Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aron Kristjansson: "Det er meget vigtigt for os at få de to point med hjem"

Aalborg Håndbold tager senere i dag til Arena Randers, hvor bundproppen Randers HH venter til et opgør i 888Ligaen.

Det er to hold som kæmper for hver deres, da gæsterne med Sander Sagosen i spidsen vil gøre alt for at sikre førstepladsen i grundspillet, mens hjemmeholdet kæmper for at undgå den direkte nedrykning.

Randers HH ligger i bunden af ligaen med 9 point, hvoraf 8 af disse er hevet i land på hjemmebane. De har blandt andet formået at slå Skjern Håndbold, hvilket må give en vis form for respekt.

Aalborg Håndbold har omvendt 36 point i toppen af rækken og en sejr i aftenens kamp, vil sætte dem snublende tæt på sejren i grundspillet.

"Vi skal ramme det niveau, vi viste i 2. halvleg mod Mors-Thy Håndbold i lørdags. Det er meget vigtigt for os at få de to point med hjem fra Randers, så vi holder forspringet til forfølgerne", siger Aalborg Håndbolds cheftræner, Aron Kristjansson til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles i Arena Randers klokken 19.30.

Billedresultat for aron kristjansson aalborg

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER