Esben

Christina Hansen forlænger med Vendsyssel

Pressemeddelelse:


Christina Hansen har været i klubben siden juli 2011, og hun har nu indgået en aftale, som løber for yderligere endnu en sæson.


Vi er meget glade for, at Christina har indgået en 1-årig forlængelse af hendes kontrakt. I den forgangne sæson scorede hun hele 113 mål, hvilket gjorde hende til den mest scorende stregspiller i 1.division. Dette er i sig selv en imponerende bedrift, men hendes bidrag til holdet går udover hendes offensive kvaliteter og mange mål. Christina har en vigtig rolle i begge ender af banen, hvor hun også er en central del af vores solide defensiv.

Christina er en meget bevægelig og scoringssikker stregspiller. Hendes bevægelighed inde på stregen er eminent, og dette bevirker, at hun er meget svær at dække op for modstanderens forsvar, hvilket gør hende til et farligt våben i vores offensive spil. Hun er dygtig til at skabe plads til sig selv, og giver derigennem hendes medspillere gode arbejdsbetingelser. Christina er en vilje stærk pige med et stort fighterhjerte, som går forrest, når der er behov for det. Hun kæmper fra første fløjt og giver aldrig op! Hun er motoren på holdet, og hendes vilje og gejst smitter af på resten af truppen, og ikke mindst tilskuerne i hallen.

Christina udtaler:

"Jeg er rigtigt glad for at være i Vendsyssel Håndbold, og jeg er derfor også meget tilfreds med at min kontrakt er blevet forlænget med yderligere en sæson. Sidste sæson nåede vi vores mål, og jeg har personligt haft en god sæson, men jeg har tro og mod på meget mere. Vi har en harmonisk og social god trup, som jeg nyder at være en del af. Jeg er overbevist om, at vi kommer styrket ind til den kommende sæson, hvor vi vil præge 1.division."

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER