Emilie

Hjemmesejr til Aalborg

Aalborg Håndbold høstede fredag aften fjerde hjemmesejr ud af fire, hvor Nordsjælland Håndbold blev besejret 27 - 25.

Det startede ellers skidt for nordjyderne, som var nede med fire mål i midten af første halvleg. De sidste ti minutter af halvlegen kom truppen dog tilbage i kampen, og kunne gå til pause med en føring på 16 - 14.

Dette indhentede nordsjællænderne dog hurtigt i starten af anden halvleg. Det fik øjnene op hos Aalborg, som spillede sig til 20 - 16 med syv minutter spillet. Nordsjælland kom ud af rytmen og begyndte at lave fejl. Dette straffede Aalborg fortsatte med 22 - 16 med godt 10 minutter spillet. Dette blev samtidig Aalborgs største føring.

Nordsjælland kæmpede videre, og med 23 minutter spillet af anden halvleg havde de indhentet fire mål ved stillingen 23 - 21.

Med fem minutter igen blev det rigtig spændende, da Nordsjællands Niklas Poulsen reducerede til 24 - 23.

Med et straffekast reddet af Aalborgs Palicka med halvanden minut igen, var sejren dog stadig ikke hjemme. Nordsjælland tog time-out og reducerede derefter til 26 - 25. I den anden ende fik Aalborg tildelt straffe, og Buster Juul afgører kampen til slutstillingen 27 - 25.

Det blev det 10. mål fra den unge fløj, som med dette antal scoringer blev kampens topscorer.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER