Håndbold Nyheder

Bent Nyegaard frygter serbien

Umiddelbart blev det danske kvindelandsholds lodtrækning til VM i Serbien af mange betegnet som ganske fornuftig. Men TV2 Sportens håndboldekspert Bent Nyegaard synes alligevel der er noget at spekulere over i forhold til Brasilien og specielt hjemmeholdet Serbien. Således udtaler han til TV2’s hjemmeside.

“Det er en problematisk pulje. Brasilien er en fin størrelse og Serbien er hjemmeholdet. Det største problem sidst vi tabte til Serbien (EM i 2012, red.), var at de fysisk tromlede hen over os. Vi tabte og de myrdede os fysisk.”

VM spilles fra den 6. til den 22 december i Serbien og udover Brasilien og Serbien skal Danmark op mod Algeriet, Japan og Kina i den indledende pulje.