Stine

Comeback sikrer sejr til U18-drenge

Fra DHF:

Et flot dansk comeback sikrede her til eftermiddag en sejr på 33-28 (13-16) over Island. Nu venter en kamp om 5. pladsen ved EM.






I dag startede den første af to placeringskampe for de danske U18-drenge ved EM i Kroatien. Dagens modstander var Island, der ligesom Danmark ikke formåede at spille sig i semifinalen.

Island kom klart bedst ud til kampen. Et meget aggressivt islandsk forsvar gjorde det svært for Danmark. Det danske mandskab mistede flere bolde, som hurtigt blev omstillet til mål af en skarp islandsk kontramaskine. Island førte 4-1 efter de første fem minutter.

Danmark havde det forsat svært. Islands kontraspil var yderst velfungerende og deres 2. bølge ligeså. Island kunne derfor trække yderligere fra og var efter ti minutters spil foran med fem, 7-2.

Island skruede en anelse ned for tempoet, som hurtigt kom Danmark til gode. Danmark var nu bedre med i begge ender, hvilket også kunne ses på det islandske forspring, som var skrumpet til tre mål, 9-6.

Billedet forsatte frem til pausen. Danmark var kommet bedre med i begge ender af banen, men Island var stadig et skridt foran. Danmark kunne gå til pause bagud 13-16.

Flot dansk 2. halvleg
De danske drenge kom styrket ud efter pausen. Vaklende spil var nu udskiftet med højt tempo og flotte mål. Det overraskede islændingene, som ikke havde noget modsvar. Med 20 minutter igen kunne Danmark endelig udligne til 20-20.

Det gode spil og danske overskud forsatte. Få minutter senere udnyttede Danmark et brændt islandsk straffekast. Et flot indspil til stregen førte til dansk scoring og den første føring i kampen til Danmark. 23-22 i dansk favør.

De danske drenge var meget bedre med i 2.halvleg. De to mandskaber spillede nu lige op med hinanden, som også kunne ses på stillingen. Danmark var foran med enkelt, 26-25, med ti minutter tilbage af kampen.

Danmark spillede forrygende i de sidste minutter. Alt lykkedes for de danske drenge, hvor Island omvendt gik i stå. Danmark kunne dermed cementere et flot comeback med en sejr på hele 33-28.

"Drengene viste bestemt ikke den rette indstilling i første 1. halvleg. Vi kan ikke være bekendt at spille så dårligt i en landsholdstrøje. Jeg synes det er ærgeligt, at vi skal så langt ned og vende i vores spil. I 2. halvleg kommer vi heldigvis bedre med. Nicklas Nielsen står en flot kamp i målet, hvor han har mange vigtige redninger. Ligeledes er der mange i dag, som kommer ind og får noget spilletid, hvor mange gør det rigtig fint. Nu skal vi slutte ordentlig af i sidste kamp," aflsutter landstræner Stefan Madsen.

Danmark skal nu spille om 5. pladsen ved EM på søndag, hvor Serbien eller Spanien venter. Tidspunktet for kampen vides ikke i skrivende stund.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER