Sofie Fynbo

Interview med Melanie Felber (26)

Den tidligere Silkeborg-Voel spiller Melanie Felber er igang med sin 4. sæson i Norge. Vi har fanget hende til et interview.

Du er nu i gang med din 4. Sæson i Norge, hvad er det, der tiltrækker dig sådan ved lige præcis det land?

Jeg ved ikke om det som sådan er noget ved landet der tiltrækker mig. Jeg kom til Halden da der var en dansk træner i klubben (Morten Holmen), og følte at jeg udviklede mig ekstremt de 3 år jeg havde ham. I mellemtiden har jeg fundet en kæreste (svensk) og arbejder to forskellige steder i byen, så nu føles det bare som '’hjem’' her.

Du har lige skrevet ny 2-årig kontrakt med 1. Divisionsklubben Fredrikstad Ballklubb, som pt. ligger til oprykning til ligaen. Har du en plan om at blive i Norge?

Fredrikstad er en super klub at være i, med fantastiske mennesker både rundt og på holdet. Der er store ambitioner i klubben og så længe jeg føler jeg kan bidrage og være en del af det, så er det et godt sted for mig at være. Hvor længe jeg bliver ved jeg ikke, det må tiden vise

Hvilke tanker har du om fremtiden?

Lige nu har jeg bare kortsigtede mål, og det er at være med på opryk til eliteserien med Fredrikstad. Hvad der sker efter det, kommer an på så mange ting. Jeg glad for at være her og min kæreste spiller håndbold i byen, så alt passer godt sammen og vi ser ingen grund til at flytte på os så længe vi begge trives.

Du har spillet på det schweiziske landshold, men har de seneste par år fravalgt landsholdet. Hvorfor det?

Jeg var med på nogen samlinger, men følte ikke at overskuddet var der til landsholdet. Så jeg meldte fra for at kunne fokusere 100% på klubholdet.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER