Esben

GOG - HC Midtjylland i finalen ved Skjern Bank Cup

Pressemeddelelse:

GOG og HC Midtjylland er klar til finalen ved Skjern Bank Cup 2014

Der var artige overraskelser ved lørdagens kampe ved Skjern Bank Cup,
som KFUMs Idrætsforbund er værter for.

GOG leverede en af slagsen da de i løvens egen hule besejrede Skjern
Håndbold. Sejren blev grundlagt i begyndelsen af 1. halvleg.
Fynboerne startede som lyn og torden, og efter 15 minutter stod der
10-2 på tavlen. Det var en brat opvågning for de grønne
skjernspillere, der dog lidt efter lidt kom sig over chockstarten.
Stille og roligt halede de ind på fynboerne, men der manglede lige
det sidste, og de gulklældte kunne fortjent trække sig tilbage med
en sejr på 29-25.

I dagens anden semifinale blev tilskuerne også vidner til en
overraskelse, idet nyoprykkerne fra HC Midtjylland besejrede Aarhus
Håndbold med cifrene 34-24 . Midtjyderne viste, at de er et hold man
skal regne med i turneringen, og virker som et homogent mandskab.
Aarhus Håndbold var ramt af skader til opgøret, uden at der dog af
den grund skal pilles ved midtjyderne sejr.

I taberrunden fik Team Tvis Holstebro revanche for torsdagens nederlag
til HC Midtjylland. Vestjyderne besejrede Skive FH med 36-30. 1.
divisionsholdet bed dog godt fra sig i opgøret. I dagens anden kamp
kørte Skanderborg Håndbold oprykkerne fra Lemvig/Thyborøn over med
cifrene 41-32.

Lørdagens resultater betyder følgende kampprogram søndag:

12.30 7. – 8. pladsen Lemvig/Thyborøn – Skive FH (Skjern Hallen)
13.00 3. – 4. pladsen Skjern Håndbold – Aarhus Håndbold (Skjern
Bank Arena)
15.30 5. – 6. pladsen Skanderborg Håndbold – Team Tvis Holstebro
16.00 1. – 2. pladsen GOG – HC Midtjylland

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER