Esben

Favoritsejre i herrerækken ved Skjern Bank Cup

Pressemeddelelse:

Torsdagens kampe ved Skjern Bank Cup, som KFUMs Idrætsforbund står bag, bød ikke på de store overraskelser.

I A-rækken var der tale om en gentagelse af bronzekampen ved DM, og igen var det Skjern Håndbold, der trak det længste strå. Mors Thy Håndbold måtte i Vildbjerg se sig slået med 28-31.

Team Tvis Holstebro, der satser hårdt på succes i den kommende turnering, mødte Aarhus Håndbold i Aalestrup Hallen, og her blev det til en sejr på 30-27 til Klavs Bruun Jørgensens tropper.

I B-rækken tørnede nyoprykkerne fra GOG sammen med Skive FH, og her trak fynboerne det længste strå ved at vinde opgøret i KFUM Hallen i Kolding med 27-25.

I opgøret mellem de to 1. divisonshold fra HC Midtjylland og Lemvig Thyborøn, trak midtjyderne sig sejrrigt ud af opgøret i Vildbjerg med en sejr på 27-25.

Skjern Bank Cup fortsætter lørdag i Skjern Bank Arena, og her spilles efter følgende program:

11.30 HC Midtjylland – Skive FH

13.00 Mors Thy Håndbold – Team Tvis Holstebro

14.30 Lemvig Thyborøn – GOG

16.00 Aarhus Håndbold – Skjern Håndbold

Der er gratis adgang til kampene i Skjern Bank Arena.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER