Stine

Ekspert: "KIF Kolding Købehavn overvinder krisen"

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at økonomien i KIF Kolding København halter. I de seneste år er der også danske håndboldklubber, som er gået konkurs -  GOG i 2010, AG København i 2012 og Vejle Håndbold i 2014 - og der frygtes selvfølgelig, at KIF Kolding København lider samme skæbne. Ifølge analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut, Rasmus Storm, vil klubben dog klare sig, hvis man kigger historisk på problematikken. Han udtaler i dag til Randers Amtsavis:

"Men mange sportshold har før reddet stormen af og sikret sin fortsatte eksistens, så historisk set klarer de den sandsynligvis"

Rasmus Storm påpeger, at sportsbranchen er en særegen slags, som har andre vilkår end almindelige virksomheder. Han siger:


"Det er klart, at virksomheder ikke kan blive ved med at køre med sådan et underskud. Men sportsbranchen er meget speciel og fascinerende, fordi så mange klubber før har været i økonomiske problemer, uden det har haft langsigtede konsekvenser for dem... "

Det, der bl.a. kan redde sportsklubberne, er ifølge eksperten, at der oftest er mange mennesker, som har lyst til at smide penge i klubberne for at redde dem. Sporten har altid involveret folk følelsesmæssigt, og derfor vil mange investere, selvom de ikke selv får et afkast ud af det.

Hvad fremtiden bringer for KIF Kolding København vil kun tiden vise. Sikkert er det, at de skal spille i aften kl. 20.00 mod Randers HH.



Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER