Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Amalie Grøn: "Vi er klar til at kæmpe for det"

Optaktsmeddelelse:

2 vigtige point på spil


Med tre kampe igen går vi ind i en periode, hvor pointene bliver vigtigere og vigtigere. Pigerne indtager fortsat andenpladsen i ligaen, stærkt forfulgt at Nykøbing Falster og København Håndbold. Derfor tæller alle point, hvilket gør kampen mod Skanderborg Håndbold – der pt. indtager ligaens 12. plads – mindst lige så vigtig som de kommende kampe mod Odense og København. Med to point i kampen mod Skanderborg kan vi fortsat holde Nykøbing bag os med et forskud på tre point.

Netop andenpladsen er eftertragtet i grundspillet i ligaen, da den giver direkte adgang til semifinalerne i slutspillet. Det samme gør sig gældende for førstepladsen, som FCM Håndbold allerede har sikret sig.

Skanderborg har dog vist, at de kan bide fra sig i ligaen og har flere gange været lige ved og næsten i kampe mod slutspilskandidater. Derfor er det heller ikke en kamp, der skal tages let på.

“Skanderborg har været dygtige på udviklingen og de har formået at flytte mange af spillerne på den individuelle udvikling. Derfor skal vi også være gode ifht. balance i vores defensiv. Både med henblik på indspil til deres stærke stregspillere og gode fløje.” Siger Allan Heine frem mod kampen.

For én spiller bliver opgøret mod Skanderborg en speciel kamp. Det skyldes, at Amalie Grøn kom til Viborg HK i denne sæson efter 6 år i Skanderborg. Hun skal derfor op imod sine tidligere holdkammerater, hvilket hun glæder sig til, trods det, at det er specielt at møde sine veninder som modstandere.

“Det er altid specielt at møde sit gamle hold. Den første kamp var ekstra speciel, fordi det var i Skanderborg på min gamle hjemmebane gennem seks år, og samtidig min første kamp for Viborg. Men uanset hvad så betyder kampe som disse bare lidt ekstra. Jeg håber, vi kan spille en bedre kamp, end vi gjorde i Skanderborg, og at vi dermed kan beholde de to point i Viborg. Vi er i hvert fald klar til at kæmpe for det!”

Vi håber at se rigtig mange i hallen til at bakke pigerne op.

Kampen spilles kl. 15 i Viborg Stadionhal.

[caption id="attachment_36320" align="alignnone" width="506"] Amaile Grøn Hansen #14, venstre, og Marie Paule Gnabouyou #4 efter kampen i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Viborg HK og Nykøbing Falster Håndboldklub i Viborg Stadionhal, Viborg, Danmark, den 7.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER