Esben

Danskere på Handball Camp Kiril Lazarov

Vi har modtaget følgende lille historie fra Ajax København:

En lille håndbold historie. I Ajax København har vi en super dedikeret sponsor, Sasho Petrevski. Sasho ejer Dansk Autohjælp København, er kæmpe håndboldfan og oprindeligt fra Makedonien.

Sasho er i Makedonien vokset op med selveste Kiril Lazarov, som han stadig har en tæt kontakt til den dag i dag. Kiril Lazarov afholdt sidste år, for første gang, sin egen Handball Camp Kiril Lazarov 7. Her deltog over to uger (2 x 1 uges camp) mere end 400 unge håbefulde spillere fra hele Makedonien og Montenegro. Formålet med campen er at fremme håndboldsporten i Makedonien, og med Kiril Lazarov som frontfigur er det ikke svært at få opmærksomhed.

Det er Kiril Lazarovs mission, at denne camp skal udvikle sig og tiltrække spillere fra andre dele af Europa. I den forbindelse tilbød Sasho Petrevski at sende en delegation unge danske håndboldspillere afsted til dette års camp. Dermed gjort, Sasho har for egen regning sendt otte håndboldspillere (6 fra Ajax Kbh og 2 fra Raklev) og to trænere (begge fra Ajax Kbh) afsted til Makedonien. De tog afsted i fredags og ankom sent fredag aften til Ohrid, som ligger vest fra Skopje og ved den store sø, som adskiller Makedonien fra Albanien.

Det er selvsagt en stor oplevelse for alle spillere og trænere at komme til et land som Makedonien og til en noget anderledes håndboldcamp. Den danske delegation består af 2 x U14 drenge, 2 x U16 drenge, 2 x U18 drenge, 2 x U18 piger, 1 x U14 drenge træner og 1 x DS2 træner.

Samtlige trænere på campen er tidligere eller nuværende landsholdsspillere eller toptrænere fra enten Makedonien eller Montenegro. Kiril Lazarov er naturligvis selv med under hele campen. De to danske trænere er også engageret i træningen under deres ophold og tilføjer dermed deres og den danske tilgang til træningen.

I Makedonien er det ikke gået ubemærket hen, at der er besøg fra Danmark. Både den store avis Repulika og det Makedonske Håndbold Forbund har været på besøg, og begge har lavet flotte artikler til deres hjemmesider (se links herunder). Den danske konsul har også været på besøg, og i det hele taget får de en enorm opmærksomhed, hvor både trænere og spillere er blevet interviewet.

Der bliver dagligt uploadet billeder og video fra dagens træning, og også her kan du tydeligt se, at danskerne er i fokus. Udover at de unge spillere og trænere fra Danmark får en sjov håndboldoplevelse, så skaber det også nogle interessante bånd på tværs af håndboldkulturer, som på sigt kan gavne i både Makedonien, men også i Danmark. Måske der kan laves udveksling af spillere, trænere og meget mere. Hvem ved? De første frø er sået.

Se billeder, video og meget mere herunder:

Den officielle Facebook side for Kiril Lazarov Handball Camp – masser af billeder og video:

https://www.facebook.com/handballcampkirillazarov7

Kiril Lazarovs egen Facebook side – her deler han også nyhed om de danske spillere:

https://www.facebook.com/kiril.lazarov.18

Officiel hjemmeside:

http://www.kmgsport.mk/kamp-lazarov

Stor artikel om campen og de danske spillere på Makedoniens største avis:

Makedoniens Håndbold Forbund:

http://macedoniahandball.com.mk/rakovodnite-litsa-na-rfm-vo-poseta-na-kampot-kiril-lazarov-7/

kiril2

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER