TEMASIDE på europamester.dk - præsentation af VM Holdet 2011

I lighed med tidligere har europamester.dk's "landsholds-redaktør" Helle Nielsen lavet en præsentation af årets VM trup.

Du kan på oversigten over temasider finde link til Helles tidligere landsholdspræsentationer - Herunderneden præsentationen af dette års december-piger.

Du kan springe direkte til spillerpræsentationerne ved at klikke HER

landsholdet under EM sidste år - foto Anton Nordestgaard

VM i Brasilien 2011

- optakt og præsentation

af Helle Nielsen

Så er det igen tid til december hygge og kvindehåndbold. I år foregår VM i Brasilien, og her skal det danske hold forsøge at følge op på de sidste par års fine resultater.

Mens at Danmark på seniorniveau i en periode har været udenfor det fine selvskab og langtlangt væk fra medaljeskamlerne, har Danmark gennem de sidste efterhånden mange år på ungdomsniveau været noget mere dominerede, og vundet den ene medalje efter den anden. Og ved de sidste par slutrunder har man så småt kunnet begynde at se resultatet af det store talentarbejde.

Ved EM sidste år nåede Danmark, godt hjulpet på vej af et dansk hjemmepublikum, helt til medaljekampene, hvor man dog tabte og fik sluttet noget dårligt af i bronzekampen mod Rumænien, som Danmark ellers tidligere ved EM havde besejret. Ved VM i Kina i 2009, blev det til en 5 plads, og man var tæt på en plads i semifinalerne, hvis ikke det havde været for en vis kamp mod Angola. Danmarks problem har været at bundniveauet har været alt alt for lavt, mens topniveauet heldigvis har været meget højt.

Ved VM er Danmark havnet i pulje D, hvor modstaderne i nævnte rækkefælge er Uruguay, Argentina, Kroatien, Elfenbenskysten, og sidste men bestemt ikke mindst Sverige. De fire øverste i gruppen går videre til vind eller forsvind kampene, hvilket Danmark bør have en rigtigt god chance for, i sådanne kampe kan alt ske, her er i hvert fald før set nogle sjove resultater.

Danmark har op til VM desværre været lidt hårdt ramt af skader, bla profiler som Camilla Dalby og Lærke Møller må blive hjemme fra VM, hvilket ikke kan udgå at gå udover det danske topniveau. Skaderne betyder at spillere som Trine Troelsen og Line Jørgensen kommer til at trække et meget stort læs under VM og vi skal nok ikke forvente at landsholdet får medaljer ved dette VM, men Danmark stiller med et godt og et spændende hold og hvis hvis ellers spillerne lever op til deres bedste og truppen finder sammen som et team, hvor alle slås for sidemanden, så bør der vente os alle sammen nogle spændende tv-timer i selskab med landsholdet og har vi også lidt medgang og det hele ikke er stolpe ud bør vi kunne opfylde målsætningen om kvalifikation til OL-kvalifikationen.

At slutrunden så også vil give erfaring og rutine til slutrundedebutanter som Sandra Toft, Maria Fisker, Stine Jørgensen og Louise Burgaard, der endnu ikke har så mange landskampe og slutrunder på CV'et er en sidegevinst som på langt sigt kan vise sig som en rigtig god investering - alle fire ligner de spillere, der mange år frem vil være med til at tegne landsholdet


S P I L L E R - P R Æ S E N T A T I O N E R

Christina Pedersen
Karin Mortensen
Sandra Toft
Ann Grete Nørgaard
Maria Fisker
Majbrit Kviesgaard

Pernille Holst Larsen
Trine Troelsen
Stine Jørgensen

Christina Krogshede
Kristina MULLE Kristiansen
Line Ryborg Jørgensen


Louise Burgaard
Mette Melgaard
Louise Svalastog
Susan Thorsgaard
Kristina Bille

     

 

 

Karin Mortensen -

foto Katja Boll

 

 

 

 

 

Karin Mortensen

  • Fødselsdato: 260977
  • Position: Målvogter
  • Nuværende klub: FIF (2010 -)
  • Tidligere klubber: Thisted (–), VRI (–), Horsens HK (– 2002), Ikast Bording EH (2002 – 2006), SK Århus (2006 - 10)
  • Landsholdsdebut:19.08.2008
  • Landskampe / mål: 204 kampe / 0004 mål
  • Meritter: Olympisk mester 2000, Europamester 2002, Valgt til EM’s MVP i 2002, På All Star Team i den danske Liga sæson 2002/2003, Vinder af CWC Cuppen 2003/2004 (Ikast Bording EH), Olympisk mester 2004, EM sølv 2004, Valgt til all star team ved EM 2004, Dansk pokal sølv 2004 (Ikast Bording EH), World Cup bronze 2006, World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, Sølv Møbelringen Cup 2010
  • Slutrunder: OL 2000 i Sydney, Australien (dansk guld), EM 2000 i Rumænien (dansk 10. plads), VM 2001 i Italien (dansk 4. plads), EM 2002 i Danmark (dansk guld), VM 2003 i Kroatien (dansk 13. plads),  OL 2004 i Athen, Grækenland (dansk guld), EM 2004 i Ungarn (dansk sølv), VM 2005 i Skt. Petersborg, Rusland (dansk 4. plads), EM 2006 i Sverige (dansk 11. plads), EM 2008 i Makedonien (dansk 11. plads), VM i Kina 2009 (dansk 5. plads)EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads), EM 2010 i Danmark og Norge (dansk 4. plads)

Karin er uden sammenligning landsholdet mest rutineret spiller, hun har været med i over 11 år, og har været med ved samtlige slutrunder Danmark har deltaget i siden OL i Australien i 2000. Karin holder stadig højt niveau og under VM kan hun få en nøglerolle på det danske hold, både på og udenfor banen.

Modsat flere af landsholdskollegerne har Karin ikke har været hele DHF systemet igennem, hun har nemlig været med på ynglinge eller ungdomslandsholdet. EM 2002 i Danmark vil sikkert for altid være et af højdepunkterne i karrieren, Danmark vandt nemlig guld og Karin fik sit helt store gennembrud, hun blev kåret til slutrundens mest værdigfulde spiller og slutrundens bedste målvogter. Siden er det blevet til både OL guld og EM sølv i 2004.

Klubmæssigt tilbragte Karin sine ungdomsår i Århus, herefter gik turen til Horsens HK. I 2002 skiftede Karin så til Ikast, hvor hun spillede frem til 2006. I 2006 skulle Karin så være skiftet til GOG, der havde gang i et spændende projekt som Jan Pytlick skulle være træner for. Sådan gik det dog ikke, efter kontrakten med GOG varunderskrevet, kom det til uoverensstemmelser mellem GOG og Karin, det endte med Karin i stedet skiftede til SK Århus, hvor hun spillede indtil 2010 hvor hun skiftede til sin nuværende klub FIF.


 

 

Christina Nimand Pedersen

foto Betina Laursen

 

 

 

 

 

Christina Pedersen

  • Navn: Christina Nimand Pedersen

    Fødselsdato: 151282

    Position: Målvogter
    Nuværende klub: Viborg HK (2010 -)
    Tidligere klubber: FCK Håndbold (- 2010)
    Landsholdsdebut: 08-04-2006, mod Rusland, i Brøndby.

    Landskampe / mål: 0080 kampe / 0001 Mål

    Meritter: Bronze Møbleringen Cup 2007, Dansk pokal sølv 2007 (FCK Håndbold), Dansk pokalfighter 2007, Årets kvindespiller i FCK Håndbold 2007/2008, DM bronze 2007/2008 (FCK Håndbold), World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, Sølv Møberingen Cup 2010, , Vinder af Cup Winners Cup 2009 (FCK Håndbold), DM bronze 2008/2009 (FCK Håndbold), Dansk pokalmester 2010 (Viborg HK), DM bronze 2010/2011 (Viborg HK)

    Slutrunder: EM 2008 i Makedonien (dansk 11. plads), VM i Kina 2009 (dansk 5. p), EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads)

Efter et par år i periferien af landsholdet, fik Christina for alvor chancen på landsholdet da Rikke Poulsen Schmidt og Louise Bager Due meldte fra til landsholdet efter EM 2006. Christina Pedersen har siden været en fast del af landsholdet og været med til alle de slutrunder som Danmark siden har deltaget i. Christina har et rigtigt højt topniveau og skal Danmark have succes ved VM skal Christina sammen med målvogterkollegaerne Karin Mortensen og Sandra Toft gerne gøre det godt i målet.

Klubmæssigt har Christina spillet i Købehavn hele karrieren indtil FCK i sommeren 2010 lukkede deres håndboldafdeling. Eller det vil sige at allerede inden havde Christina skrevet kontrakt med Viborg HK, hvor hun sammen med Louise Bager udgør ligaens bedste danske målvogterduo.
Christina udgør sammen med Karin Mortensen og Sandra Toft en rigtigt god målvogtertrio, der kan få en vigtig rolle for det danske hold under VM i Brasilien.


 

Sandra - foto Katja Boll

 

Sandra Toft

  • Navn: Sandra "Toftie" Toft

    Fødselsdato: 180189

    Position: Målvogter

    Nuværende klub: Team Tvis Holstebro (2007 -)

    Tidligere klubber:Team Helsinge og VSH (- 2007)

    Landsholdsdebut:

    Landskampe / mål: 14/0

    Meritter: YEM guld 2005, YVM guld 2006, UEM guld 2007, All Star Team ved UEM 2007, På All star teamet ved UEM 2007, Guld ved Ynglinge Elite Cup 2008 (Team Tvis Holstebro), UVM sølv 2008, På All Star Teamet ved UVM 2008, nåede i sidste sæson med TTH finalen i Nordea Cup, EHF Cup og DM bronzefinale,

    Slutrunder:YEM i Østrig 2005 (Dansk guld), YVM i Canada 2006 (Dansk guld),UEM i Tyrkiet 2007 (Dansk guld), UVM 2008 i Makedonien(Dansk sølv

Sandra har i efterhånden et par år været i periferien af landsholdet, men det er først i år hun for alvor har fået noget der ligner en chance, og hun er vel den danske målvogter der har stået bedst og mest stabilt indtil nu i denne sæson.

Klubmæssigt er Sandra sammen med spillere som Ann Grete Nørgaard, Mulle, Burgaard og Mette Gravholt en del af et utroligt spændende hold i Team Tvis Holstebro, som de sidste par sæsoner har lavet nogle rigtigt flotte resultater, hvilket b.la. Sandra har været stærk medvirkende til. Sandra er faldet så godt til i Holstebro at hun netop har forlænget sin kontrakt.

Sandra er fremtidens målvogter, og set i fremtidsperspektiv virker det son en klog beslutning af Jan Pytlick at lade Sandra komme med til VM, hvor hun kan få noget værdifuld erfaring.

Sandra er en ambitiøs keeper, hvis hun en gang lykkes med at holde målet rent i en hel halvleg, vil hun ærge sig over de mål, der gik ind i den anden halvleg, hvis hun en dag holder målet rent i en VM finale, vil hun med garanti mest ærge sig over, at hun ikke holdt målet rent i hele slutrunden


 

 

AG - foto Mads Skamris

 

 

 

 

 

 

ved EM - foto Anton Nordestgaard

Ann Grete Nørgaard

  • Navn: Ann Grete Nørgaard
  • Fødselsdato: 150983
  • Position: Venstre fløj
  • Nuværende klub: Team Tvis Holstebro (2010 -)
  • Tidligere klubber: Søndermarken IK (- 1996), Viborg HK (1996 - 2004), Skive FH (2004 – 2005), Viborg HK (2005 – 2006), Randers HK (2006 - 2008), Viborg HK (2008 – 2009), Horsens HK (2009 – 2010), Sølv Møberingen Cup 2010
  • Landsholdsdebut: 28-02-2007 mod Sverige, i Gigantium i Aalborg
  • Landskampe / mål: 0043 kampe / 00156 Mål
  • Meritter: Pokalmester 2003 (Viborg HK), Danmarksmester 2004 (Viborg HK), Vinder af EHF Cuppen 2004 (Viborg HK), Topscorer i 1. division 2004/2005, Dansk pokalsølv 2005 (Viborg HK), Danmarksmester 2006 (Viborg HK), Vinder af Champions Leauge 2006 (Viborg HK), På all star team ved World Cup 2007, Bronze Møbleringen Cup 2007, På All Star Team ved Møberingen Cup 2010, Dansk Pokalsølv 2010 (TTH), EHF Cup sølv 2011 (TTH)
  • Slutrunder: EM 2010 i Danmark og Norge (dansk 4. plads

Selvom Ann Grete, eller AG som hun også kaldes, efterhånden har været inde omkring landsholdet i flere år, så er VM i Brasilien blot hendes anden slutrunde. Hvilket skyldes flere ting, først og fremmest har Danmark jo op til flere rigtigt dygtige venstre fløje, og dernæst har AG's klubkarriere til tider været lidt turbulent. AG har en helt fantastisk energi og udstråling og det skal man nok ikke undervurdere. Hun kan blive en vigtigt brik for Danmark, hvis det skal blive til dansk succes i Brasilien.

Hendes seniorkarriere startede i Viborg HK, hvor hun dog stod en del i skyggen af spillere som Henriette Mikkelsen og Camilla Thorsen, hvilket gjorde at hun i sæson 2004 - 2005, blev lejet ud til 1. divisionsholdet Skive FH, AG endte den sæson med at blive topscorer i rækken og sætte scoringsrekord for 1. Division. Sæsonen efter hentede Viborg hende så tilbage igen, Camilla Thorsen var skiftet til tyske HC Leipzig og AG fik dermed pladsen som andetvalg, efter Henriette Mikkelsen, AG gjorde det rigtigt godt når hun fik chancen, men AG stod stadig i skyggen af Henriette Mikkelsen, og da AG havde landsholdsambitioner og genre ville videre i karrieren, derfor skrev hun i 2006 kontrakt med Randers HK, inden hun skiftede til Randers HK nåede hun dog lige at være med til at vinde CL med Viborg og dermed har AG vundet alt hvad der er værd at vinde på klubplan.

I Randers HK fik AG så chancen og kom også med på landsholdet. I november 2008 røg hun så i uoverensstemmelser med Randers HK, hvilket gjorde at hun forlod klubben kort inde i sæsonen, i første omgang tog hun hjem til Viborg, som dog havde hentet Gitte Aaen som supplement til Henriette Mikkelsen, og derfor spillede AG primært på Viborgs andethold og hun var dermed også ude af billedet til landsholdet. I 2009 skiftede AG så til Horsens HK, men da de rykkede ud af ligaen efter sæsonen, skiftede hun i 2010 til Team Tvis Holstebro, hvor hun sammen med spillere som Mulle, Sandra Toft og Mette Graholt har været stærk medvirkende til klubbens flotte resultater de sidste par sæsoner.


 

foto Katja Boll

 

 

 

 

 

Fisker - enhver svigermors drøm :-)

foto Mads Skamris

 

Maria Fisker

  • Navn: Maria Fisker

    Fødselsdato: 3. oktober 1990

    Position: Venstre fløj

    Nuværende klub: Viborg HK (2011 -)

    Tidligere klubber: VHHK (- 2005),
    Randers HK (2005 - 2006), Viborg HK (2006 - 2009), Randers HK (2009 - 2011),

    Landsholdsdebut:

    Landskampe / mål: 10/35

    Meritter:EYOF bronze 2007, Ynglinge Danmarksmester 2006/2007 (Viborg HK), YVM bronze 2008, DM sølv 20107/2011 (Randers HK)

    Slutrunder:YEM i Bratislava 2007 (Dansk 6. Plads), EYOF i Beograd 2007 (Dansk bronze), YVM i Slovenien 2008 (Dansk bronze), UEM i Ungarn 2009 (Dansk 13. plads),

Man kan vidst roligt sige at Maria har fået håndboldsporten ind med modermælken, Marias familie er nemlig en rigtig håndboldfamilie. Begge hendes forældre har spillet rigtigt meget håndbold, og hendes to brødre Morten og Jacob har også begge spillet en del, Morten var endda en overgang med på Viborg HK's herreligahold. Mor Jonna har spillet på 1. Divsionsholdet i Hadsten, indtil for nogle få sæsoner siden. Det var altså kun naturligt at Maria også fik smag for håndbolden.

Maria startede karrieren i Vissing-Hadsten ved Randers, og allerede tidligt viste hun potentialet. I 2005 skiftede hun til Randers HK, og efter en enkelt sæson på juniorholdet i Randers, begyndte Maria på VHK College og skiftede til Viborg HK. Selvom Maria var juniorspiller spillede hun mest med ynglingene den første sæson. Sæsonen efter var det planen at Maria fra sæsonstart skulle træne og være lidt med omkring ligaholdet i Viborg HK, men da Henriette Mikkelsen blev gravid, blev hun i stedet stort set en fast del af det stjernebesatte ligahold, men Maria var meget ung og derfor overtalte Viborg HK Christina Roslyng til at gøre comeback. Fisker supplerede dog Gitte Aaen og Christina Roslyng på fornemste vis.

Sæsonen efter kom Henriette Mikkelsen tilbage fra barsel og unge Maria spillede derfor mest venstre back på ynglinge-holdet i sin sidste U sæson, i sommeren 2009 blev Maria så seniorspiller, men med Henriette Mikkelsen og Gitte Aaen på holdet i Viborg var der ikke udsigt til at nyoprykkede Maria ville få meget spilletid, så Hadsten-pigen skiftede i stedet tilbage til Randers HK, hvor der var udsigt til lidt mere spilletid end i Viborg. Her blev det også til meget spilletid, udover at Fisker supplerede Mie Augustesen på venstrefløjen spillede hun en del i højre siden, da Gitte Andersen var ude med en langtids-skade. Op til denne sæson forlod Maja Savic så Viborg og Viborg manglede et supplement til Henriette Mikkelsen, derfor hentede Viborg Maria, som de havde et godt øje til, tilbage.

Viborg-ledelsen vidste at de efterhånden skulle finde en afløser for Henriette, da hun ønskede at stoppe karrieren efter denne sæson. Man ville derfor kører Maria i stilling til at blive første valg. Det er derfor blevet til masser af spilletid i denne sæson, nu skete der så bare lige det at Henriette Mikkelsen fik tilbudt sit drømmejob og ophævet sin kontrakt i Viborg. Maria Fisker står derfor pt. som eneste venstre fløj i Viborg HK og kan se frem til masser af spilletid og ansvar i den sidste halvdel af sæsonen. Det bliver en tung arv at løfte, sammen med spillere som Annette Hoffmann, Christina Roslyng og Line Fruensgaard har Henriette Mikkelsen været en af ikke bare Danmarks men også verdens bedste venstre fløje, Maria har dog for længst bevist at hun har talentet til at løfte den tunge arv og hun kan meget vel blive den næste på den fornemme liste.


     

 

Kviesgaard - foto Per Hviid

 

 

 

 

 

Maibritt Kviesgaard

  • Navn: Maibritt Kviesgaard

    Fødselsdato: 150586

    Position: Højre fløj

    Nuværende klub: FC Midtjylland (2011 -)
    Tidligere klubber: KIF Vejen (- 2006), GOG (2006 - 2009), SK Århus (2009 - 2011)

    Landsholdsdebut: 01-08-2006, mod Sverige

    Landskampe / mål: 60/181

    Meritter: Bronze Møbleringen Cup 2007, World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, All Star Team EM 2010

    Slutrunder:YEM 2003 i Rusland (dansk 4. plads), UEM 2004 i Tjekkiet (dansk 6. plads), UVM 2005 i Tjekkiet(dansk 5. plads), EM 2008 i Makedonien(dansk 11. plads), VM i Kina 2009(dansk 5. plads), EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads)

Maibritt har gennem de sidste par år siddet tungt på pladsen som højre fløj på det danske landshold, siden slutrundedebuten i 2008 har hun været med ved alle de slutrunder Danmark har deltaget i. Ligesom ved EM sidste år er FCM-fløjen udtaget som den eneste højre fløj i VM truppen, hvilket vidner om at Jan Pytlcik har stor tiltro til hende.

Klubmæssigt spillede hun en del af sin ungdomskarriere i Brabrand IF, hun kom til Kolding og spillede sin sidste ynglingesæson i Toms Ligaen, hvad der ikke var noget, der ligefrem skete tit på den tid omkring 2005, hvor ligaen var pakket med udlændinge. I 2006 skiftede hun så til GOG, hvor hun spillede fremtil 2009, hvor turen gik hjem til Århus. Op til denne sæson skiftede hun så til FC Midtjylland.

Op gennem tiden på Y og U landshold delte Kviesgaard pladsen med Kristina Bille, som var skarpest da årgangen sluttede af med at blive nr 5 ved U EM i 2005. Bille blev dansk topscorer og efter et godt efterår på Viborgs bedste hold, var hun den første på 85-87 landsholdet, der kom med omkring A landsholdet. Maibritt fik sin debut på landsholdet i august 2008 i en kamp mod Sverige.


 

 

 

Kristina Bille

  • Navn: Kristina Bille Hansen (har hun ikke strøget Hansen, red)

    Fødselsdato: 030486

    Position: Højre fløj

    Nuværende klub: RK Krim (2011 -)

    Tidligere klubber: Hvalpsund IF (- 2004), Viborg HK (2004 - 2007), Aalborg DH (2007 - 2011)

    Landsholdsdebut: 14.10.2005 mod Norge (1 mål)

    Landskampe / mål: 74 /101

    Meritter: DM bronze 2004/2005 (Viborg HK), Pokal sølv 2005 (Viborg HK), Danmarksmester 2005/2006 (Viborg HK), Champions Leauge mester 2006 (Viborg HK), Vinder af Super Cup 2006 (Viborg HK), World Cup bronze 2006, Dansk pokalmester 2006 (Viborg HK), DM sølv 2006/2007 (Viborg HK), Bronze Møbleringen Cup 2007, World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, DM sølv 2008/2009 (Aalborg DH)

    Slutrunder: YEM 2003 i Rusland (dansk 4. plads), UEM 2004 i Tjekkiet (dansk 6. plads), UVM 2005 i Tjekkiet (dansk 5. plads), VM 2005 i Skt. Petersborg, Rusland (dansk 4. plads), EM 2006 i Sverige(dansk 11. plads)

Kristina var i første omgang ikke udtaget til VM, men da Majbritt Kviesgaard i Danmark anden VM kamp, desværre måtte udgå med en korsbåndsskade, blev Bille ekspress-indkaldt til Brasilien, hvortil hun måtte rejse med et par gamle udtrådte sko, da hun var rejst på juleferie i Danmark uden sine normale kampsko.

Efter at Kristina som den eneste i sin årgang (Samme årgang som Kviesgaard, Rikke Poulsen og Trine Troelsen) gik direkte fra ungdomslandsholdet til A-landsholdet, og var med ved VM I Rusland i 2005 og EM i Sverige i 2006, har hun ellers stået en del i skyggen af Kviesgaard, og været noget ude og inde af landsholdet.

Klubmæssigt startede hun sin seniorkarriere i Viborg HK, hvor hun sammen med Trine Troelsen og Ann Grete Nørgaard, var de unge danske islæt på det stjernebesatte hold. I perioder blev det til masser af spilletid til Kristina Bille, mens hun i andre perioder var helt udenfor truppen. For at få mere spilletid, prøve noget nyt osv. skiftede højrefløjen i 2007 til Aalborg DH, hvor hun med tiden fik større ansvar, mere spilletid osv.

Op til denne sæson drog Bille så på udenlandseventyr i Slovenien, hvor hun nu spiller for Krim.

     

 

 

Pernille Holst Larsen
- foto Erik Laursen

 

Pernille Holst Larsen


  • Navn: Pernille Holst Larsen

    Fødselsdato: 060984

    Position: Venstre back

    Nuværende klub:Viborg HK (2011 -)

    Tidligere klubber: Jetmark (- 2000), Horsens HK (2000 - 2007), Aalborg DH (2007 - 2009) ,HC Odense (2009 - 2011)

    Landsholdsdebut: 01.08.2006 (samme kamp som Kviesgaard og Svalastog)

    Landskampe / mål: 49/48

    Meritter: Dansk pokalmester 2004 (Horsens HK), World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008

    Slutrunder: VM i Kina 2009 (dansk 5. plads), EM i Danmark/Norge (dansk 4. plads)

Pernilles force ligger nok mest i forsvaret, og det bliver nok også her Jan Pytlick har tiltænkte hende mest spilletid. Angrebsmæssigt har hun et glimrende skud. VM i Brasilien bliver hendes tredje slutrunde, så den høje nordjyde har efterhånden også fået en vis erfaring med sig, hvilket kan være vigtigt under et stort mesterskab, både på og udenfor banen.

Klubmæssigt har Pernille efterhånden prøvet lidt af hvert hun fik hendes gennembrud på liganiveau hos Horsens HK, i 2007 skiftede hun så til Aalborg DH, inden turen i 2009 gik til HC Odense. Op til denne sæson valgte hun så at prøve lykken i Viborg HK, hvor det dog har knebet en smule med spilletiden, dog har hun lavet indtil flere gode indhop og det nok var efter et vellykket indhop i kampen mod KIF Vejen, der gjorde at Pytlick udtog Pernille Holst Larsen

Landsholdmæssigt har Pernille været med omkring landsholdet i efterhånden en del år, det helt store landsholdsgennembrud er dog desværre endnu ikke blevet til, men med rutine fra et halvt hundrede landskampe og en stor tillid fra landstræneren i ryggen, kan det sagtens være det kommer ved VM i Brasilien


 

 

Trine Troelsen - foto Katja Boll

 

 

 

 

 

 

 

Trine Troelsen

  • Navn: Trine Stenbæk Troelsen

    Fødselsdato: 020585

    Position: Playmaker
    Nuværende klub: FC Midtjylland (010110 -)

    Tidligere klubber: Skjern Håndbold (- 2003), Viborg HK (2003 - 040107), SK Århus (040107 - 010110)

    Landsholdsdebut: 060406 mod Rusland i Århus

    Landskampe / mål:101/247

    Meritter: Pokalmester 2003 (Viborg HK), Danmarksmester 2003/2004 (Viborg HK), Vinder af EHF Cuppen 2004 (Viborg HK), DM bronze 2004/2005 (Viborg HK), Pokal sølv 2005 (Viborg HK), Danmarksmester 2005/2006 (Viborg HK), Vinder af Champions Leauge 2006 (Viborg HK), Vinder af Super Cup 2006 (Viborg HK), World Cup bronze 2006, Dansk pokalmester 2006 (Viborg HK), Bronze Møbleringen Cup 2007, World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, Vinder af EHF Cuppen 2011 (FC Midtjylland), Danmarksmester 2010/2011 (FC Midtjylland)

    Slutrunder:YEM 2003 i Rusland (dansk 4. plads), UEM 2004 i Tjekkiet (dansk 6. plads), UVM 2005 i Tjekkiet(dansk 5. plads), EM 2006 i Sverige(dansk 11. plads), EM 2008 i Makedonien(dansk 11. plads), VM i Kina 2009(dansk 5. plads), EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads)

Trine kommer oprindeligt fra Skjern, hvor hun fik sin håndboldopdragelse, allerede dengang var talentet åbenlyst, og i 2003 rejste den dengang 18 årige bagspiller til storklubben Viborg HK, hvor det ligesom lå i kortene at Trine ville gøre kometkarriere, men sådan skulle det ikke gå. Trine måtte nemlig sande at der er et stykke vej fra at være en stor profil i ungdomstrækkerne, til en fast plads på et at verdens bedste klubhold på seniorplan.

Lidt spilletid blev det dog til hist og her, men den hårdtskydende U landsholdstopscorer fik aldrig helt lov til for alvor at folde talentet helt ud.

I stedet skiftede Troelsen i januar 2007 til SK Århus, her blev hun hurtigt en af holdet profiler, men da SK Århus fik store økonomiske problemer, valgte hun i januar 2010 at skiftete til FC Midtjylland. FC Midtjylland havde dog også sine økonomiske problemer at slås med og Troelsen måtte derfor starte i klubben som amatørspiller, FC Midtjylland fik dog relativt hurtigt styr på økonomien og Trine kom på kontrakt i klubben, hvor hun er blevet en af holdet store profiler.

Landsholdsmæssigt har hun været hele DHF systemet igennem, og er pt. en af de mest scorende spillere på Danmarks dameungdomslandshold nogensinde. Det var Brian Lyngholm der i 2006 tog den blonde bomber med på A-landsholdet, som hun mere eller mindre har været en fast bestand del af siden.
Sammen med Louise Svalastog var hun nummer 16 i truppen ved EM i Sverige 2006, men da Rikke Nielsen blev skadet kom både Trine og Louise dog med i truppen under EM. Det blev dog desværre ikke til så meget spilletid til Trine, som når hun fik chancen faktisk gjorde det rigtigt godt.

Historien om Brian Lyngholm kender de fleste jo, efter EM i Sverige hvor det blev til en skuffende 11. Plads, kom Jan Pytlick tilbage som landstræner, og Trine var dog stadig med omkring landsholdet, dog på et af de yderste mandater. Og hun måtte nøjes med at kigge på fra tribunen da Danmark i 2007 tabte sine to VM playoffkampe mod Ukraine og dermed ikke kom med til VM i Frankrig samme år og OL i Kina i 2008.

Siden har Danmark kvalificeret sig til de efterfølgende slutrunder, hvor der ikke har været tvivl om hendes deltagelse, de seneste par år har Trine udviklet sig til en af holdets profiler. Det bliver nok også en spiller som Trine der skal trække læsset og præsterer hvis Danmark skal have succes ved VM.


 

 

Stine Jørgensen - foto Mads Skamris

 

Stine Jørgensen

  • Navn:Stine Jørgensen
    Fødselsdato:
    Position: 3. september 1990
    Nuværende klub: Aalborg DH (-)
    Tidligere klubber: Dronninglund IF (-)
    Landsholdsdebut:
    Landskampe / mål: 8/6
    Meritter: Bronze ved U 18 VM 2008, DM sølv med Aalborg DH 2009
    Slutrunder: U18 VM i 2008 (3. plads), UEM i Ungarn 2009 (Dansk 13. plads),

Stine er slutrundedebutant og stadig ny i landsholdssammenhæng. Hun har været hele DHF systemet igennem, med ungdomslandshold osv. og nu skal den sympatiske nordjyde så til at slå igennem på seniorniveau, Stine har vist hun kan være med på seniorniveau, men om gennembruddet så kommer ved VM i Brasilien må tiden vise, det afhænger af flere ting, som spilletid osv.

Hos Aalborg DH har Stine gjort det rigtigt godt og flere gange vist at hun har et rigtigt godt flæk, hun kan set ud i fremtiden blive et rigtigt godt modspil til Camilla Dalby på højre back, der dog ikke er med ved VM pga. en skade i menisken. I første omgang er hun dog nok mest med for at suge værdifuld erfaring til sig, men med tiden kan hun nemt gå hen og få en nøglerolle på det danske landshold.

Efter at have tilbragt sine første håndboldår i Dronninglund IF, kom Stine som juniorspiller til Aalborg DH, hvor hun spillede sammen spillere som Lærke Møller og Sandra Kjær der er årgangen ældre Stine, det betød også at det var svært for Stine at få spilletid, men da Lærke og Sandras årgang rykkede op, fik Stine en noget større rolle og mere spilletid, sammen med spillere som Julie Aagaard, Pernille Kjær og Katrine Poulsen udgjorde hun en stærk bagkæde på U16 holdet i sin anden juniorsæson:

Som ynglingespiller blev hun udtaget til U-19 landsholdet og kom med omkring Aalborg DH's ligahold, som hun i dag er blevet en vigtig del af.


 

 

Krogshede - foto Katja Boll

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina Krogshede

  • Navn: Christina Krogshede Nielsen

    Fødselsdato: 041181

    Position: Playmaker

    Nuværende klub: FIF (2010 -)

    Tidligere klubber: FCK Håndbold (- 2006), Slagelse Dream Team (2006 - 2008), Randers HK (2008 - 2009), FCK Håndbold (2009 - 2010)

    Landsholdsdebut: 6. marts 2002 (samme kamp som Christina Pedersen, Louise Bager, Henriette Mikkelsen, Camilla Thomsen m.fl.)

    Landskampe / mål: 0065 kampe / 0106 Mål

    Meritter: Dansk pokal sølv 2006 (Slagelse DT), Danmarksmester 2006/2007 (Slagelse DT), Vinder af Champions Leauge 2006/2007 (Slagelse DT), Sølv Møberingen Cup 2010

    Slutrunder: VM i Kina 2009 (dansk 5. plads), , EM 2010 i Danmark og Norge(Dansk 4. Plads)

Christina Krogshede startede karrieren i FIF, deres ligahold blev senere opkøbt af FCK koncernen og Christina fulgte med.

Efter at være regnet som et af Danmark allerførste talenter og allerede som meget ung, havde fået debut på landsholdet, blev der efterhånden en smule stille omkring Christina.

I 2006 hentede Anja Andersen så Christina til Slagelse, hvor hun skulle erstatte Rikke Hørlykke. I Slagelse gjorde Christina det rigtigt godt, og spillede sig igen ind i folks bevidsthed. Pludselig var Christina også aktuel på landsholdet igen, og hun var også med i bruttotruppen til EM 2006 i Sverige. Men så tog Krogshede en beslutning, som må nok har været meget svær at træffe -på den ene side stod hun nemlig overfor nogle afgørende eksamener i sit studie som fysioterapeut og udskød hun dem ville hun stå i samme situation i 2007, hvor landsholdet trodssalt havde VM og OL kvalifikation på spil, derfor valgte hun at tage en pause fra landsholdet, altså ikke fordi hun ikke hellere end gerne vil spille i rødt og hvidt, men for at få gjort sit studie færdigt, så hun derefter kunne koncentrere sig om at spille håndbold. En beslutningen som må have været meget svær - Christina var dengang altså kun 24 år gammel, og havde endelig fået chancen på landsholde.

Nu skete der så bare det at Danmark endte som nummer 11 ved EM i Sverige,hvilket kastede landsholdet ud i en længere krise. Danmark uden Christina tabte sine to playoff kampe mod Ukraine. Dermed var der farvel til VM i Frankrig i 2007 og OL 2008.

Klubmæssigt skiftede Christina i sommeren 2008 til Randers HK, det blev dog et kort ophold på blot en enkelt sæson, da hun i sommeren 2009 skiftede hjem til FCK Håndbold.

Christina kom igen med på landsholdet, men blev dog i første omgang ikke udtaget til VM til Kina, men sammen med Susan Thorsgaard, der heller ikke blev udtaget skulle hun med til Thailand, hvor landsholdet havde træningslejr i ugen op til VM, derefter var planen så at Christina og Susan skulle rejse hjem, og VM truppen videre til VM i Kina.
Eventyreren Christina blev dog i Thailand, hvor hun var på jungletur, sammen med sin kæreste. I Kina skete der så desværre det at Lærke Møller blev skadet i den sidste træning før Danmark skulle løbe på banen til den første VM kamp, og så endte det med at man i bogstavligste forstand måtte hente Krogshede ud af junglen og til Kina, hvor hun omsider fik sin slutrundedebut.

Efterhånden er Christina blevet en af de rutinerede på det danske landshold, og hun er en spiller der måske kunne få en nøglerolle ved VM, på landsholdet har hun både - og med succes - været brugt både på højre back og højre fløj, men i Lærke Møllers fravær vil man nok mere få hende at se som en decideret center / spilfordeler


 

 

Mulle på landsholdet, foto Katja Boll

 

 

 

Kristina "Mulle" Kristiansen


  • Navn: Kristina Kristiansen (Mulle)

    Fødselsdato:130789

    Position: Playmaker
    Nuværende klub:Team Tvis Holstebro (2007 -)

    Tidligere klubber: Roskilde Håndbold (- 2007),

    Landsholdsdebut:

    Landskampe / mål:

    Meritter: UOL bronze 2005, YEM guld 2005, YVM guld 2006, UEM guld 2007, All Star Team ved UEM 2007, Guld ved Ynglinge Elite Cup 2008 (Team Tvis Holstebro), UVM sølv 2008, Dansk pokalsølv 2010 (TTH), EHF Cup sølv 2011 (TTH)

    Slutrunder:EYOF i Italien 2005 (Dansk bronze),YEM i Østrig 2005 (Dansk guld), YVM i Canada 2006 (Dansk guld),UEM i Tyrkiet 2007 (Dansk guld), UVM 2008 i Makedonien(Dansk sølv), VM i Kina 2009(dansk 5. plads)

Kristina eller Mulle som hun også kaldes, var oprindeligt ikke udtaget til VM truppen, men da Camilla Dalby blev skadet, skulle Jan Pytlick i tænkeboks, skulle han tage det åbenlyse valg og udtage den næste højre back i rækken, Louise Burgaard, eller skulle han vælge noget helt andet.

Jan Pytlick valgte at gøre begge dele og udtog derfor både Louise Burgaard og Mulle til VM, i første omgang ville det betyde at Danmark havde 17 spillere med til VM, hvoraf en så ikke blev skrevet i VM truppen. Så skete der så bare det at Lærke Møller også har måttet melde afbud, og derfor har Danmark igen kun 16 spillere med til Brasilien.

Som ungdomsspiller var Mulle med hele vejen på det fantastiske 88-89 ungdomslandshold, der stort set fejede alt modstad af banen, indtil holdet faldt for aldersgrænsen og blev opløst. Mulle er en spændende spiller, og sammen med b.la. Sandra Toft, Ann Grete Nørgaard, Mette Gravholt og indtil denne sæson Nycke Groot er Mulle en af årsagerne til at Team Tvis Holstebro de sidste par sæsoner har lavet nogle rigtigt flotte resultater. Mulle er som regel god for en god håndfuld mål.

På klubniveau startede Mulle sin seniorkarriere som 1 års. ynglingespiller med at vinde 2 division med barndomsklubben Roskilde, inden hun i 2007 skiftede til Team Tvis Holstebro, som hun har været med til at fører fra 1. division til toppen af ligaen.

På landsholdet har Mulle vel reelt set aldrig for alvor fået chancen får at slå helt igennem med det hun er god til, det lynhurtige kontraspil op ad banen, ligesom hos Tem Tvis Holstebro, men med Lærke Møller ude, kunne VM i Brasilien godt gå hen og blive Mulles helt store gennembrud på seniorlandsholdet, det forlyder faktisk at Mulle har trænet hårdt på at blive bedre i 6-0 forsvar og når vi skriver "hårdt" så mener vi det, Mulle er formentlig en af de spillere som er i bedst form af alle på landholdet, i sommer vandt hun et stort motionsløb med deltagelse af flere "rigtige løbere", ligesom hun er kendt som en fremragende fodboldspiller


 

 

Line Jørgensen - foto Anton Nordestgaard

 

 

 

 

Line Jørgensen

  • Navn: Line Eiberg Ryborg Jørgensen
  • Fødselsdato: 311289
  • Position: Højre back
  • Nuværende klub: FC Midtjylland (2010 -)
  • Tidligere klubber: Hvidovre (-), BK Ydun (- 2008), Odense GOG (2008 - 2010)
  • Landsholdsdebut: Mod Brasilien d. 160107, under World Cup 2007.
  • Landskampe / mål: 0052 kampe / 0131 Mål
  • Meritter: YEM guld 2005, YVM guld 2006, All Star Team YVM 2006, UEM guld 2007, All Star Team UEM 2007, Årets spiller i 1. division 2007/2008, Sølv Møberingen Cup 2010, Vinder EHF Cuppen 2011 (FC Midtjylland), Danmarksmester 2010/2011 (FC Midtjylland)
  • Slutrunder: YEM i Østrig 2005 (Dansk guld), YVM i Canada 2006 (Dansk guld), UEM i Tyrkiet 2007 (Dansk guld), VM i Kina 2009 (dansk 5. plads), EM 2010 i Danmark og Norge (4. plads)

Line kommer ud af en rigtigt håndboldfamilie, hendes forældre spillede håndbold og hun er vistnok er den yngste af et helt lille håndboldhold af hel- og halvsøskende, som alle har spillet på topplan.

Line startede karrieren i Hvidovre, hvor hun er vokset op, siden gik turen til BK Ydun. Efter Line var kommet hjem fra U18 VM i Canada i 2006, hvor Danmark vandt guld og Line kom på All Star Teamet, begyndte hun i efteråret 2006 at træne med GOG 1-2 gange om ugen, Line spillede stadig for Ydun, dermed kunne hun stadig bo hjemme og passe sin skolegang på Falkonergårdens gymnasium, mens hun i GOG fik lov at træne med ligaholdet. En god ordning for Line og en god ordning for GOG, som på sigt meget gerne ville have Line på holdet.

Line blev ved U EM i 2007 påny kåret til All Star Teamet, forventningerne til Line var efterhånden blevet tårnhøje, mens ungdomslandsholdet og Line lavede nogle fantastiske resultater, så var sagen straks en anden for A landsholdet, der floppede totalt i VM playoff kampene mod Ukraine. Noget skulle der gøres, forventningerne til spillerne fra ungdomslandsholdet var meget store, landsholdet stod overfor et generationsskifte og ved World Cup 2007 debuterede Line i en alder af bare 17 år på det danske A landshold, hun spillede samtidig for Ydun i 1. division, men gjorde det ikke desto mindre fremragende på landsholdet, hvilket ikke gjorde forventningerne til hende mindre.

Da landsholdet i sommeren 2008 spillede EM kval. mod Tyrkiet, stod Line bag den danske sejr, som gjorde at Danmark var med ved EM i Makedonien. Desværre blev EM uden Line der efter kampene mod Tyrkiet røg hun desværre ind i et sandt skadesmareridt, som vel faktisk har varet indtil nu.

Efter to sæsoner i GOG/Odense som for Lines vedkommende blev præget af skader, skiftede hun i 2010 til FC Midtjylland, hvor hun også har været skadet, men dog heldigvis ikke i samme omfang og det relativt lange forløb Line har haft uden skader har gjort at hendes niveau i dette efterår nok har været det bedste vi har set fra Line siden sommeren 2008, der er ingen tvivl om at Line Jørgensen har potentiale til at blive en af verdens bedste håndboldspillere og Pytlick har reelt næppe på noget tidspunkt været i tvivl om Line skulle med til VM.

Skal Danmark have succes ved VM skal Line gerne helt op på sit topniveau, specielt set i lyset af Camilla Dalbys triste skade, der holder hende ude af VM. Men med Line, Dalby, Louise Burgaard og Julie Aagaard er Danmark bedre besat på højre back end nogensinde, hvilket lover rigtigt godt for fremtiden.


 

 

Burgaard - foto Katja Boll

 

 

 

 

 

Bur - kaster håndtegn ved U EM

Louise Burgaard


  • Navn:Louise Katharina Burgaard

    Fødselsdato: 17. oktober 1992

    Position: Højre back

    Nuværende klub: Team Tvis Holstebro (2011 -)

    Tidligere klubber: Vinding SF (-), Fredericia HK (- 2010), KIF Vejen (2010 - 2011),

    Landsholdsdebut: ??

    Landskampe / mål: ??

    Meritter: U18 DM bronze og sølv 2009 + 10, U17 - europamester 2009, EYOF bronze 2009. U EM guld 2011, All Star spiller ved U17 EM 2009, U18 VM 2010 og U 20 RM 2011

    Slutrunder: VM er Louises første seniorslutrunde

Louise har stadig alderen til at spille med på U20 landsholdet, hvor hun sammen med jævnaldrende Julie Aagaard fra Viborg HK udgør en af årgangens bedste duoer på højre backen, præcist som Camilla Dalby og Line Jørgensen gjorde det i deres ungdomstid.

Såvel Camilla som Line har nu fået en masse erfaring og etableret sig på seniorniveau. Men der er ingen tvivl om at Louise og Julie i løbet af en meget kort årrække nok skal give Camilla og Line konkurrence om pladserne på højre back, derfor har "Bur" også her i årets løb været med omkring A landsholdet, hun var også med i den bruttotrup som Jan Pytlick skulle udtage den endelige VM trup udfra, oprindeligt nok mest som backup for Dalby og Line Anna og for at give TTH spilleren et yderst fortjent skulderklap. Så skete der så det at Camilla Dalby blev skadet, og Louise blev derfor indlemmeret i VM truppen.

Og så kan man vidst roligt sige at den unge TTH back har været hele følelsesregisteret igennem, inden hun kunne sætte sig i flyet mod Brasilien. Allerførst blev hun vraget til VM truppen til fordel for Camilla Dalby og Line Jørgensen, hvilket mere eller mindre jo var forventet. Da Camilla Dalby som før nævnt så desværre måtte melde afbud til VM pga. en skade, kom hun alligevel med i VM truppen, det kunne hun så juble over i godt 24 timer, inden hun så selv blev ramt af en lyskenskade og i hvert fald i første omgang måtte se sin VM chance fordufte. Louise fik så på egen foranledning fortaget nogle yderligere undersøgelser og test, som viste at skaden heldigvis ikke var så slem som først antaget. Vupti, og så kunne Louise alligevel komme med til Brasilien. Det må ha' været noget af en rutsjebanetur for den unge spillers følelsesregister.

Louise har gjort det fantastisk på ungdomsplan, og hun har også allerede vist sit store potentiale på seniorniveau, nu får hun så lov for alvor at snuse til A landsholdet, og hun kan måske blive lidt af joker, da de andre hold nok ikke kender så meget til hende endnu, men det vil de komme til :-)

Men med Line Jørgensen, Camilla Dalby, Julie Aagaard ogLouise er Danmark måske bedre besat på højre back end nogensinde, hvilket lover rigtigt godt for fremtiden på en plads der tidligere har været Danmarks svage punkt


 

 

Mette Melgaard

 

 

 

 

 

 

Mette Melgaard


  • Navn: Mette Blak Melgaard

    Fødselsdato: 030680

    Position: Stregspiller

    Nuværende klub: Randers HK (2010 -)

    Tidligere klubber: Slagelse Dream Team (2001 - 2008), FCK Håndbold (2008 - 2010)

    Landsholdsdebut
    : 08.05.2001 (samme kamp som Josephine Touray)

    Landskampe / mål: 0051 kampe / 0065 Mål

    Meritter: Pokalmester 2002 (Slagelse DT), Danmarksmester 2002/2003 (Slagelse DT), Vinder af EHF Cuppen 2002/2003 (Slagelse DT), DM sølv 2003/2004 (Slagelse DT), Vinder af Champions Leauge 2003/2004 (Slagelse DT), Vinder af Champions Leauge 2004/2005 (Slagelse DT), Danmarksmester 2004/2005 (Slagelse DT), DM Sølv 2005/2006 (Slagelse DT), Dansk pokal sølv 2006 (Slagelse DT), Danmarksmester 2006/2007 (Slagelse DT), Vinder af Champions Leauge 2006/2007 (Slagelse DT), Sølv Møberingen Cup 2010. DM Sølv 2010/2011 (Randers HK)

    Slutrunder: VM 2001 i Italien (dansk 4. plads), VM i Kina 2009 (dansk 5. plads), EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads)

Klubmæssigt har Mette vundet alt hvad der er værd at vinde i sin tid i Slagelse DT, i sommeren 2008 skiftede hun til FCK Håndbold, men da FCK nedlagde håndbolden efter sidste sæson, skulle Mette finde en ny klub, Mette havde skrevet kontrakt med østrigske Hypo, men da de løb fra deres kontrakter, endte stregspilleren i stedet til Randers HK.

Mette fik allerede i en meget tidlig alder debut på landsholdet, hun var med ved VM 2001 i Italien, hvor Danmark blev nummer 4, Mette var et af dansk håndbolds største talenter og Jan Pytlick havde vel egenligt tiltænkt hende en stor rolle på fremtidens dansk landshold, men helt sådan skulle det ikke gå. I 2002 dukkede Camilla Thomsen nemlig op, og hun havde gjort det rigtigt godt, derfor vragede Jan Pytlick Mette til EM 2002 på hjemmebane, hvor Danmark i øvrigt vandt guld, Mette valgte derefter at droppe landsholdet og koncentrere sig om sine studier og sit klubhold.

På trods af mange forsøg skulle der gå hele 7 år før det lykkedes at få Mette tilbage i nationaldragten, men ved ved World Cup 2009 fik Mette så comeback, og Mette var også et sikkert kort ved VM i Kina og EM sidste år på hjemmebane. Melgaard havde så faktisk valgt at holde pause fra landsholdet, for at koncentrerer sig om sit nye civile job, og Randers HK. Men da først Rikke Skov og siden Kamilla Kristensen meldte fra til VM, fik Jan Pytlick overtalt Mette til alligevel tage med til Brasilien og give et nap med at få Danmark med i OL kvalifikationen, Mette Melgaard er ikke med i de første to kampe, da hun havde planlagt en ferie med familien, at Pytlick har taget hende med og sikkert ville have gjort det om så hun først kunne støde til efter indledende runde, viser noget om hvor vigtig Mette Melgaard er for Jan Pytlicks landshold anno 2011


 

Svalastog - foto Mads Skamris

 

 

 

 

Louise Svalastog


  • Navn: Louise Armbjørg Svalastog Spellerberg

    Fødselsdato: 011082

    Position: Stregspiller

    Nuværende klub: FC Midtjylland (2011 -)

    Tidligere klubber: Bramdrupdam GIF (- 1992), KIF Vejen (1992 - 2007), Ikast Bording EH (2007 - 2008), KIF Vejen (2008 - 2011)

    Landsholdsdebut:

    Landskampe / mål: 21 kampe / 29 mål

    Meritter: World Cup bronze 2006, Årets kvindlige håndboldspiller i KIF Vejen 2006/2007, DM sølv 2007/2008 (Ikast Bording EH)

    Slutrunder: EM 2006 i Sverige (dansk 11. plads)

VM i Brasilien bliver Louises anden slutrunde. Hendes force ligger i forsvaret hvor hun sammen med Mette Melgaard kan få lidt af en nøglerolle.

Klubmæssigt har Louise spillet det meste af sin seniorkarriere i Kolding, i 2007 afløste hun så Karen Brødsgaard i Ikast, det blev dog i første omgang kun til en enkelt sæson i klubben.
Louise skiftede allerede sæsonen efter tilbage til Kolding. Det vidste sig dog at Louise var gravid, men efter at have født datteren Mille, der også er med i Brasilien, kom Louise tilbage på banen for Kolding. Op til denne sæson skiftede hun så tilbage til Ikast, der i mellemtiden har skiftet navn til FC Midtjylland.

Louise var oprindeligt bagspiller, og det var faktisk lidt af et tilfælde at hun blev stregspiller, pga. skader hos Kolding stod klubben og manglede en stregspiller, Svala blev derfor sendt på stregen, hvor hun har fået stor succes.

Landsholdsmæssigt var det da Brian Lyngholm i 2006 for en kort bemærkning blev landstræner at Louise for alvor kom ind i billedet. Louise delte ved EM 2006 i Sverige sammen med Trine Troelsen den sidste plads, Brian Lyngholm udtog 17 spillere, og den daværende KIF Vejen spiller og Trine Troelsen blev ikke skrevet på holdkortet i første omgang. Pga. skader kom begge dog i aktion under EM, der dog endte med en skuffende dansk 11. Plads. Jan Pytlick kom derefter tilbage som landstræner, og af flere grunde har Louise siden været lidt inde og ude af landsholdet.

Svala har altid været en "forsvarsstreg", hun kommer nok aldrig til at score ligeså mange mål som en Ulrika Ågren eller en Mette gravholt, men hun har til gengæld siden hun kom tilbage til FCM som afløser for Isabel Blanco hævet sit defensive niveau yderligere og da Rikke Skov meldte afbud til landsholdet, lå det ligesom i kortene at Svala var tilbage og vi tror Louise godt kan blive en af VMs "små sensationer"


 

 

- foto Hans Carstens

 

 

 

 

Susan Thorsgaard Sørensen

  • Navn: Susan Thorsgaard Sørensen

    Fødselsdato:131088

    Position: Stregspiller

    Nuværende klub: FC Midtjylland (2008 -)

    Tidligere klubber:Brabrand IF (- 2006), Silkeborg Voel KFUM (2006 - 2008),

    Landsholdsdebut: Susan fik debut på landsholdet d. 170508 mod Kina i Elro Arena i Randers.

    Landskampe / mål: 5i kampe / 97 mål

    Meritter: YEM guld 2005, YVM guld 2006, UEM guld 2007, UVM sølv 2008, World Cup sølv 2008, Bronze Møbleringen Cup 2008, Vinder EHF Cuppen 2011 (FC Midtjylland), Danmarksmester 2010/2011 (FC Midtjylland)

    Slutrunder: YEM i Østrig 2005 (Dansk guld), YVM i Canada 2006 (Dansk guld), UEM i Tyrkiet 2007 (Dansk guld), UVM 2008 i Makedonien(Dansk sølv), EM 2008 i Makedonien(dansk 11. plads), EM 2010 i Danmark og Norge (Dansk 4. Plads)

Susan er et af de børn, som har fået håndbolden ind med modermælen, både hendes mor og far spillede på forholdsvis højt plan, så Susan startede tidligt på "tumlebold" hvor helt små børn snuser til sporten, hvor hun altså er er blevet hængende.

Susan har været hele DHF systemet igennem, hun kom først med på kredshold og derefter med omkring 88-89 landsholdet, hvor Susan fra U17 EM i 2005 var med hele vejen frem.

Som 2. års ynglinge skiftede hun barndomsklubben Brabrand IF ud med Silkeborg Voel, hvor talentet havde et par gode sæsoner, hvor hun fik lov at udvikle sig og vænne sig til at spille seniorhåndbold. I 2008 kom den tårnhøje stregspiller så til det nuværende FC Midtjylland, hvor hun fik en flot start og blev kåret til Årets Talent i håndboldligaen i sæson 2008-09.

Det betød også at hun kom ind omkring landsholdet, hvor hun fik sin slutrundedebut ved EM i Makedonien i 2008.

Pga Mettte Melgaards comeback blev hun sorteper til VM i Kina. Men bla. fordi Susan i FC Midtjylland blot er blevet bedre og bedre, var hun tilbage på landsholdet ved EM sidste år på hjemmebane.

Ved VM vil Susan givet vis få en stor rolle i angrebet, hvor hverken Mette Melgaard eller Louise Svalastog har deres force. Susan Thorsgaard har en helt eminent evne til at gribe alle bolde, der kommer ind i nærheden af stregen, Susan er en af de spillere på landsholdet, som har potentiale til at blive en ægte klassespiller og forhåbentligt kan landsholdet i mange år frem profitere af hendes gode kendskab til klubkammeraterne Trine Troelsen Line Jørgensen og for den sags skyld også Lærke Møller.