Håndbold Nyheder

Aalborg Håndbold tror de får Champions League billet

Aalborg Håndbold har gang i en rigtig flot sæson og ligger nummer 1 i 888ligaen, og kan de holde den placering grundspillet ud tror direktør Jan Larsen, at det er lig med en billet til Champions League, men det kræver en ansøgning til EHF hvis en grundspilssejr skal give adgang til den mest fornemme europæiske klubturnering.

Om den mulighed siger Jan Larsen følgende til Nordjyske Stiftstidende:

“Vi har en fin historik i Champions League, og jeg vil tro, at vi får billetten, hvis vi søger om det. Så vi går benhårdt efter at vinde grundspillet. Alt andet ville også være tosset med det forspring, vi har”

Se stillingen inden dagens kampe HER.

Aalborg står overfor en rigtig svær opgave i GOG i aften og vi har selvfølgelig kampen i tal så snart den er færdig og reaktioner senest i morgen formiddag.

Aalborg
Foto: Henrik Hansen