Alexander Hansen

Damgaard har fået sin dom: Ude i 4-6 uger

I kampen mellem Bjerringbro-Silkeborg og TM Tønder måtte BSV-profilen Allan Damgaard udgå af kampen med en skade.

Nu har playmakeren så fået sin dom. Der er tale om en fibersprængning i Damgaards læg, som altså nu betyder, han skal holde en pause på fire til seks uger. Dette betyder blandt andet at Damgaard er ude af Champions League ottendedelsfinalerne, hvor BSV møder Pick Szeged.

"Det er en alvorlig fibersprængning. Der er et hul ned i musklen, og det skal gro sammen igen. Det skal have noget tid, og vi satser på, at jeg er tilbage om fire til seks uger," udtaler Allan Damgaard mja.dk.

BSV endte desuden med at vinde kampen over TM Tønder med 34-27.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER