Håndbold Nyheder

Emil Bergholt skifter til TM Tønder

Pressemeddelelse:

Det er med stor glæde at vi kan præsentere Emil Bergholt som fremtidig spiller i TM Tønder. Emil er en dygtig stregspiller, men har også mange andre kompetencer i sit spil. De mange kompetencer og Emils fleksible spillestil vil komme TM Tønder til gavn de næste 2 sæsoner.
Emil som kommer fra Skjern Håndbold er med sine kun 19 år en ung spiller, men alligevel rutineret. Emil har – de sidste 3 år – været fast mand på ligaholdet – og de nykårede pokal vinderne – fra Skjern Håndbold.

Derudover har Emil, de sidste år, været fast mand på det danske U21-landshold.

Emil Bergholt:
“Jeg har valgt TM Tønder fordi jeg ønsker en større rolle i kampene, hvilket jeg føler jeg får i TMT. Derefter føler jeg også at det er næste skridt i min udvikling og at jeg glæder mig til at komme til en klub der tror på unge spillere.
Så glæder jeg mig selvfølgelig også til at spille i Tønder Hallen – en fed hjemmebane.
Jeg vælger at flytte til Tønder og vil arbejde ved siden af håndbolden”.

Claus Lyngsøe:
“Jeg ser Emil som en multifunktionel spiller. Emil har sine forcer i mange forsvarspositioner. Emil har en god evne i at “læse” spillet, og derved ofte være på forkant med situationen. Det er fantastisk for Tønder, at kunne få en spiller som allerede har bevist sin på liganiveau, men som samtidig kan udvikle sig yderligere inden for den næste tid”.
Emil og TM Tønder har lavet en 2 årig aftale, som starter 1. Juli 2017.

Billedresultat for emil bergholt