Håndbold Nyheder

Danskerklub i Norge trækker sig fra dags dato

Vi har tidligere fortalt, at Det norske håndboldforbund arbejder på at redde HK Halden, så holdet kan gøre sæsonen færdig. Det ser nu ud til, at forbundet har opgivet. De skriver i en pressemeddelelse:

Norsk Håndboldforbund og Norsk tophåndbold (NTH) har tirsdag og onsdag i fællesskab arbejdet intenst på, at Halden HK kan fuldføre sæsonen. Desværre har vi måtte konkludere, at sådan en mulighed ikke lader sig gøre. Holdet trækkes derfor fra ligaen fra dags dato.”

At Halden nu trækker sig fra ligaen får den betydning, at alle kampe/resultater, som Halden har været med i, bliver fjernet. Det går bl.a. hårdt ud over Stabæk, som har slået Halden to gange, og dermed får sværere ved at nå slutspillet.