Kim Møller

Forvandlet Århus hold banker KIF Kolding København

Århus Håndbold var som forvandlet efter det småpinlige nederlag i Randers.

Efter nogle dårlige resultater på det seneste havde Erik Veje advaret om at holdet var i nedrykningsfare. Han kunne så glæde sig over at se et forvandlet hold mod KIF Kolding København.

Århus kom hurtigt foran med et par mål. 10-7 blev til 10-10 og så igen en tremålsføring til 16-13, inden KIF scorede 2 gange til pausestilling 16-15. Efter pausen kom Århus ud som lyn og torden og ved 20-16 tog Ortega timeout. Efter 42 minutter blev det 24-18 og han tog sin sidste timeout.

Erik Veje Rasmussen holdt sig dog ikke tilbage for allerede 3 minutter senere tog han timeout ved stillingen 25-21. Med 5 minutter tilbage kom KIF på 29-27, men her stoppede det og Århus scorede de sidste 3 mål og vandt 32-27.

– VI fik en opsang efter kampen i Randers, som har gjort at, vi har arbejdet meget med vores mentalitet og udstråling, og det synes jeg bar frugt i dag. Vi har trænet godt i dagene op til i dag, og så var det bare fedt at kunne synge sejrssangen igen, sagde topscorer Anders Martinussen efter kampen til klubbens hjemmeside, mens Fredrik Schilling glædede sig over de 3477 tilskuere.

– Det er imponerende, at så mange mennesker gider komme og give os den her fantastiske opbakning, når man tænker på vores seneste resultater. Den her sejr er ligeså meget tilskuernes som det er vores. Det er helt fantastisk at spille i sådan en kulisse.

Århus Håndbold: Omar Ingi Magnusson 6, Anders Martinusen 6, Minik Dahl Høegh 5, Torben Petersen 4, Robert Gunnarsson 3, Sebastian Henneberg 2, Fredrik Sørensen 2, Stian André Brevik 2, Peter Lund 1, Frederik Krarup 1

KIF Kolding København: Jens Peschardt 5, Morten Bjørnshauge 5, Konstantin Igropulo 4, Philip Stenmalm 3, Fabio Rocha Chiuffa 3, Niko Mendegia Elizaga 2, Nicolas Kristiansen 2, Bo Spellerberg 1, Antonio Garcia 1, Sebastian Augustinussen 1

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER