Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Bjarke Christensen: "Vi gjorde det, vi skulle"

Skjern Bank Arena dannede fredag aften ramme om opgøret mellem Skjern Håndbold og HC Midtjylland. Foran 3210 tilskuere kunne de grønklædte vestjyder trække sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 27-24 (15-11).

Se kampen i tal HER

Sejren betyder, at Skjern Håndbold holder trit med topholdene og indtager i øjeblikket en fjerdeplads i 888Ligaen med 29 point - kun to point efter TTH Holstebro på andenpladsen.

Hjemmeholdet kontrollerede kampen i første halvleg og kunne helt fortjent gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 15-11.
Indledningsvist i anden halvleg gik det vestjyske hold dog mere eller mindre i stå og føringen blev udlignet efter 40 minutters spil - især udeholdets VM-sølvvinder Eivind Tangen og Espen Lie Hansen viste klassen fra bagkæden.

I slutningen af kampen fik hjemmeholdet dog igen kontrol over kampen trak fra og kunne efter 60 spillede minutter juble over holdets fjerde sejr i træk.

"Vi gjorde det, vi skulle. Vi slåssede vildt, og vi vandt de der tre-fire løse bolde, som vi nu har vundet med. Vi ofrede os for sagen. Jeg følte hele tiden, vi havde overskud. Vi har et godt koncept, og det koncept stoler vi på. Derfor kunne vi også tåle at undvære et par profiler i dag. Vi ved alle, hvad vi skal gøre, og det holdt vi os til", siger Skjern-fløjen Bjarke Christensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Skjern Håndbold måtte i gårsdagens kamp undvære landsholdsspilleren Kasper Søndergaard, Daniel Svensson og Søren Pedersen - med henholdsvis en ankelskade, en lægskade og en forstrækning i baglåret.

Billedresultat for bjarke christensen skjern

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER