Kim Møller

Fredericia forværrer Odder krisen

Odder var kun minutter fra sensationel oprykning til ligaen i forrige sæson, nu trues de af nedrykning.

Det kører slet ikke for sidste sæsons succeshold fra Odder, der for blot et år siden var tæt på at sende profilerne fra HC Midtjylland ud af ligaen. I går gik turen til Fredericias oprykkere, der ganske vist har spillet en flot sæson, og i den kamp holdt Odder trit i 30 minutter.

1.halvleg var helt lige. Holdene skiftedes til at føre med et enkelt mål, og ved pausen stod der 9-10 i Odders favør. Efter pausen gik det dog helt galt for gæsterne. Fredericia gik fra 10-11 til 16-11 på under 10 minutter og det knækkede Odder, der aldrig kom tilbage i kampen. Odder fandt aldrig løsningen på Fredericias 7 mod 6 spil, og kom aldrig tættere på end 4 mål og endte med at tabe 26-18.

- Jeg synes, vi spiller en fremragende første halvleg, og jeg synes, at vi er det bedste hold i 40 minutter af den her kamp. Men det er tydeligt i dag, at vi mangler selvtillid og marginalerne for tiden, siger Mads Brandt til Fredericia Dagblad.

Odder står nu til at skulle spille kvalifikationskampe mod et hold fra 2.division. Der er 2 point op til Otterup på den anden side af stregen. Otterup er bedst indbyrdes, så Odder skal i princippet hente 3 point ind på fynboerne, for at overleve uden kvalifikationskampe. Odder møder i næste runde Nordsjælland, der kan rykke op i den kamp, og formentlig vil få stor opbakning i den kamp. Herefter venter 3 af de 4 nederste hold fra tabellen, så alt håb er ikke ude endnu.

Fredericia HK 1990: Jakob Mikkelsen 5, Rasmus Søby 5, Jakob Frederiksen 4, Emil Jochumsen 3, Kasper Nielsen 3, Anders Munch 2, Marcus Rahbek 2, Niklas Andreasen 1, Rune Andersen 1

Odder Håndbold: Nikolaj Læsø 5, Mike Paulsen 4, Martin Bisgaard 3, Jonas Corneliussen 2, Tobias Jorgensen 1, Nicolai Neupart 1, Rasmus Larsen 1, Rasmus Rokkjaer 1

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER