifikationen til VM i Frankrig og Berit var med på et fornyet landshold med spillere som Line Jørgensen, Lyksborg, Gitte Brøgger, Mie Augustesen, Camilla Dalby, Nikoline Nielsen o.a.

Du var debuteret på landsoldet allerede i 2003,men får for alvor fodfæste på landsholdet i foråret 2005, i det hele taget gjorde du det meget flot i Randers (bedre end mange havde ventet), men hvor du havde været vant til at spille i en topklub var Randers ude i nedrykningskampe i foråret 2005. Overvejede du at søge væk igen?
- Tak, altid dejligt at overraske folk positivt. :
Jeg kommer til Randers i juli 2004 og i julen 2004 er Randers truet af konkurs. Spillerne stod heldigvis sammen, gik ned i løn, knoklede (ligesom mange andre i klubben og byen) og forblev i ligaen. Men nej, jeg overvejede ikke at søge væk - spillede simpelthen på hold med nogle alt for søde piger. :
Det har været til mit bedste, at jeg har spillet på et hold, hvor jeg var én af de bærende spillere - og hvor jeg fik lov til at lave fejl, men stadig spille videre. At det var et hold i nedrykningskampe og ikke i DM-finaler… Tja, nu har Randers arbejdet sig op til at stå i DM-finalen to år i træk. "Man skal kravle før man kan gå".
Jeg har prioriteret at fungere både på og udenfor banen - og have det sjovt med håndbolden. Mavefornemmelsen er den, der bliver fulgt, selvom fornuften ind imellem sagde noget andet.
Når det er sagt, så indrømmer jeg, at det da er sjovere at spille for fulde huse i en DM finale end en nedrykningskamp i en bette hal med 100 tilskuere.

Du var så vidt jeg kan læse mig til med landsholdet i Sydkorea i foråret 2005 - hvis det er rigtigt er det din længste rejse med håndbolden. Kan man godt nå at spille lidt turist, når man er på sådan en tur og hvordan var Korea, var det kun Danmark, der var derovre?
- Ja, jeg var med i Sydkorea. Som jeg husker det, så spillede vi en turnering derovre.
Vi havde i hvert fald en enkelt dag, hvor vi var på det lokale marked. Spændende oplevelse! Der ligger madvarer frit fremme, scootere kører igennem markedet med forsyningerne, og så synes de åbenbart at ko-maver er en delikatesse. Jeg synes, Korea var en rigtig god oplevelse.

Du var inde i billedet til VM-holdet i 2005, eller rettere vi var mange som syntes du aldrig fik en fair chance for at spille dig ind i truppen - med udgangspunkt i den situation dengang, hvad gør man for at komme af med de frustrationer, der må komme, når man selv syntes man er god nok og så ikke får jobbet eller i det her tilfælde landsholdspladsen?
- Jeg spillede ret godt i 05, hvis jeg selv skal sige det : Men da Jan ringede til mig, var det ikke for at udtage mig, men for at fortælle at han ville prøve Mette Vestergaard som playmaker til den slutrunde. Jeg var selvfølgelig skuffet, men havde til gengæld et brag af en julefrokost på uni i stedet. :
Når man ikke bliver udtaget, så knokler man videre og prøver at vise sit værd igen. Desværre fik jeg ikke lov til det i ret mange kampe efter jul, inden den første korsbåndsskade kom.

Du havde fået Martin Albertsen som træner igen i sommeren 2005 - vil du sige noget om forskellen på Heine Eriksen og Martin Albertsen som trænere - nogle ting som kendetegner dem hver især
- Heine var kun i Randers i en enkelt sæson, så jeg har svært ved at beskrive ham ned i detaljer. Som jeg husker det, var han meget glad for krydsspil. Det var Laura Danielsen, Lene Tønnesen og jeg, der primært spillede i bagkæden. : Glæden ved krydsspil måtte han hurtigt lægge væk igen og efterfølgende spillede vi mere presspil med masser af gennembrud på ydersiderne.
Heine har en tør humor, tog fuldstændig fusen på os alle til vores afslutningsfest den sæson. Han var genial i rollen som faderen til konfirmanden (vi havde tema-fest).

Martin er en træner, der gerne vil tage udgangspunkt i det frie spil, presspil. Når det ikke lykkedes mener han, det er fordi vi spillere ikke kan tænke håndbold. : (Men det er der flere trænere, der mener kvinder ikke kan :). Martin er den glade, kreative dreng.
Heine er nok mere kontant end Martin er.

koncentration og fart er vel de ting som billedet her signalerer - billedet er fra 2010-11 sæsonen på udebane i Gråkjær Arena - foto Klaus Thøstesen

Så bliver du skadet i februar 2006 - hvad skete der?
- Det var i en kamp mod Sønderjyske hjemme i Randers. Jeg spiller venstre back, og vil lave et lille pres til playmakeren. Hopper op og i landingen vrider jeg i knæet.

Som alle, der læser dette interview ved, blev du skadet igen i forårets DM-finaler - set i bakspejlet, lærte du så noget den gang som du kan bruge i dag og var det sværere/hårdere psykisk at sidde ude dengang end nu eller vil du sige, det er det samme?
- Jeg har lært en masse af sidste korsbåndsskade. Ved, hvad jeg skal være ekstra opmærksom på at træne. Hvilken fysisk form det kræver at vende tilbage på højt niveau og at hovedet er ligeså vigtigt at træne som kroppen.
Det var hårdt at sidde ude sidste gang, men denne gang har været værre. Jeg gik glip af 2,5 DM-finale kampe og jeg går glip af muligheden for at spille mig på VM-holdet - nu når jeg endelig var kommet ind i varmen. Det har været svært at acceptere.

Du læser et eller andet økonomi/regnskab - kan du give det en større skalle, når du sidder ude?
- Jeg læser matematik-økonomi på universitetet. Der har været eksamensperiode og sommerferie, siden jeg blev skadet, så der har ikke været den store forskel endnu. Dog var det specielt at gå til eksamen i en rus af morfin torsdag efter operation mandag. : Når man sidder ude, træner man ligeså mange timer som de andre - det er selvfølgelig bare helt andre ting, man skal lave.

Kommen man til alle træningerne, når man er skadet i så lang tid?
- Jeg har lidt lempelige vilkår her i starten af genoptræningsperioden.

Hvordan går det med din nuværende skade i forhold til prognosen?
- Det går efter planen med den nuværende skade. Der er forbedringer og fremskridt hver dag - og mindre end en måned til jeg må begynde at løbe/jogge lidt igen. Så kan cykelbukserne få lov til at køle lidt ned. :

Hvornår håber du at kunne træne med på nogenlunde normal vis?
- Jeg håber at kunne træne med uden kontakt i december, og så gradvist øge intensiteten i januar og forhåbentligt kamp i slutningen af februar. (Måske fyssen river sig i håret nu… :)

landsholdsbilledet lidt højere oppe var fra World Cup 2007 - her er vi fremmei 2008 og Røde Kors er blevet til GF og Danmark har netop vundet EM playoff over Tyrkiet.....åbenbart kan berit kristensen og Kamilla Kristensen noget med moves, hold musen over billedet og se et andet eksempel fra EM 2010

Hvordan med OL 2012, hvis ellers vi kvalificerer os - kan du som det ser ud nu nå at spille i foråret?
- Jeg regner som nævnt med at spille i foråret. Og fordelen ved min situation og OL er jo, at jeg ikke er træt efter en lang sæson og en slutrunde i december, så jeg er top-tunet og hungrer efter at spille til den tid. :

Tilbage til den første skade. Efter du kom tilbage kom du også hurtigt med på landsholdet igen, bl.a. var du med til World Cup i 2007. Selvom du vel har været mere eller mindre fast inde omkring landsholdet siden, måtte du vente til 2010 med at få din slutrundedebut. Har du nogen gange været i tvivl om du nogensinde ville blive udtaget til en slutrunde?
- Ja, det har jeg nu nok været. Men et eller andet sted har jeg også altid troet på, at jeg ville få chancen en dag.

Aalborg og Herning var vel stort på hver sin måde - hvis du skal gense en kamp på dvd, hvilken vælger du så helst?
- Så ville jeg vælge bronzekampen. Jeg tror, der er ufatteligt meget at lære af den kamp.
Vi skal ikke træde rundt i det, men har du et bud på, hvad der gik galt i bronze-kampen, I havde jo slået Rumænien tidligere?
Hvis nu jeg så kampen igen, så kunne det tænkes, jeg kunne komme med et godt bud. :
Men først og fremmest var Rumænien så klar på at løbe hjem i den kamp. Ellers ikke deres varemærke, men klogt. De fik stoppet vores kontramaskine, så vi ingen lette mål fik. Og så husker jeg det som en kamp, hvor "gør næste mand god" ikke eksisterede. Vi forsøgte alle lidt halvhjertet at gøre tingene på egen hånd.
Men som sagt, sådan en kamp ville være god at se.

Nu vi er ved skader, så er du ikke typen, der skåner dig selv, du er både en frygtløs gennembrudsspiller og selvom du ikke er så stor igen, kan du godt dele tæsk ud i forsvaret - sådan noget som frygten for at blive skadet eksisterer den ikke, når du spiller?
- Efter sidste korsbåndsskade gik der et års tid, hvor jeg frygtede at blive skadet, når jeg trænede og spillede. Det hæmmede mit spil utroligt meget, så det sker ikke denne gang! Og generelt er det ikke noget, jeg tænker på.

Nu må du ikke blive sur, men da du var yngre kunne du nogen gange godt virke lidt overtændt, men sådan synes jeg ikke, det er mere. Har du arbejdet med det eller?
- Jeg var meget temperamentsfuld som ung. Jeg har ikke decideret arbejdet med det, men har da tænkt over, hvornår jeg spiller bedst. Og det er ikke, når der er overophedet på øverste etage.

Berit på landsholdet på hjemmebanen i Elro Arena i Randers

I din første sæson i Randers spillede I nedrykningsspil - nu har du været i 2 DM-finaler på stribe, hvad er det som Randers har gjort rigtigt siden klubben har gået fra at være på randen af en konkurs til 4-5 år senere at være en af Danmarks mest succesrige klubber?
- Først og fremmest er der kommet kontinuitet i spillertruppen og på trænerposten. Jeg tror, jeg havde 5 trænere på de første 4 år i Randers. Og efter det 4. år var Tanja Silich og jeg de eneste spillere, der fortsat var i truppen. I dag har halvdelen af holdet spillet sammen i flere år og de nye spillere, der er kommet til falder godt ind.
Desuden har Randers haft fuldstændig styr på økonomien siden 2005, hvilket skaber arbejdsro til holdet.

Du er lige fyldt 28 - har du gjort dig nogen tanker om, hvor længe du vil fortsætte?
- Jeg fortsætter så længe, jeg synes det er sjovt og kroppen kan holde til det.

Kan du se dig selv i andre klubber end Randers?
- Det kan jeg godt, men indtil videre har jeg det godt i Randers.

Hvad med efter håndboldkarrieren, er du så stadig jyde eller er hjem stadig Lolland-Falster?
- Når mine søskende og jeg snakker om at tage til Lolland, så siger vi stadig "tager du hjem i weekenden", men mit eget hjem bliver nok i Aarhus. Jeg synes, det er en dejlig by. I sidste ende kommer det dog an på, hvor jeg får arbejde.

Nogle går i stå i deres udvikling, når de måske er 22, du har været god til at blive ved med at udvikle dig og bliver bedre og bedre også efter du er fyldt 25. Er der en hemmelighed eller har du simpelthen bare bevaret lysten til at lære og lege?
- Jeg fik en korsbåndsskade, da jeg var 22, så der gik jeg fuldstændig i stå. :
Når man har prøvet at være ude med en længerevarende skade, så bliver man automatisk mere glad for at spille håndbold, når man endelig kan. Det er ikke sjovt at lave ensformig og "kedelig" genoptræning i forhold til at "lege" på banen.
Jeg har helt sikkert bevaret lysten til at lære og lege - jeg synes, det er sjovt at SPILLE håndbold. Har aldrig været den store flækker, så jeg har brug for at finde på noget lækkert med mine medspillere ind imellem for at komme til. Og det synes jeg er rigtig sjovt - når man er flere om at få det til at lykkedes.

Til sidst Berit - var Randers blevet Danmarksmestre, hvis ikke du ar blevet skadet?
- Ja

- slut på interviewet. Berit Kristensen har givet nogele meget åbne og ærlige svar på spørgsmålene og på den måde får vi et utroligt spændende blik ind bag kulisserne i en tophåndboldspillers sportsliv. Mange tak for det,

Per Hviid