Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Dansker begejstret for det nye EHF-cup gruppespil

Læs også første del af vores spændende interview med den 42-årige Martin Fruelund Albertsen, Hvor han blandt andet giver en grundig beskrivelse af de tre danske spillere i SG Bietigheim.

Læs første del af interviewet HER.

Hvor meget satser I på EHF kontra Bundesligaen? Og hvad synes du om det nye gruppespil?
Vi satser på alt hvad vi deltager i og har indtil videre fordelt ressourcerne så holdet har kunnet præstere på højt niveau i den tyske pokalturnering, Bundesligaen og EHF CUP. Når der tales om toppen af disse turneringer er vi jo den nye i klassen som klub og hold i alle sammenhænge og vores prioriteringer ligger i at præstere så tæt på max i alle kampe og fortsat udvikle den enkelte og holdet - Hvor det hele ender kan vi alle kun drømme om.
Den nye struktur for EHF CUP har gjort turneringen meget stærkere og de hold der kommer i gruppespillet til januar og februar, bliver matchet på et meget højt niveau, hvilket jeg ser som en stor kvalitativ udvikling af europacup-systemet. At klubberne kender spilledatoer og tidligere kan lave god PR for kampene må også blive en fordel. At der allerede her fra november kommer livestream fra alle kampene og EHF forsøges at udvikle produktet er jeg også tilhænger af.

Du har rigtigt mange store personligheder på dit hold, men der virker til at være ro. Der er i hvert fald ikke så meget støj, at vi kan høre det i Danmark. Gør I noget ekstra for sammenholdet/teambuilding?
I et dynamisk team er der for chefen aldrig ro :) men en konstant udfordring på hvordan den enkelte og holdet kan gøre tingene bedre. Alle her er kommet til holdet for at være bedst og når det slår gnister mellem os, gøres det altid med respekt for hinanden og vores fælles mål. Uden for banen oplever jeg også en god harmoni omkring det at være professionel i SG Bietigheim.


Efter devisen ”keep it simple” arbejder vi konstant med sammenholdet på og uden for banen – Så det er der nok ikke så meget hokus pokus over :)

For holdet og mig er det vigtigste at der skabes en holdbar og givende kultur i SG Bietigheim. Alle her ønsker at være en del af den fremragende kultur vi har fået skabt, ønsker at bidrage til en fortsat udvikling af kulturen, udviklingen af hinanden og har fokus på at ved det bedste samarbejde opnår vi de bedste resultater. Det er ikke for sjov at holdets hashtags bl.a. er #wearetheteam og #teamworkmakesthedreamwork :)



 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER