Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Allan Heine: "Vi har været hamrende ustabile i 2017"

Viborg HK tager senere idag i mod Ringkøbing Håndbold og kampen er af vigtig betydning, da viborgenserne med en sejr kan bevare andenpladsen i Primo Tours Ligaen og dermed en direkte plads i semifinalerne.

Ringkøbing Håndbold har voldt hjemmeholdet store vanskeligheder i de sidste par sæsoner. Blandt andet i indeværende sæson lykkedes det de lyserødeklædte vestjyder at få uafgjort i det første indbyrdes møde.

Viborg HK's cheftræner Allan Heine forventer dermed ikke, at det bliver et let opgør og han og hans mandskab vil gøre sit ypperste for at sætte to point på kontoen i dagens kamp:

"Vi kan ikke rigtig tillade os at sige, om noget passer godt eller skidt til os omkring hvilket som helst hold for tiden. Vi har været hamrende ustabile i 2017 og har ikke formået at hente point to kampe i træk. Nu har vi muligheden igen og vil gøre alt for, at det lykkes", siger Allan Heine til Viborg Folkeblad.

Kampen spilles i Viborg Stadionhal klokken 16.00.

[caption id="attachment_40575" align="alignnone" width="506"] 2017.02.01 / Håndbold - Primo Tours Ligaen / Viborg HK - Randers HK, Viborg Stadionhal, Viborg / Fotograf: Johnny Pedersen - www.e-image.dk / Filnavn : 20170201håndbold0028[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER