Stine

Albrektsen føler ingen aktie i BSV-guld

Den tidligere BSV-træner Carsten Albrektsen blev fyret i BSV, og i denne sæson kunne han se spillerne fra BSV løfte DM-pokalen. I et interview til Midtjyllands Avis fortæller han, at han ikke føler, han har en lille ære i titlen, selvom flere mennesker har skrevet og ønsket ham tillykke. Albrektsen udtaler:

"Jeg er rigtig, rigtig glad på klubbens vegne, og for de folk, der står bag den, at det endelig lykkes... jeg føler ikke, at jeg har en lille aktie i det."

Carsten Albrektsen fortæller, at han ikke tager ikke i JYSK Arena og ser håndboldkampe, men taler stadig med nogle spillere og enkelte ledelses-personer i BSV. Han ønsker ikke at være bitter på klubben, men ærgrer sig over, at det ikke lykkedes ham selv og BSV-mandskabet at vinde guldet i 2009/2010, hvor de suverænt vandt grundspillet. Dog udtaler han om selve fyringen:

"Den dag i dag synes jeg stadig, at det er uværdigt, at jeg kunne læse i en avis, at jeg skulle fyres. Det havde jeg gerne været foruden."

I dag er Carsten Albrektsen rådgiver for fodbold- og håndboldtrænere hos agent-huset People In Sport og desuden ansat et par dage om ugen på Oures Håndboldakademi.

 

boxer

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER