Emilie

Danmark åbnede EYOF med sejr og nederlag

Fra DHF:

DET EUROPÆISKE UNGDOMS-OL ER SKUDT I GANG I GEORGIEN, OG HER STILLER DANMARK BLANDT ANDET MED TO LANDSHOLD I U17-ÅRGANGEN.

Mens de danske ungdomslandshold har travlt med mesterskaberne i juli og august, har DHF valgt også at sende to U17-landshold til det Europæiske Ungdoms-OL i Tbilisi, Georgien.

Det er piger og drenge fra årgangen 1998-1999, der trækker de rød/hvide trøjer over hovedet i den georgiske hovedstad, og det er dermed spillere, der er i periferien til de ungdomslandshold, der repræsenterer Danmark ved de officielle mesterskaber.

De to danske hold ved EYOF er derfor relativt uprøvede og har ikke spillet sammen før. De mødte ind til samling torsdag den 23. juli forud for rejsen til Georgien lørdag den 25. juli, og allerede i dag, mandag, åbnede turneringen. Trods de beskedne forberedelser kom de danske drenge og piger flot i gang.

Piger: Danmark-Tyskland
Tre af de danske piger har før spillet landskamp på U17-landsholdet, men resten af spillerne er debutanter. Derfor fik holdet ikke overraskende en lidt usikker start på kampen, men de spillede sig dog hurtigt sig varme og vandt over Tyskland med hele 24-26 efter at have været bagud 8-9 ved pausen.

”Det blev en nervøs start fra vores side, men vi fik stille og roligt forsvaret til at fungere og dermed fulgte kontramålene, der betød, at vi kunne trække fra,” fortæller talenttræner Thomas Reeh, der også fremhæver den danske præstation i målet.
Se de danske målscorere her 

I deres næste kamp møder pigerne møder Montenegro tirsdag klokken 12 dansk tid.

Drenge: Danmark-Tyskland
Hos drengene har blot to af spillerne før stået på banens midte under nationalmelodien, og de stod ligesom pigerne også over for Tyskland ved den første kamp i Tbilisi.

Trods en rigtig flot første halvleg med dansk føring 12-9 ved pausen tabte de danske drenge dog 21-25.

"Selv om vi får en hektisk start lykkes vi med at trække nogle udvisninger, og samtidig med at vores målmand står rigtigt godt, får vi trukket fra. Men efter pausen har vi svært ved at løse tyskernes offensive forsvar, og voi scorer ikke de første 12 minutter af halvlegen, og derefter misser vi chancen for at indhente Tyskland," siger talenttræner Jesper Houmark, der dog roser sine unge spillere for en flot præstation.
Se de danske målscorere her

Drengene møder næste gang Norge tirsdag klokken 18 dansk tid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER