Stine

Lillesøster glæder sig til mødet med storesøster

I eftermiddag er der lagt op til lokalopgør, når Silkeborg-Voel og Skanderborg Håndbold mødes i kvindernes Primo Tours Liga. Træner for Skanderborg Håndbold, Mikkel Voigt Frederiksen, ser frem til mødet med klubben, som han betegner som en storesøster til kvindeholdet fra Skanderborg. Han udviser stor respekt for modstanderklubben og måden, som de hele tiden har udviklet holdet på. Han udtaler til Midtjyllands Avis:

"Kampen mod Silkeborg er selvfølgelig sjov, fordi det er et lokalopgør, og det er samtidig en kamp mod storesøsteren på damesiden. Jeg har fulgt Silkeborg fra sidelinjen de seneste år, og de har været dygtige til at bygge på. Det virker ikke til, at de gaber over mere, end de kan klare. Der bliver stille og roligt lagt sten på, og på den måde har man bygget et stærkere og stærkere hold."

Mikkel Voigt Frederiksen erkender, at Silkeborg-Voel er favoritter til opgøret. Han betegner dem som et stærkt hold med et hav af dygtige og spændende profiler. Han har dog opskriften på, hvordan lillesøsteren fra Skanderborg kan drille storesøster - de skal stække nogle af deres mellemdistanceskytter og lave nogle frikast, når de kommer tæt på. På den måde vil de ødelægge rytmen i spillet for modstanderholdet.

Kampen mellem Skanderborg Håndbold og Silkeborg-Voel fløjtes op kl. 15.00

[caption id="attachment_36468" align="aligncenter" width="300"] Jakob Andreasen og Silkeborg-Voel betegnes som storesøster til Skanderborg Håndbold .  Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER