Håndbold Nyheder

Gudmundur stopper som dansk landstræner med øjeblikkelig virkning

Gudmundur Gudmundsson stopper ifølge tv2sportens oplysninger som landstræner for håndboldherrerne med øjeblikkelig virkning. Den danske landstræner har fire måneder tilbage af sin kontrakt, men hans ser nu ud til at overlade roret til Nikolaj Jacobsen før tid.

Allerede ved slutrunden, hvor de danske herrer skuffede fælt, gættede flere medier på, at islændingen ville stoppe før tid, men dengang fastslog han, at han ville opfylde sin kontrakt. Det ser nu ud til, at Nikolaj Jacobsen skal stå i spidsen for herrerne til de kommende kvalifikationskampe og i maj-måned, når herrerne møder Ungarn i to EM-kvalifikationskampe.

Foto : Henrik Bauch