Kim Møller

HC Odense ansætter U-landsholdsmålmand

pressemeddelelse.

HC Odense har med virkning pr. 1.7.2017 ansat Loke Brasen på en 1+1 kontrakt.

Det er med megen stolthed, at vi kan offentliggøre 1+1 aftale med et af Danmarks største målmandstalenter. Loke er hentet i ligaklubben Skjern Håndbold, hvor han har spillet i sine ungdomsår. De sidste to sæsoner har Loke været tilknyttet ligaholdet, men primært stået på klubbens 2. Divisionshold.

Loke blev som U18 spiller udtaget til DHFs talenttræning, og senest var Loke en del af det danske U20 landshold, som spillede EM på hjemmebane i sommeren 2016.

I HC Odense er vi glade for at byde velkommen til en ung og dedikeret målmand, som helt sikkert nok skal komme til at præge den danske målmandsscene i fremtiden.

Loke udtaler om skiftet: - Efter et godt møde med sportschef Sune Gren, var jeg ikke i tvivl om, at setupet i HC Odense var det rigtige for min fortsatte udvikling. Jeg har haft en utrolig god og lærerig tid i Skjern håndbold, men det er tiden for mig at komme skridtet videre, og der er HC Odense det helt rigtige step for mig. Jeg kommer til et ambitiøst projekt, der uanset om det hedder 1. eller 2. Division næste år, har et utroligt godt træningsmiljø, og det er helt sikkert det rette sted for mig. Jeg ved, der er pres på hver eneste weekend for at levere, da HC Odense har et højt ambitionsniveau.

Sportschef Sune Gren: - Vi er stotle af, at en danmarks største målmandstalenter vælger HC Odense til.. Med ansættelsen af Loke er vi sikre på, at vi får en målmandsduo i kommende sæson, som kommer til at være en af de stærkeste i 2. Division. Jeg er glad for, at vi kan byde Loke velkommen i den orange trøje, og jeg er helt sikker på, at han vil passe godt ind sammen med resten af vores dybt engagerede spillere. Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at hente et af de største danske talenter på sin position til klubben.

Cheftræner Martin Hjortshøj: - Det er meget tilfredsstillende, at Loke har valgt vores projekt i HC Odense. Vi får en målmand, der kommer fra en klub med stolte traditioner – både i forhold til træningsindsats, indstilling og professionalisme. Derudover får vi en målmand med erfaring fra både nationale kampe i 2. Division for Skjern Håndbold samt internationale kampe med U20- landsholdet – og jeg er sikker på, at HC Odense og Loke er et godt match for begge parter.

Vi kan samtidig offentliggøre at vi har lavet aftaler med Lasse Laursen, Christoffer Werenberg og Morten Glasius, så vi er godt i gang med at sammensætte en slagkraftig trup til den kommende sæson.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER