Håndbold Nyheder

Håndboldfødselsdage – 15. Juni

håndboldfødselsdage

Dinnie Vilain Johansen

TTHs højre fløj Dinnie Vilain Johansen fylder 18 år i dag.

Selvom Dinnie er fra 95 var hun i sin tid med i serien om Hillerøds 94’ere, så selvom det har været lidt på afstand, har vi efterhånden haft Dinnie med på hjemmesiden en del år efterhånden Se Dinnie på Anja Andersens Hånboldskole i 2006)

Dinnie kom i sommeren 2010 fra Nordsjælland til TTH samtidig med Sophie Toft, Malene Nielsen og Tine Røssel og har altså spillet hele ungdomskarrieren i TTH. Hun var i begge sine U16 sæsoner med til DM slutspil med hhv en sølvmedalje og en 4. plads som resultat.

Simone Larsen Poulsen

Tidligere TTH, Skive og Viborg HK spiller Simone Larsen fylder 24 år i dag.

Simone var tilbage i sin tid som ungdomsspiller et af Danmarks største talenter, hun nåede at vinde både U16 DM med Viborg og U18 DM med TTH inden hun i sit sidste ynglingeår løb ind i en korsbåndsskade, som man i dag kan sige gav hende en skæv start på seniorkarrieren, som startede i TTH, men førte hende til Skive det år hvor holdet var nede at vende i 2. division.

Her løb hun ind i en oprykningskamp til 1. division ind i en ny korsbåndsskade, men hvor mange nok havde smidt håndklædet i ringen kæmpede hun sig for 2. gang på 3 år tilbage og i sidste sæson var hun med til at spille Skive i ligaen for første gang nogensinde.

Hvorfor Simone ikke fortsatte i Skive i denne sæson kan man kun gætte om, måske Skive var bange for at hun skulle løbe ind i en ny skade, måske mente man bare, at man med Jane Schumacher, Rikke Vestergaard og Sidsel Bodholt var dækket tilstrækkeligt ind. I al fald endte det med at Simone måtte til Tyskland for at komme til at dyrke den sport hun elsker. Simone har spillet i den tyske 2. bundesligaklub TSV Travemünde.

Det vides ikke hvor Simone spiller i den kommende sæson, Sverige kunne måske være en mulighed, efter Mia Rejs succes i Sverige har andre svenske klubber rettet blikket mod danske spillere.

I al fald tillykke til Simone

Peter Fynsk

Skanderborgs assistenttræner Peter Fynsk fylder 26 i dag.

Peter Fynsk har de seneste sæsoner slået sit navn fast som en afholdt og dygtig træner på både U og seniorniveau, senest i Skanderborg, hvor Peter Fynsk i sidste sæson både arbejdede med U16 holdet med Othilia Christensen, som gav Peter stor kredit for sin udvikling til EM spiller og samt Peter Fynsk var assistenttræner for Kim Lerche for holdet som rimeligt sikkert rykkede op i 1. division.

Tania Milanovic

Den tidligere Randers, Ikast og FCK spiller Tanja Milanovic fylder 36 i dag.

Tanja fik sit gennembrud ved VM i 2001, hvor hun sammen med bla Bojana Popovic var med på det serbiske hold, som vandt bronzefinalen over Danmark.

I 2003 hentede Morten Arvidsson Tanja Milanovic fra Madeira i den portugisiske liga til Randers HK, som dermed kunne stille med en bagkæde bestående af Steluta Luca, Chao Zhai og Tanja Milanovic og som da også kvalificerede sig til slutspillet.

Efter bare en sæson i Randers hentede Ikast Bording den serbiske storskytte, som i Ikast nåede at blive både Årets Spiller i Danmark samt topscorer i ligaen, inden Anja Andersen hentede Tanja til FCK, hvor hun sluttede karrieren uden den store succes

Milanovic var i sin tid i Ikast blandt Ligaens største profiler og blev i 2006 kåret som Årets Spiller i Danmark.

Det er nogle år siden efterhånden, men Milanovic var i nogle år i midten af nullerne måske den største stjerne i den danske liga efter Bojana Popovic