Kim Møller

HCO Herrer vil i top 2

Vi har talt med HCO træner Sune Gren om målsætninger og holdets muligheder.

I 2.del af vores snak med Odenses cheftræner, spurgte vi ind til målsætninger og drømmen om at rykke op i 1.division. Da HCO hentede Sune Gren før forrige sæson, var målsætningen netop at rykke op i sæson 16/17.

- Sidste år blev vi treer, og det var ikke vores mål, svarer træneren og fortsætter: - Vores mål var at blive 1 eller 2, og det er det igen i år. Det er altid svært at sige hvor de andre hold står på nuværende tidspunkt. Skovbakken der sluttede 5.sidst i 1.division sidste år, rykker ned med mindst mulig margen over 2 kampe mod SUS (Nyborg red.). De ser ud til at stille med samme hold, så de ser stærke ud.

-HEI er sluttet 2'er de sidste 2 sæsoner og var marginalt fra at sende Ajax ud af 1.division. De har mistet deres målmand og deres træner Peter Andersen. De kan sandsynligvis også stille et rigtigt slagkraftigt hold næste år. Give har også oprustet godt, og lur mig om ikke der er et hold eller 2 mere i rækken, der kommer til at præstere anderledes end forventet.

- Vi har en god bred trup og alle skal spille en god sæson hvis vi skal blive 1 eller 2 og det er vores mål, så det må vi forfølge, slutter cheftræneren, der har brugt sommerferien på cykel, da han cyklede til Paris med Team Rynkeby Odense i den gode sags tjeneste.

[caption id="attachment_33240" align="alignnone" width="300"]Sune Gren fra sin tid i TM Tønder, sæson 13/14 Sune Gren fra sin tid i TM Tønder, sæson 13/14[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER