Stefan Holmager Larsen

HC Odense tørster efter revanche

Håndboldkvinderne fra HC Odense tørste i dén grad efter revanche, når holdet onsdag aften løber på banen til første ligakamp efter landsholdspausen. Fynboerne har nemlig haft god tid på at sunde sig oven på de seneste to kæmpenederlag til Team Tvis Holstebro i både liga op pokalturnering, og derfor har de nu indstillet sig på at tage to point med fra Jylland og mødet med Silkeborg/Voel.

Vi har kigget på vores forsvar, angreb og nogle kollektive ting i forhold til den måde, vi vil dække op på. Samtidig har vi kigget på, hvordan Silkeborg-Voel agerer i deres angrebs- og forsvarsspil, siger HCO-træner Flemming ”Tuborg” Larsen til klubbens hjemmeside.

Selvom Silkeborg/Voel er oprykkere til landets bedste række, så er det allerede tre gange lykkedes at dukke etablerede ligahold, og inden dagens kamp, ligger jyderne placeret over HC Odense i tabellen.

De er kommet godt fra land, og ser man bort fra den kamp mod Randers, så har de præsteret rigtig godt og blandt andet vundet over København. Det er et hold med selvtillid, men vi skal forsøge at få kampen til at foregå på vores præmisser, og det er det, vi arbejder på, siger han.

Særligt landsholdsspilleren Anne Cecilie De La Cour og Silkeborg-veteranen Jette Hansen har været stærkt spillende for oprykkerne, og derfor har man i Odense-lejren haft et vågent øje på de to spillere, som de har tænkt sig at være ekstra påpasselige med i aftenens kamp.

Vi har kigget noget video på dem, og taget vores forholdsregler. De er glade for at komme til afslutninger, så vi skal se, om vi ikke kan styre lidt, hvor de kommer til dem. De må gerne komme til afslutninger, men det skal foregå på vores præmisser, lyder det fra Flemming ”Tuborg” Larsen.

Kampen mellem Silkeborg/Voel og HC Odense spilles klokken 19.00 i JYSK Arena i Silkeborg.

[caption id="attachment_10977" align="alignnone" width="600"]HC Odense skal viske tavlen ren, når holdet onsdag aften møder Silkeborg/Voel. Foto: Søren Tidemann HC Odense skal viske tavlen ren, når holdet onsdag aften møder Silkeborg/Voel. Foto: Søren Tidemann[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER