Esben

GOG vandt Skjern Bank Cup (M)

Pressemeddelelse:


Fynboerne sikrede sig førstepladsen i KFUMs Idrætsforbunds
træningsturnering med en sejr på 27-25 efter 15-14 ved pausen over
nyoprykkerne fra HC Midtjylland.

Det blev en meget jævnbyrdig finale, og først i de sidste par

minutter af kampen kunne GOG føle sig sikre på sejren. De to hold
fulgtes ad gennem hele kampen, dog med GOG som toneangivende, men
midtjyderne lod sig ikke bøje overfor de lidt mere erfarne fynboer.
Først i de døende minutter måtte de slippe taget. De blev lidt for
overivrige, og smed et par dumme bolde væk. I den anden ende gjorde
nytilkomne Tim Winkler sit til at holde HC Midtjylland inde i kampen.
Han hev et par store redninger op mod slutningen, og nuppede blandt
andet et straffekast, men lige lidt hjalp det. Fynboerne kunne hive
sejren hvem, og stoppe checken på 10.000 kr. i lommen.

I kampen om 3. – 4. pladsen mellem Skjern Håndbold og Aarhus

Håndbold trak vestjyderne det længste strå. Men de var ikke
prangende mod et skadespræget hold fra den jyske hovedstad. Sejren
blev på 30-26. Kun Nikolaj Markussen viste storspil, og leverede sin
hidtil bedste kamp for Skjern. Han scorede nærmest efter behag.

I kampen om 5. – 6. pladsen trak Team Tvis Holstebro det længste

strå i opgøret mod Skanderborg. Sejren blev på 29-24.

Endelig sikrede Skive FH sig syvendepladsen med en sejr på

Lemvig-Thyborøn på 31-26.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER