Benjamin

Dansk kvindehåndbold har aldrig stået stærkere

Elitechef og landstræneren er enige om den konklussion efter guld i Holland skriver DHF:

I mine øjne er potentialet i dansk kvindehåndbold stærkere end nogensinde tidligere.”

Dansk Håndbold Forbunds næstformand og ansvarlig for eliten, Carsten Grønmann Larsen, er begejstret for den udvikling, der de seneste år har været på pigesiden i dansk håndbold og som fredag gav endnu et tydeligt udslag, da Danmark med et udviklingslandshold efter overbevisende indsats vandt guld ved de uofficielle olympiske lege for ungdom, EYOF, i hollandske Utrecht.

”Det, at vi som de eneste sammen med nordmændene tager af sted med etdhf-logotype udviklingshold og lader vores på papiret stærkeste mandskab blive hjemme for at forberede sig til EM – og så alligevel vinder klart over nogle af de andre store nationer. Ja, det fortæller historien om en fantastisk bredde i toppen af dansk kvinde ungdomshåndbold,” siger Carsten Grønmann Larsen videre.

Og han bakkes fuldt op af landstræner Jan Pytlick.

Jeg synes, dette resultat viser, at der er blevet gjort mange ting rigtigt i de seneste år. For det første bliver der hver eneste dag udført et formidabelt stykke arbejde af de mange dygtige trænere rundt omkring i klubberne og for det andet er det et tydeligt bevis på, at vi har satset rigtigt med det såkaldte pigeprojekt,” vurderer Jan Pytlick.

”For bare fem-seks år siden oplevede vi gang på gang, at vores spillere kom til kort på deres fysik mod modstandere, vi var bedre end rent teknisk. Denne tendens er nu ændret markant. Ikke fordi vores spillere er blevet voldsomt meget større, men ganske enkelt fordi de er langt mere veltrænede og betydeligt bedre skolet end tidligere,” siger landstræneren.

En anden positiv side ved de seneste års udvikling på pigesiden er ikke gået ubemærket hen over hovedet på DHF’s eliteansvarlige.

”Med mit tidligere engagement i KHF og HRØ kan det naturligvis kun glæde mig at se, hvordan balancen mellem øst og vest på vores U-landshold er blevet mere lige end tidligere,” siger Carsten Grønmann Larsen, ”Således var det jo ”øst-piger”, der var topscorere i samtlige kampe ved EYOF. Ikke at det er afgørende i sig selv, men det er et klart tegn på, at kvindehåndbolden på ungdomssiden er i fremgang i det østlige Danmark.”

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER