Håndbold Nyheder

Avis: Islandsk fløj færdig i Aalborg

Det ser ud til at det kun bliver til en enkelt sæson i dansk håndbold for den islandske venstre fløj Stefan Sigurmannsson.

Avisen Nordjyske erfarer nemlig, at han efter denne sæson forlader Aalborg Håndbold, selvom han ellers har en kontrakt som løber yderligere to sæsoner.

Stefan Sigurmannsson har ikke kunne bide sig fast på Aalborg-holdet. Derfor skulle han altså nu være på vej til den ungarske klub Pick Szeged. Pick Szeged skulle ifølge Nordjyske være tæt på en aftale med Aalborg om et salg af Sigurmannsson.

Sigurmannsson har lavet 50 mål i denne sæson og han er noteret for 17 kampe.

Foto: Henrik Hansen